- Statsminister Frederiksen mødte Zelenskyy i Kyiv den 23. august 2026 sammen med nordiske og baltiske ledere.
- Anti-ballistisk missilkoalition med ti stifterlande skal udvikle fælles europæisk missilforsvar.
- Ukraine har 1.641 dage været udsat for russiske bombeangreb med akut behov for forstærket luftforsvar.
- Nordiske og baltiske lande (NB8) vedtog fælles erklæring om fortsat militær og politisk støtte til Ukraine.
- Mødet faldt sammen med Ukraines flagdag og det 35-års jubilæum for genvunten uafhængighed.
Besøg i Kyiv på Ukraines flagdag
Statsminister Mette Frederiksen besøgte den 23. august 2026 Ukraines hovedstad Kyiv sammen med stats- og regeringsledere fra de øvrige nordiske og baltiske lande. Formålet var et topmøde med præsident Zelenskyy om forsvarsindustrisamarbejde og Ukraines akutte behov for styrket luftforsvar. Mødet fandt sted i forbindelse med markeringen af Ukraines nationale flagdag samt det 35-års jubilæum for landets genvunne uafhængighed.
Luftforsvar som hastesag
Statsministeren kaldte forstærket luftforsvar for en akut opgave i en udtalelse ved ankomsten:
"Lige nu har Ukraine akut brug for styrket luftforsvar. Det skal vi gøre, hvad vi kan for at løse."
Frederiksen understregede, at Ruslands strategi har været at bruge udmattelse som våben, og at landets bomber har ramt civile mål – herunder skoler og hospitaler – i 1.641 dage siden invasionen.
Anti-ballistisk missilkoalition
Et centralt punkt på dagsordenen var den nyligt etablerede anti-ballistiske missilkoalition, der skal udvikle et moderne europæisk missilforsvar bygget på både ukrainske og europæiske evner og erfaringer. Koalitionen omfatter ti stifterlande: Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Ukraine og Storbritannien, og er åben for yderligere deltagere.
"Vi skal styrke den fælles udvikling, skrue tempoet op, og sænke produktionstiderne," sagde Frederiksen.
Koalitionen har som mål at oprette fælles operationelle krav, fælles tekniske arbejdsgrupper, klare styringsmekanismer og en vejledning mod koalitionens første operationelle kapaciteter.
Fælles nordisk-baltisk erklæring
Nordiske og baltiske lande – Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige – vedtog en fælles erklæring ved mødet. I erklæringen bekræfter landene:
- Urokkelig solidaritet med det ukrainske folk og støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet
- Fortsat politisk, militær, finansiel og humanitær støtte i så lang tid, det er nødvendigt
- Fordømmelse af Ruslands angreb på civile og civilt infrastruktur
- At retfærdig og varig fred kræver robuste, juridisk bindende og troværdige sikkerhedsgarantier for Ukraine
Baggrund
Besøget blev indkaldt mod en baggrund af intensiverede russiske angreb, hvor mere end 20 mennesker var blevet dræbt i de to døgn op til besøget. Russlands præsident Putin havde dagen før advarer om repressalier mod Ukraines "mest følsomme økonomiske sektorer" efter ukrainske droneangreb på russisk infrastruktur over sommeren.
