Skattestyrelsen beklager uberettigede skattekrav i identitetstyveri-sager

Fejl i skattesager kostede borgere store summer

En officiel redegørelse fremlagt i august 2026 dokumenterer, at Skattestyrelsen har begået alvorlige fejl i et sagskompleks omfattend 126 borgere, der blev udsat for uberettigede skattekrav i forbindelse med kontroller af pengeoverførselsvirksomheder. De samlede reguleringer udgjorde 292 mio. kr., hvoraf 120 mio. kr. vedrørte pengeoverførsler gennem fem konkrete virksomheder, som politiet efterforskede for hvidvask og organiseret identitetstyveri.

Redegørelsen blev udarbejdet på anmodning fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt efter, at TV2 i begyndelsen af juni 2026 sendte et afsnit af Operation X med titlen "Flået af Skat", der beskrev sager, hvor borgere blev kontrolleret i forbindelse med pengeoverførselsvirksomheder under politiet efterforskning.

"Vi har begået fejl, der har betydet, at en gruppe borgere er kommet i en alvorlig klemme. Redegørelsen viser tydeligt, at vi burde have handlet anderledes og langt tidligere, end vi har gjort. Det er på ingen måde godt nok, og jeg beklager oprigtigt over for de borgere, som er blevet berørt." — Skattestyrelsens direktør Thomas Hjortenberg

Baggrund for kontrolindsatsen

Skattestyrelsen fik den 22. juni 2021 tilladelse fra Skatterådet til at indhente oplysninger om pengeoverførsler foretaget via pengeoverførselsvirksomheder for indkomstårene 2018-2020. I perioden august 2021 til januar 2022 indhentede styrelsen kundelister fra fem pengeoverførselsvirksomheder og kvalificerede oplysningerne med egne data fra blandt andet eIndkomst.

Ud fra risiko- og væsentlighedsvurdering blev 142 borgere udvalgt til kontrol. 16 sager blev henlagt, mens de resterende 126 borgere blev mødt med ændringer i skatteansættelsen. Samlede reguleringer beløb sig til:

Undervejs i sagsbehandlingen påberåbte 61 borgere identitetstyveri, og 41 borgere politianmeldte forholdet til Københavns Politi.

Fejl: Styrelsen reagerede for sent på politiets oplysninger

Redegørelsen konkluderer, at Skattestyrelsen allerede i 2023 burde have reageret på politiets oplysninger om omfattende identitetstyveri. Den 6. februar 2023 kontaktede Københavns Politi styrelsen med henblik på at drøfte anmeldelser om identitetstyveri, og i de følgende år blev politiet ved gentagne lejligheder opmærksom på, at omfanget af anmeldelser voksede:

• 6. juni 2023: 11 konkrete anmeldelser, 12 potentielt forurettede
• 27. juni 2024: Ca. 30 anmeldelser fra 2022-2023; politiet efterforskede grov organiseret hvidvask (2016-2024)
• 16. august 2024: Ca. 70 anmeldelser i overblik
• 18. november 2024: Ca. 40 anmeldelser om misbrug af personlige oplysninger

Til trods for disse oplysninger fastholdt Skattestyrelsen skattekravene og afventede politiets endelige efterforskning. Redegørelsen finder, at styrelsen i 2024 og 2025 burde have taget yderligere skridt til at fremskyne en afklaring fra politiet – en afklaring, der først forelå den 13. april 2026.

Klageinstansernes afgørelser slog fejl fast

Af de 126 sager påklagede 46 borgere afgørelsen. 26 afgørelser var truffet af klageinstanser pr. 25. juni 2026. I særlig grad understreger to skatteankenævnsafgørelser fra august og oktober 2023, at bevisbyrden ikke var løftet tilstrækkeligt:

• Klageinstansen fandt, at Skattestyrelsen ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at klagerne faktisk var afsendere af overførslerne
• Den konkrete pengeoverførselsvirksomhed havde fået flere påbud fra Finanstilsynet for manglende hvidvask- og kundekendskabsprocedurer
• Kontroloplysningerne indeholdt ikke tilstrækkelige identifikationsoplysninger
• I den ene sag oplyste politiet til klagers repræsentant, at klager var en af over 80 personer, hvis identitet kunne være blevet misbrugt

Efter afgørelsen fra oktober 2023 anmodede Skattestyrelsen Kammeradvokaten om en vurdering. Den 15. december 2023 afgav Kammeradvokaten foreløbig indstilling om ikke at indbringe afgørelsen for domstolene, idet bevisværdien af oplysningerne fra pengeoverførselsvirksomheden var tvivlsom. Skattestyrelsen tiltrådte indstillingen. Redegørelsen finder, at der ikke foreligger dokumentation for, hvilke overvejelser denne indstilling gav anledning til i forhold til de øvrige sager.

Genoptagelse og nedskrivning af skattekrav

Efter modtagelse af Københavns Politis officielle udtalelse den 13. april 2026 – hvor politiet bekræftede, at efterforskningen "har påvist en systematik, som indeholdt misbrug af en lang række personers identitet med henblik på at slore talrige pengeoverførsler" – igangsatte Skattestyrelsen en gennemgang af alle 126 sager.

I perioden 15. april til 4. juni 2026 blev 60 borgere skrevet til om muligheden for genoptagelse. Gennemgangen medførte, at det samlede krav vedrørende pengeoverførsler blev reduceret med 85 mio. kr. (fra 120 mio. kr. til 35 mio. kr.).

Da Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at genoptage sager af egen drift, men skal afvente anmodning fra borgeren jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, er det borgernes eget initiativ, der driver processen frem.

Status pr. 10. august 2026

Alle 126 sager forventes gennemgået senest med udgangen af tredje kvartal 2026.

Inddrivelse og borgernes gældsforhold

Selvom inddrivelsen for de 60 borgere blev stoppet i juni 2026 i henhold til gældsinddrivelsesloven § 2, stk. 2, 3. pkt., var en betydelig del af de 126 borgere i periode omfattet af aktive inddrivelsesforanstaltninger:

Samlet inddrevet provenu udgjorde 2,35 mio. kr. i lønindeholdelse, afdragsordning og udlæg, samt 17,3 mio. kr. i modregning. Tre borgere var desuden under konkursbehandling eller tvangsafmeldt jf. opkrævningsloven § 11.

Seks nye retssikkerhedsinitiativer

På baggrund af redegørelsen iværksætter Skattestyrelsen seks konkrete tiltag:

1. Ny retssikkerhedskoordinator – Udpeget efter skatte- og vækstministerens ønske; skal sikre, at retssikkerheden er i højsædet, og at fejl kommer frem og håndteres.
2. Styrket retssikkerhed i kontrolsager – Ekstra fokus på korrekt behandling af borgere og virksomheder i kontrolsager.
3. Tættere ledelsesmæssig opfølgning i komplekse kriminalsager – Lederne skal være tættere på sagerne i Særlig Kontrol, så faglige og juridiske afklaringer sker hurtigere.
4. Åbenhed om fejl – Indskærpelse på alle ledelsesniveauer, ledet af direktionen, om en kultur, hvor fejl eskaleres hurtigt.
5. Bedre håndtering af identitetstyveri – Klare retningslinjer for, hvordan oplysninger om identitetstyveri skal vurderes og inddrages i sagsbehandlingen.
6. Bedre samarbejde med politiet – Undersøgelse af, hvordan viden og information deles mere effektivt, og hvordan drøftelser sker på strategisk niveau, når det er nødvendigt.

Juridiske rammer og frister

Redegørelsen afdækker også de juridiske begrænsninger, styrelsen var underlagt. I verserende sager er Skattestyrelsen bundet af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27, og afgørelserne i komplekset blev truffet efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 om grov uagtsomhed. Dette betød, at styrelsen ikke havde mulighed for at sætte sagsbehandling i bero, mens politiets efterforskning pågik – uden at det på nogen måde fraskriver styrelsen ansvaret for at have handlet tidligere på de foreliggende oplysninger.

Tredjepartsdata indhentet efter skattekontrolloven § 62 lægges normalt til grund som korrekte, men redegørelsen konstaterer, at styrelsen havde en forpligtelse til at søge data verificeret, når der forelå oplysninger om, at data kunne være ukorrekte – hvilket var tilfældet efter klageinstansernes afgørelser i 2023.

"Det, de har været igennem, er dybt ulykkeligt. Men jeg kan forsikre dem og omverdenen om, at vores fokus nu er at hjælpe alle de berørte borgere og sørge for, at de får deres penge tilbage, så hurtigt som det overhovedet er muligt." — Thomas Hjortenberg, direktør for Skattestyrelsen