Regeringen vil afskaffe mellemskatten for 619.000 danskere fra 2027

Regeringen vil afskaffe mellemskatten helt som led i den kommende skattereform. Det vil give omkring 619.000 danskere en skattelettelse på gennemsnitligt 7.200 kroner om året fra 2030, viser nye tal fra Skatte- og Vækstministeriet. Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil nu have de blå partier med på en aftale, der kan fremrykke lettelsen til 2027.

»Vi står med en gylden mulighed foran os, hvor vi kan sikre ca. 619.000 danskere ikke bare en skattelettelse, men en markant skattelettelse. Så det håber jeg naturligvis, at de blå partier i Folketinget vil se som en åben invitation til at samarbejde med mig om at gøre til virkelighed,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Mellemskatten koster 2,5 milliarder kroner at fjerne

Mellemskatten blev indført med 2023-aftalen om en reform af personskatten og trådte i kraft i 2026 som en halvering af den daværende topskat. Satsen er 7,5 procent og beregnes af den del af den personlige indkomst, der overstiger 568.900 kroner (2023-niveau) svarende til en arbejdsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på 618.400 kroner, fremgår det af et faktaark fra Skatte- og Vækstministeriet.

En fuld afskaffelse af mellemskatten vil ifølge Engel-Schmidt koste omkring 2,5 milliarder kroner, men ministeren har endnu ikke oplyst, hvordan pengene skal findes, skriver Berlingske. De 7.200 kroner er et gennemsnitstal for de borgere, der i dag betaler mellemskat, og den enkeltes lettelse vil afhænge af indkomsten. Beløbet kan desuden blive lavere, hvis finansieringen af lettelsen samtidig tager penge fra borgernes pengepung.

Til sammenligning har tænketanken CEPOS, der arbejder for lavere skat og er finansieret af private bidrag, tidligere beregnet, at en fuld afskaffelse af mellemskat, topskat og top-topskat samlet vil koste statskassen 22,6 milliarder kroner i umiddelbart provenu og 14,0 milliarder kroner, når der tages højde for tilbageløb og øget arbejdsudbud, viser CEPOS' analyse af Skatteministeriets egne tal.

Regeringen har ikke flertal alene

Den nuværende regering er en mindretalsregering, der skal finde støtte i Folketinget fra sag til sag, i modsætning til den tidligere flertalsregering, skriver Berlingske. Det er baggrunden for, at Engel-Schmidt nu retter henvendelsen mod blå blok.

»Jeg vil skabe en kultur, hvor flest muligt har lyst til at gå på arbejde og være med til at skabe mere vækst og fremgang i Danmark. Med skattereformen sørger vi for at gøre lige præcis dét endnu mere attraktivt. Det både håber og tror jeg på, at mine blå kollegaer i Folketinget kan se musikken i,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Venstre klar til forhandling – med egen ønskeliste

Venstres skatteordfører, Marie Brixtofte, kalder regeringens invitation for gode takter og er parat til at forhandle, selv om finansieringen findes sammen med regeringens røde støttepartier.

»Det ville jo være tudetosset, hvis vi stemte imod at gøre danskerne rigere, fordi han finder finansieringen med de røde,« siger Marie Brixtofte til Berlingske.

Venstre vil samtidig bruge forhandlingerne til at rejse egne emner, som ikke fremgår af regeringens udspil. Marie Brixtofte peger blandt andet på regeringens planer for beskatning af hovedaktionærer og et loft over rentefradraget, som partiet gerne vil have ændret. Hun nævner desuden muligheden for at begrænse den varslede momslettelse på fødevarer, så den kun gælder frugt og grønt i stedet for mad generelt.

»Så må vi være kreative og finde på ting, der ikke står i regeringsgrundlaget,« siger Marie Brixtofte, der understreger, at flere af regeringens planer allerede er aftalt med dens støttepartier og derfor ikke nødvendigvis kan ændres i forhandlingerne med blå blok.

Engel-Schmidt har varslet, at han snart indleder sonderinger med mulige aftalepartier om skattereformen.