- Rødovre Kommune vedtog den 25. august Kommuneplan 2026, der lukker for nye byudviklingsområder.
- Kommunen har modtaget ca. 10.000 nye borgere de seneste ti år via omlægning af erhvervsområder i 1990'erne.
- Parkbyen, Gartnerbyen og Korsdalsparken færdiggøres, men der udpeges ingen nye boligområder.
- Planen fastsætter 3-30-300-princippet: mindst 3 træer synlige, 30% trækronedækning, 300 m til park.
- Borgmester Britt Jensen: Fokus flyttes fra udbygning til velfærd, grønne områder og eksisterende bykvaliteter.
Rødovre afslutter langvarende byudviklingsproces
Rødovre Kommune har vedtaget en kommuneplan, der lukker for yderligere udbygning af nye boligområder. Kommunen, der har modtaget cirka 10.000 nye borgere gennem de seneste ti år, vil færdiggøre de eksisterende projekter, men påbegynder ikke nye. Beslutningen blev truffet i Kommunalbestyrelsen den 25. august 2025 i form af Kommuneplan 2026.
Baggrund: 1990'ernes strategi om bredere skattegrundlag
I 1990'erne stod Rødovre over for en skæv befolkningsudvikling og et presset økonomisk grundlag. Kommunalbestyrelsen besluttede da at omdanne flere erhvervsområder til boligområder for at øge antallet af borgere og udvide skattegrundlaget. Målet var at finansiere et højt velfærdsniveau.
Beslutningen har givet anledning til en række markante udviklingsprojekter i byen:
- Irmabyen – boligområde med grønne fællesarealer
- SPF-grunden – nybyggeri i centrum
- Rødovre Port – udvidelse af byens sydvestlige del
- Bykernen – videreudvikling af det eksisterende centrum
Kommuneplan 2026 afslutter dermed en byudviklingsproces, der har spændt over mere end 30 år.
Eksisterende projekter færdiggøres
Stop-signalet gælder nye udpegningsområder. De store byudviklingsområder, der allerede er besluttet, fortsætter:
| Projekt | Status |
|---|---|
| Parkbyen | Færdiggøres i de kommende år |
| Gartnerbyen | Færdiggøres i de kommende år |
| Korsdalsparken (syd for Irmabyen) | Færdiggøres i de kommende år |
De pågående projekter vil fortsat tilføre boliger og borgere, hvilket medfører et løbende behov for skoler, dagtilbud og andre kommunale velfærdstilbud.
Bynatur med 3-30-300-princippet
Planen indeholder en ny retningslinje om bynatur, der bygger på det internationale 3-30-300-princippet som strategisk pejlemærke:
- Mindst 3 træer synlige fra hver bolig
- Mindst 30 procent af kommunens areal dækket af trækroner
- Ingen borger mere end 300 meter fra en park eller grønt område
Samtidig opdateres udpegningen af bevaringsværdige bygninger, og rammerne langs bl.a. Rødovrevej justeres, så eksisterende erhvervsområder ikke gradvist omdannes til rene boligområder. Planen skal også forebygge spredt og uplanlagt boligudbygning.
Borgmesteren: Fokus flyttes til velfærd og eksisterende by
"Beslutningen dengang om at udvikle Rødovre blev truffet for at sikre et stærkere økonomisk grundlag for vores velfærd. Det var en rigtig og vigtig beslutning. Vi er nu nået ved vejs ende med den byudvikling, og vi skal ikke sætte gang i nye byudviklingsprojekter. Vi skal færdiggøre det, der allerede er besluttet, og bruge kræfterne fremover på vores velfærd, de grønne områder og på at gøre den eksisterende by endnu bedre", siger borgmester Britt Jensen.
"Når en by vokser, kan det mærkes. Der kommer mere pres på vejene, de grønne områder og vores velfærdstilbud. Derfor er det ansvarligt at sætte en grænse nu. Rødovre skal fortsat være en grøn og tryg kommune med plads til hverdagslivet og de fællesskaber, som gør vores by til noget særligt", tilføjer hun.
Konsekvenser for befolkning og infrastruktur
Befolkningstilvæksten stanser ikke med det samme. De pågående projekter vil i de kommende år fortsat tilføre boliger og borgere, herunder nye familier med børn. Det betyder, at kommunen skal forholde sig til et fortsat pres på skoler, dagtilbud og transportnetværk, mens den samtidig prioriterer kvalitet i den eksisterende bystruktur frem for yderligere udvidelse.
