- Ca. 70 % af Energinets igangsatte udbygningsprojekter er forsinkede, og hastigheden skal fordobles fra 120 til 250 km årligt.
- Energinet har fastsat mål om 60 % projekter uden forsinkelse i 2030 og min. 70 % for projekter godkendt fra 1. januar 2025.
- Ministeriet har i januar 2026 ændret sin interne organisering og indført en fast procedure for tilsyn med Energinet.
- En ekstern analyse af Energinets regulatoriske og styringsmæssige rammer er planlagt, men er ikke endnu sat i gang.
- Ministeren anerkender, at forsinkelserne kan have konsekvenser for den grønne omstilling og CO₂-udledningen.
Rigsrevisionen følger op på Energinets elnetudbygning
Rigsrevisionen har i et notat af 26. august 2026 (RN 1502/26) fulgt op på Statsrevisorernes beretning nr. 12/2025 om Energinets udbygning af elnettet. Notatet er baseret på klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse af 27. juli 2026 og beskriver de initiativer, ministeriet og Energinet vil iværksætte som svar på kritikken i beretningen.
Rigsrevisionen finder, at ministeren har redegjort for, hvordan ministeriet og Energinet vil følge op på Statsrevisorernes bemærkninger og de væsentligste kritikpunkter i beretningen.
Notatet er fremsendt til Statsrevisorerne jf. Rigsrevisorloven § 18, stk. 4, og det er underskrevet af rigsrævisor Birgitte Hansen.
Ca. 70 % af projekterne er forsinkede
Kernen i beretningen fra april 2026 var, at ca. 70 % af Energinets igangsatte udbygningsprojekter er forsinkede, og at Energinet kun delvist har overblik over årsagerne. Statsrevisorerne fandt, at Energinet systematisk har undervurderet projektets tidshorisont, og at udbygningshastigheden skal mere end fordobles fra 120 km til 250 km årligt, hvis det forventede elnetudbygningsprogram frem mod 2050 skal nås.
Ministeren er overordnet enig i kritikken og oplyser, at Energinet anerkender, at udbygningen er forsinket og fordyret i forhold til de oprindelige planer. Energinet har igangsat tiltag, der bl.a. omfatter digitalisering af anlægsprocessen, forbedrede indkøb og opdaterede metoder til tidsplaner og budgetter. Selskabet kvartalsvist orienterer ministeren og Folketinget om status gennem et offentligt tilgængeligt porteføljeoverblik, jf. en politisk aftale fra januar 2026.
Nye måltal for udbygning og budget
Som svar på kritikken har Energinet fastsat konkrete måltal:
| Mål | Tidsramme | Niveau |
|---|---|---|
| Projekter uden forsinkelse (alle) | 2030 | 60 % |
| Projekter uden forsinkelse (godkendt fra 1.1.2025) | 2030 | min. 70 % |
| Budgetoverholdelse (godkendt fra 1.1.2025) | 2030 | min. 70 % |
Energinet vil ikke følge antallet af fuldførte kilometer elnet som mål for udbygningshastigheden, da selskabet mener, at dette ikke er et retvisende mål for efterspørgslen. I stedet vil andre mål anvendes, men disse er ikke udarbejdet pr. notatets dato.
Årsagsarkiv og overblik over forsinkelser
Statsrevisorerne kritiserede, at Energinets årsagsforklaringer var ikke-entydige og ikke viste, hvordan fremtidige forsinkelser kan undgås. Energinet afviser kritikken og oplyser, at der er etableret en systematisk registrering af årsager. Medio 2025 indførte selskabet et digitalt årsagsarkiv. Rigsrevisionen bemærker, at det ved beretningens afgivelse var for tidligt at vurdere initiativerne, da der kun forelå data for ét kvartal. Rigsrevisionen vil vurdere initiativerne, når der foreligger data for en længere periode.
Ministeriet har reageret for sent – og handler nu
Ministeren er enig i, at der er reageret for sent, og at der tidligere burde have været igangsat et intensiveret tilsyn med Energinets udbygning.
Ministeriet har i januar 2026 ændret den interne organisering for at styrke rollen som ejer af Energinet. Der er indført en fast procedure for opfølgning på informationer om Energinet, og ministeriet har som ejer fastsat nye måltal. Derudover har ministeriet kortlagt Energistyrelsens tilsyn med Energinet, og den nye tilgang til tilsynet forventes fuldt implementeret i 2026.
Ekstern analyse af Energinets rammer
Statsrevisorerne bemærkede, at ministeriet primo februar 2026 tog initiativ til en ekstern analyse af rammerne for Energinet, men at dette kunne have sket tidligere. Ministeren oplyser, at analysen ikke nåede at blive sat i gang inden folketingsvalget i marts 2026, og at den nye regering ikke har taget endelig stilling til analyseens scope. Ministeren har bedt ministeriet om at udarbejde et oplæg til indhold og tidsplan.
Konsekvenser for CO₂-udledning og den grønne omstilling
Statsrevisorerne påpegede, at ministeriet ikke har beregnet, hvad forsinkelserne betyder for udledningen af CO₂ eller for tilslutningen af nye solcelle- og vindmølleparker. Ministeren anerkender, at forsinkelserne kan have konsekvenser for den grønne omstilling, men oplyser, at det er vanskeligt at opgøre effekten, da forsinkelser kan have forskellige og modsatrettede effekter på CO₂-udledningen. Ministeriet undersøger løbende mulighederne for at udvikle metoderne i den årlige rapport om klimastatus og -fremskrivning.
Rigsrevisionens opfølgning
Rigsrevisionen vil løbende følge og orientere Statsrevisorerne om:
- Energinets overholdelse af måltallene for projekter uden forsinkelser og budgetoverholdelse
- Energinets løbende opfølgning på udbygningshastigheden
- Opbygningen af det digitale årsagsarkiv
- Ministeriets styrkelse af ejerskabet og ændring af tilsynet med Energinet
- Gennemførelsen af den eksterne analyse af Energinets rammer
- Udviklingen af metoder til at vurdere elnettets betydning for CO₂-udledning
Sagen kan følges på Rigsrevisionens revisionssagssider, og hele notatet kan læses i PDF.
