- Procesbevillingsnævnet tillod den 27. august 2026 en tiltalt at kære Vestre Landsrets afvisning af varetægtsfængsling i eget hjem med fodlænke (S-0250-26).
- Tiltalte er idømt tre års fængsel for besiddelse af større mængde euforiserende stoffer efter straffelovens § 191, stk. 2.
- Sagen vedrører den nyindførte retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8, der muliggør varetægtsfængsling på egen bopæl under elektronisk overvågning.
- Landsretten henviste til kriminalitetens grovhed og muligheden for senere afsoning med fodlænke efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a og § 50 a.
- Kæret til Højesteret kan få præjudiciel betydning for anvendelsen af det nye varetægtssurrogat i narkotikasager.
Procesbevillingsnævnet tillader kære om varetægtsfængsling i eget hjem
Procesbevillingsnævnet meddelte den 27. august 2026 en tiltalt tilladelse til at kære en kendelse fra Vestre Landsret til Højesteret. Sagen (S-0250-26) vedrører en kvinde, der er idømt tre års fængsel for besiddelse af euforiserende stoffer, og som anmodede om at få sin varetægtsfængsling omlagt til ophold på egen bopæl under intensiv overvågning med elektronisk fodlænke. Landsretten afviste anmodningen, og nævnet fandt, at sagen indebar en retlig centralitet, der berettigede kære.
Den nye lovbestemmelse om varetægtssurrogat på bopæl
Sagen handler om den nyindførte bestemmelse i retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8, der blev indsat ved Lov nr. 262 af 11. februar 2026. Bestemmelsen giver retten mulighed for at lade sigtede tage ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol i stedet for traditionel varetægtsfængsling i fængsel. Det følger af retsplejelovens § 765, stk. 1, at retten, når formålet med varetægtsfængsling kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer bestemmelse derom, hvis sigtede samtykker.
Baggrund: Anholdelse og dom i byretten
Kvinden blev anholdt den 17. juli 2025 og fremstillet i grundlovsforhør samme dag, hvor hun blev varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 191. Ved byrettens dom af 6. februar 2026 blev hun fundet skyldig i overtrædelse af § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer. Byretten fastslog, at hun ved efter forudgående aftale med en ukendt medgerningsmand på sin bopæl havde besiddet en større mængde euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, og idømte hende tre års fængsel.
Byretten fandt, at tiltaltes bistand alene havde været at stille et sted til rådighed, hvor der kunne ske opbevaring af narkotika. Der var ikke bevis for en aktiv rolle i at modtage, distribuere eller sælge narkotika.
Byretten bestemte, at tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under anken eller indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1.
Landsretten afviser overgang til fodlænke
Efter anke til landsretten blev ankesagen berammet til hovedforhandling medio september 2026, og landsretten fastholdt varetægtsfængslingen indtil dom. Tiltalte anmodede herefter om overgang til varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl under intensiv overvågning med elektronisk fodlænke efter den nye bestemmelse i retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8.
Landsretten afviste anmodningen med følgende overvejelser:
- Kriminalitetens karakter og grovhed: Tiltalte var fundet skyldig i besiddelse af en større mængde euforiserende stoffer på sin egen bopæl.
- Den idømte fængselsstraf på tre år.
- Muligheden for senere afsoning af en ubetinget fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke efter straffuldbyrdelseslovens § 78 a og § 50 a.
- Forarbejderne til bestemmelsen, hvoraf det fremgår, at det altid er en konkret vurdering i hver enkelt sag, om varetægtsfængslingens formål kan opnås ved den mindre indgribende foranstaltning.
Landsretten konkluderede, at varetægtsfængslingens øjemed i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt kunne opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, og afviste således anmodningen.
Retlig betydning af nævnets afgørelse
Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære til Højesteret åbner mulighed for, at den øverste retsstilling tager stilling til, hvornår den nyindførte bestemmelse om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl kan anvendes – særligt i sager, hvor der er idømt en relativt lang ubetinget fængselsstraf for narkotikakriminalitet. Sagen kan få præjudiciel betydning for fortolkningen af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8 i forhold til den grovhed, der kræves, før en tiltalt nægnes adgang til den mindre indgribende foranstaltning.
