- Person sigtet for vanvidskørsel og fareforvoldelse i maj 2025 efter kørsel i modsat vognbane.
- Politiet beslaglagde ca. 57.000 kr. kontanter til dækning af skattegæld og fremtidige sagsomkostninger.
- Byretten og Østre Landsret opretholdt beslaglæggelsen af de resterende ca. 27.000 kr.
- Procesbevillingsnævnet meddelte den 19. august 2026 tilladelse til kære til Højesteret.
- Tilladelsen er begrænset til kontantbeslaglæggelsen og omfatter ikke bilens konfiskation.
Baggrund
I maj 2025 blev en mand sigtet for vanvidskørsel og fareforvoldelse efter et voldsomt kørselsforløb, hvor han flere gange kørte i den modsatte vognbane. Modkørende bilister måtte foretage undvigemanøvrer for at undgå sammenstød, og kørslen endte med, at bilen kørte fast i en mark. Bag rattet blev manden fundet omtåget, og på bagsædet lå cirka 57.000 kroner i kontanter.
Sigtelsen var stillet efter færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, samt straffelovens § 252, stk. 1. Manden forklarede, at han havde oplevet et blackout under kørslen, og han har efterfølgende gjort gældende, at årsagen var et insulinchok.
Beslaglæggelse af bil og kontanter
I forbindelse med sigtelsen beslaglagde politiet to ting:
- Bilen – med henblik på konfiskation
- Kontantbeløbet (ca. 57.000 kr.) – med henblik på dækning af en udestående skattegæld på ca. 30.000 kr. samt fremtidige sagsomkostninger og en eventuel bøde i straffesagen
Umiddelbart efter at have modtaget oplysning om grundlaget for beslaglæggelsen betalte manden sin skattegæld. Politiet udleverede herefter 30.000 kroner, men fastholdt beslaglæggelsen af de resterende ca. 27.000 kroner. Manden anmodede om udlevering af både bilen og restbeløbet.
Retsligt grundlag
Hjemmel til beslaglæggelserne følger af retsplejelovens § 802, stk. 1 og 2. For kontantbeslaglæggelsen gælder bl.a. følgende:
"Gods, som en mistænkt ejer, kan beslaglægges, såfremt 1) den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og 2) beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre a) det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1 …, bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen eller b) krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om gælden har tilknytning til den sag, som mistanken angår."
Manden fremviste en årsindtægt over 1 million kroner og gjorde gældende, at der var både betalingsevne og betalingsvillighed vedrørende eventuelle fremtidige sagsomkostninger.
Retsafgørelserne
| Ret | Afgørelse |
|---|---|
| Byretten | Opretholdt beslaglæggelsen af både bil og kontanter. For kontanterne henvistes generelt til retsplejelovens § 802, stk. 2. Beslaglæggelsen vurderedes ikke at stå i misforhold til sagens betydning. |
| Østre Landsret | Stadfæstede byrettens kendelse. Beslaglæggelse er et foreløbigt retsmiddel, og det tilstrækkelige grundlag for at antage konfiskationsmulighed samt nødvendig sikring af sagsomkostninger var opfyldt. |
Procesbevillingsnævnets tilladelse
Den 19. august 2026 meddelte Procesbevillingsnævnet manden tilladelse til at kære landsrettens kendelse til Højesteret. Tilladelsen er begrænset til beslaglæggelse af kontantbeløbet og omfatter ikke konfiskationen af bilen.
Sagen stiller et principielt spørgsmål om, hvorvidt politiet må opretholde beslaglæggelse af kontanter til sikring af sagsomkostninger og en endnu ikke fastsat bøde, når den mistænkte har betalt sin øvrige gæld til det offentlige. Højesterets udtalelse ventes at få betydning for politiets fremtidige praksis i tilsvarende sager.
