- KU-eksempelsamling med 11 konkrete cases viser kommuners klimatilpasning i fysisk planlægning.
- Fem farekilder og fire strategier danner rammen: friholdelse, tilbagetrækning, imødekommelse og beskyttelse.
- Eksemplerne spænder fra skybrud i København og Aarhus Å-systemet til Zandmotor i Holland.
- Ca. 450.000 bygninger i Danmark ligger i områder med terrænnært grundvand under én meter.
- Rapporten formulerer ni konkrete anbefalinger til kommuner, herunder at tænke langsigtet og inddrive lokale aktører.
Nøglebudskab
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet har udgivet eksempelsamlingen At leve med vandet – Klimatilpasning gennem fysisk planlægning, udarbejdet for Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Samlingen dokumenterer gennem 11 konkrete cases fra Danmark og ét internationalt eksempel, hvordan kommuner anvender planredskaber som kommuneplaner, lokalplaner og klimatilpasningsplaner til at håndtere stigende risiko for oversvømmelse og kysterosion.
Rapporten er forfattet af Anne Madsbjerg, Gertrud Jørgensen og Ole Fryd og udgivet i 2026 på 71 sider (ISBN 978-87-7903-959-9). Den kan downloades her.
Analyseramme: fem farekilder og fire strategier
Samlingen strukturerer sin analyse omkring fem vandrelaterede farekilder:
- Nedbør – ekstreme regnhændelser og skybrud
- Terrænnært grundvand – højstående grundvand tæt på jordoverfladen
- Vandløb – øget afstrømning og oversvømmelsesrisiko fra åer
- Havvand – stormfloder og stigende havniveau
- Kysterosion – akut og kronisk tilbagerykning af kystlinjen
Til at analysere kommunernes svar anvendes fire klimatilpasningsstrategier inspireret af FN's klimapanel (IPCC):
| Strategi | Beskrivelse |
|---|---|
| 1. Friholdelse | Undgå at placere ny bebyggelse i udsatte områder |
| 2. Tilbagetrækning | Gradvis udfasning af eksisterende funktioner for at give plads til vandet |
| 3. Imødekommelse | Tilpas by og bebyggelse til periodiske eller permanente oversvømmelser |
| 4. Beskyttelse | Forhindre vandets indtrængning med fysiske barrierer eller regulering |
Strategierne bør afsøges i denne prioriterede rækkefølge, hvor de forebyggende tilgange (friholdelse og tilbagetrækning) skal vurderes først, før mere ressourcekrævende løsninger som imødekommelse og beskyttelse vælges.
11 konkrete eksempler
Casene spænder fra tætte byområder til åbne kystlandskaber, fra store regionale vandsystemer til mindre boligområder. Hver case er analyseret gennem en syvtrins beslutningstrappe, der guider fra fareidentifikation til valg af planredskaber.
Nedbør:
- Karens Minde Aksen, København – Et 600 meter langt skybrudsforløb i Sydhavn, der kan tilbageholde op til 15.000 m³ vand. Projektet kombinerer klimatilpasning med områdefornyelse i et udsat byområde._dimensioneret til at modtage 2,8 m³/s fra pumpestation og 2,8 m³/s fra lokale tilledninger.
- KlimaByen, Middelfart – Et 45 hektar stort område, hvor nedbør håndteres gennem tre terræntilpassede vandveje. Omkring 50 % af regnvandet håndteres uden om fælleskloakken. Veje i bykvarteret er sænket 20–50 cm for at lede vand over overfladen.
Terrænnært grundvand:
- Axeltofta, Landskrona (Sverige) – Et 15 hektar stort kolonihaveområde, der gradvist omdannes til naturområde. Lokalplan vedtaget i 2025. Ejere modtager økonomisk kompensation.
- Nørremølle Enge, Viborg – 22 hektar eng- og vådområder friholdt for bebyggelse. Vådområdet tilbageholder årligt ca. 90 kg fosfor og 4 ton kvælstof.
- Tømmerup Parken, Tårnby – Nyt boligområde på lavbundsareal med terrænhævning på 0,5 m. Grundvand står under 1 m overflade størstedelen af året.
Vandløb:
- Århus Å-systemet, Aarhus – Sammenhængende regionalt vandsystem på ca. 325 km² opland. Kombinerer imødekommelse (vandparkering i Maden, der kan tilbageholde 1,1 mio. m³), friholdelse og beskyttelse (sluse og seks pumper med kapacitet på 18 m³/s, dimensioneret til 40-års regn plus stormflod).
- Glisholm Sø, Odense – Forsinkelses- og opmagasineringsområde i byens overgangslandskab. Kombinerer klimatilpasning med naturudvikling og rekreation.
Havvand:
- Mandø, Esbjerg – Beboet tidevandsø i Vadehavet. Bosætning opretholdes gennem diger og risgærder, mens transport tilpasses tidevandsrytmen. Omfattende arealopkøb til naturgenopretning.
- Moshuse, Kolding – Fritidshusbebyggelse i første række mod Lillebælt. Lokalplan fastsætter minimumsgulvkote på 2,2 m over havet. Fritidshuse løftes og udformes til at tåle oversvømmelse frem mod 2050.
Kysterosion:
- Nørre Lyngby, Hjørring – Biologisk kystbeskyttelse med pilebundter langs 130 meter kyst. Kysten rykker i gennemsnit 0,5 m tilbage om året (op til 3 m på udsatte strækninger). Projekt drevet af lodsejere i samarbejde med kommunen.
- Zandmotor, Holland – Storskala sandfodring med 21,5 mio. m³ sand tilført i 2011. Forventet levetid på 20 år, men har vist sig at holde længere. Udformer sig til naturlig kyststrækning gennem vind, bølger og strøm.
Anbefalinger til kommuner
På baggrund af casene formulerer rapporten ni konkrete planlægningsmæssige anbefalinger:
Fagligt grundlag og strategi:
- Prioriter opbygning af viden og kortlægning som grundlag for kvalificerede beslutninger
- Planlæg ud fra en helhedsorienteret vurdering, der inddrager natur, CO₂-belastning og risikooverdragelser
- Tænk merværdi (rekreation, biodiversitet, byfornyelse) ind fra begyndelsen
- Start med de forebyggende strategier: friholdelse og tilbagetrækning
- Tænk langsigtet og undgå kortsigtede bindinger
Koordinering og samarbejde:
- Arbejd bevidst med skala – mange vandrelaterede udfordringer opstår ét sted men viser sig et andet
- Koordinér på tværs af planniveauer (kommuneplan, klimatilpasningsplan, lokalplan)
- In drag lokale aktører og initiativer – klimatilpasning løses sjældent af kommunen alene
Fleksibilitet og tilpasning:
- Bevar handlemuligheder og lær undervejs – klimatilpasning er en løbende proces, ikke en engangsopgave
Nøgletal og kontekst
| Parameter | Værdi |
|---|---|
| Antal cases | 11 (10 danske + 1 hollandsk) |
| Farekilder | 5 (nedbør, grundvand, vandløb, havvand, erosion) |
| Strategier | 4 (friholdelse, tilbagetrækning, imødekommelse, beskyttelse) |
| Bygninger med terrænnært grundvand | Ca. 450.000 i Danmark |
| Forventet havstigning (2100) | 40–50 cm (op til 90 cm ikke udelukkes) |
| Deltagere i høringsproces | Involverte kommuner + Plan- og Landdistriktsstyrelsen |
| Arbejdsperiode | Marts–juni 2026 |
Tværgående erfaringer
Rapporten identificerer flere gennemgående mønstre på tværs af casene. Klimatilpasning i fysisk planlægning kombineres næsten konsekvent med andre formål – rekreation, byfornyelse eller naturgenopretning – hvilket i mange tilfælde er en forudsætning for politisk og finansiel realisering. Strategierne anvendes sjældent isoleret: Århus Å-systemet anvender eksempelvis tre strategier parallelt i samme vandsystem.
Farekilder optræder ligeledes sjældent alene. I Axeltofta (Landskrona) er det kombinationen af terrænnært grundvand, havvand, vandløbspåvirkning og regnvand, der gør området uegnet til fortsat bebyggelse. En helhedsorienteret tilgang er derfor forudsætningen for kvalificerede planbeslutninger.
Kommuneplanen fremhæves som den strategiske ramme, der fastlægger overordnede arealdisponeringsprincipper, mens lokalplanen omsætter disse til juridisk bindende krav på projektniveau. Klimatilpasningsplanen fungerer som bro mellem de to niveauer.
Metode og kvalitetssikring
Eksempelsamlingen bygger på en komparativ casemetode med kombineret skrivebordsstudie og feltarbejde. Udvælgelsen af casene er sket ud fra fem kriterier: farekilde, arealanvendelse og geografisk kontekst, skala, klimatilpasningsstrategi og anvendte planredskaber.
Ansvaret for indholdet af denne eksempelsamling tilfælder alene forfatterne.
Faglig kvalitetssikring er gennemført af Christian Fertner (lektor ved IGN), og en følgegruppe fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen har kommenteret udkastet. Fagpersoner fra de involverede kommuner har ligeledes haft mulighed for at forholde sig til de faktuelle oplysninger i deres respektive casebeskrivelser.
