Ny analyse: Hver tredje unge dansker køber kopivarer bevidst

Hver tredje unge køber kopivarer med vilje

En ny landsdækkende analyse udarbejdet af Epinion for Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS) afdækker, at 30 procent af danske unge mellem 15 og 24 år har bevidst købt kopivarer inden for de seneste 12 måneder. Undersøgelsen, der bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse med 1.019 unge samt 12 kvalitative dybdeinterviews, giver et detaljeret billede af, hvordan, hvorfor og hvor unge handler med forfalskede varer.

"Det er markante tal, og det bekymrer os, at så mange unge bevidst køber kopivarer. Vi ved, at det ikke er et risikofrit køb, og at mange unge først bliver opmærksomme på konsekvenserne, når de selv oplever problemer. Der er reelle risici, som både unge og forældre bør være opmærksomme på," siger Barbara Suhr-Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Alder og køn præger kopikøbet

Analysen viser klare demografiske mønstre i kopivarekøbet. Kvinderne ligger foran mændene, og jo yngre de unge er, desto højere er andelen, der køber kopivarer.

Andelen ligger lavere end i en EU-undersøgelse fra 2022, hvor 39 procent af danske unge havde købt kopivarer, men over det europæiske gennemsnit på 26 procent (EU 2023) og over den danske måling fra 2019 på 16 procent.

Tøj og accessories topper – men risiciene er konkrete

De mest købte kopivarekategorier er tøj og accessories (54 pct.), efterfulgt af sko og fodtøj (27 pct.), smykker og ure (23 pct.) samt hygiejne- og kosmetikprodukter (23 pct.). Kvinder køber oftere kosmetik (38 pct. mod 7 pct. blandt mænd) og smykker (31 pct. mod 15 pct.), mens mænd relativt oftere køber elektronik og gaming-udstyr.

Selvom tilfredsheden er høj – 61 procent af køberne er ret eller meget tilfredse – har 58 procent af de unge, der køber kopivarer, oplevet negative konsekvenser:

"Mange unge tænker først over risiciene, når noget går galt. Og vi ved, at kopivarer kan indebære alvorlige sundheds- og sikkerhedsrisici. Forfalsket kosmetik kan fx give allergiske reaktioner og udslæt, kopitøj kan indeholde skadelige kemikalier, og forfalsket elektronik kan i værste fald udgøre en brandfare," understreger Barbara Suhr-Jessen.

Sociale medier som primær kanal

Unge introduceres typisk til kopivarer via sociale medier (40 pct. blandt købere) og deres omgangskreds (23 pct.). TikTok (61 pct.) og Instagram (41 pct.) er de dominerende platforme, især blandt de yngste. Kvindelige købere finder oftere kopivarer via TikTok (72 pct. mod 46 pct. blandt mænd), mens mandlige købere oftere bruger Reddit og Discord.

Selve købet foregår dog primært via almindelige salgssteder:

Kvinder har oftere end mænd foretaget deres seneste køb i fysiske butikker eller på markeder (42 pct. mod 28 pct.).

Økonomi er den overvejende drivkraft

Prisen er den klart dominerende årsag til kopikøb. 58 procent angiver, at kopivarer er billigere, og 34 procent siger direkte, at de ikke har råd til originalerne. 27 procent oplever ingen væsentlig kvalitetsforskel.

"Køb af kopivarer er ifølge analysen ikke noget, de unge gør sig særlige overvejelser omkring. Det opleves som et praktisk og udramatisk køb, som i høj grad er blevet normaliseret," lyder det fra Barbara Suhr-Jessen.

Social normalisering og udramatisering

Kopivarer er i høj grad normaliseret blandt unge. Halvdelen af alle unge vurderer, at kopivarer er udbredt, mens andelen stiger til cirka 70 procent blandt unge, der selv køber dem. 62 procent af køberne har aldrig følt sig presset til at købe kopivarer, og samtaler om emnet foregår typisk i en neutral tone.

Et udpræget mindretal – cirka 30 procent af de bevidste købere – udgør en gruppe af højfrekvente købere, der køber månedligt eller oftere eller har købt seks eller flere kopivarer. Denne gruppe køber oftere til andre (26 pct. mod 16 pct.) og til videresalg (10 pct. mod 5 pct.) end gennemsnittet.

Konsekvenser for samfundet undervurderes

De unge vurderer konsekvenserne primært ud fra et personligt perspektiv. 62 procent peger på spild af penge, og 53 procent nævner sundheds- og sikkerhedsrisici. Samfundsmæssige konsekvenser som støtte til kriminalitet (41 pct.) og skade på producenter (42 pct.) fylder mindre. Købere af kopivarer vurderer generelt risiciene lavere end ikke-købere.

"Udover at kopivarer kan være farlige, understøtter handel med kopivarer ofte organiserede kriminelle grupper, som også kan være involveret i anden alvorlig kriminalitet – fx narkotikahandel, ulovlig våbenbesiddelse, hvidvask, skatteunddragelse og tvangsarbejde," siger Barbara Suhr-Jessen.

Forældre opfordres til dialog

Patent- og Varemærkestyrelsen opfordrer forældre til at tage en åben dialog med deres børn om, hvad de køber online, hvordan de kan styre uden om kopivarer, og hvilke risici der er forbundet med købet.

"Hvis dit barn går rundt i mærkevarer, er det værd at spørge: Har mit barn faktisk råd til dem? Og ved jeg som forælder, hvad mit barn køber online – og hvor?" siger Barbara Suhr-Jessen.

Omkring hver fjerde unge vurderer, at øget viden om konsekvenser ved kopivarer kan påvirke deres fremtidige valg. De faktorer, der i størst omfang kan få unge til at stoppe, er billigere originale produkter (49 pct.) og bedre viden om sundheds- og sikkerhedsfarer (30 pct.).

Metode og datagrundlag

Undersøgelsen er gennemført som en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse med 1.019 unge i alderen 15–24 år (dataindsamling 4.–24. november 2025) samt 12 kvalitative dybdeinterviews (november–december 2025). Data er vægtet på køn, alder og region. Epinion og PVS har udarbejdet spørgeskemaet og interviewguiden i fællesskab.

Den fulde analyse kan læses her.

Patent- og Varemærkestyrelsen har desuden lanceret en kampagne mod kopivarer målrettet unge og forældre samt gode råd til at styre uden om kopivarer.