- Middelfart Kommune starter tredje og ny lokalplanproces for Landekvarteret med dialog med grundejerne i stedet for et færdigt forslag.
- Samtalerne med beboere langs syv veje i Landekvarteret afholdes i oktober og november 2026.
- Lokalplanen skal samle og modernisere ældre servitutter og give enklere regler for byggeom og tilbygning.
- Formålet er at bevare kvarterets arkitektoniske kvaliteter fra 1928-1948 med et mindre restriktivt regelsæt end tidligere forslag.
- Efter dialogen udarbejder forvaltningen et forslag, der skal behandles politisk og sendes i offentlig høring.
Tredje forsøg på lokalplan for Landekvarteret
Middelfart Kommune genstarter udarbejdelsen af en lokalplan for Landekvarteret efter to forrige forløb, der ikke blev vedtaget. Den tidligere proces mødte betydelig modstand blandt områdets grundejere, og kommunen har derfor valgt en anderledes tilgang: denne gang foregår der samtaler med beboerne, før der skrives et konkret lokalplansforslag.
Formålet med lokalplanen er at bevare kvarterets arkitektoniske og historiske kvaliteter, samtidig med at reglerne gøres enklere og mindre restriktive for de enkelte grundejere.
"Vi ved, at de tidligere processer har skabt både bekymring og frustration blandt en del af grundejerne. Det tager vi alvorligt, og derfor begynder vi denne gang med dialogen," siger formand for Teknisk Udvalg, Johannes Lundsfryd.
Særlige bevaringsværdier i kvarteret
Landekvarteret blev udbygget mellem 1928 og 1948 på arealer, der blandt andet tilhørte Houggården og gårdejer Valdemar Larsen, som tog initiativ til udstykningen. Kvarteret er designet som et velordnet villakvarter med ensartede hustyper, åbne grønne gaderum og en sammenhængende bygningsstruktur, der afspejler udviklingen af det danske enfamiliehus fra mellemkrigstiden og frem mod efterkrigstiden.
Disse kvaliteter er det, kommunen ønsker at beskytte gennem lokalplanen – men med et mere lempeligt regelsæt end de tidligere forslag.
"Opgaven er at finde en rimelig balance, hvor vi værner om det, der gør kvarteret særligt, uden at lægge unødige begrænsninger på den enkelte grundejer. Og i flere tilfælde mener jeg, at vi kan gøre rammerne mere lempelige for beboerne," udtaler Johannes Lundsfryd.
Modernisering af gamle servitutter
I dag er området dækket af en række ældre servitutter, som kan være svære at forstå og administrere. Enkelte servitutter anses for særligt begrænsende for grundejernes muligheder for at bygge om eller bygge til. Den nye lokalplan har til formål at samle og modernisere disse regler, så den enkelte grundejer får et tydeligt overblik over, hvad der er tilladt.
Tidsplan for dialogen
| Fase | Tidspunkt |
|---|---|
| Samtaler med udvalgte grundejere | Oktober–november 2026 |
| Samling af synspunkter og forslag | Efter dialogfasen |
| Udarbejdelse af lokalplansforslag | Herefter af forvaltningen |
| Politisk behandling | Efter forslaget er færdigt |
| Offentlig høring | Efter politisk vedtagelse af forslaget |
| Endelig politisk beslutning | Efter høring |
De første samtaler rettes til grundejere langs Vestre Hougvej, Norgesvej, Finlandsvej, Sverigesvej, Islandsvej, Violvej og Østre Hougvej. Kommune inviterer en gruppe med forskellige perspektiver – tilflyttere, langtidshavende beboere, børnefamilier, ældre og enlige. Deltagerne skal fortælle om de kvaliteter, de oplever som vigtige i deres egen del af kvarteret, og behøver ikke forholde sig til hele Landekvarteret.
Andre grundejere, der ønsker at bidrage, kan kontakte kommunen og anmode om en samtale.
Ikke et færdigt forslag, men en retning
De konkrete regler i lokalplanen er ikke fastlagt på forhånd. Dialogen med grundejerne skal bestemme, hvilke emner planen skal omfatte og hvor detaljeret den skal være. Kommunen understreger, at formålet ikke er at fastfryse kvarteret, men at give plads til, at boligerne kan udvikles og tilpasses nutidens behov, samtidig med at de vigtigste bevaringsværdier beskyttes.
