- EU-Kommissionen forbereder et nyt direktiv om kunstig intelligens og algoritmisk styring på arbejdspladsen.
- Området er allerede omfattende reguleret af AI-forordningen, platformsdirektivet og databeskyttelsesreglerne.
- IMF vurderer, at EU's interne markedsfragmentering svarer til en told på 45 % for varer og 110 % for tjenesteydelser.
- Liberal Alliance advarer om, at nye regler vil øge de administrative byrder og hæmme europæisk konkurrenceevne.
- Partiet opfordrer EU til at fokusere på implementering af eksisterende regler frem for at indføre ny lovgivning.
Europa-Kommissionen forbereder et nyt initiativ om anvendelsen af kunstig intelligens på arbejdspladsen, der med stor sandsynlighed ender som et direktiv om AI og algoritmisk styring. Det sker på et område, der allerede er underlagt omfattende regulering, hvilket har fået Liberal Alliance til at advare mod unødvendige nye byrder for europæiske virksomheder.
Eksisterende regulering dækker allerede området
AI i arbejdslivet er langtfra ureguleret. AI-forordningen klassificerer en række arbejdsrelaterede anvendelser som højrisikosystemer. Platformsdirektivet stiller særligt strenge krav til virksomheder med algoritmer og AI i kernen af deres forretning. Databeskyttelsesreglerne sætter klare rammer for automatiserede beslutninger og beskytter medarbejderes data. Dertil kommer et omfattende regelsæt om arbejdsmiljø, information og høring.
Tilsammen udgør disse regler et detaljeret og dækkende værn om medarbejdernes rettigheder.
"Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal være regler. Spørgsmålet er, om der er behov for flere," fremhæver Liberal Alliances ordfører Henrik Dahl.
Risiko for overlap og øget kompleksitet
Når nye regler lægges oven på eksisterende, opstår der risiko for øget kompleksitet og overlap mellem forskellige retsakter. Det kan gøre det vanskeligt for virksomheder at navigere i reglerne. Erfaringen viser, at flere regler ikke nødvendigvis giver bedre beskyttelse, men ofte medfører større usikkerhed og højere administrative omkostninger.
| Eksisterende regulering | Dækningsområde | Status |
|---|---|---|
| AI-forordningen | Højrisiko-AI-systemer, herunder ansættelse, arbejdsledelse og adgang til beskæftigelse | Trådt i kraft 2024 |
| Platforms-direktivet | Algoritmisk styring i platformsøkonomien | Vedtaget oktober 2024 |
| Databeskyttelsesforordningen | Automatiserede beslutninger, medarbejderdatabeskyttelse | Gældende |
| Arbejdsmiljødirektiver | Information, høring, sikkerhed og sundhed | Gældende |
Modstrid med EU's forenklingsdagsorden
Der er også en mere grundlæggende udfordring. EU har i de senere år haft et stærkt fokus på forenkling og bedre oplyste lovgivningsprocesser. Gennem initiativer som AI omnibus og arbejdet med at reducere administrative byrder har ambitionen været at skabe et mere effektivt og investeringsvenligt regelmiljø.
Det er derfor svært at se logikken i samtidig at indføre nye, detaljerede regler på netop dette område.
Markedsfragmentering som skjult toldmur
Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at EU's interne fragmentering svarer til en straftold på 45 procent for fysiske varer og 110 procent for tjenesteydelser, ifølge en analyse af Europas integrationsudfordringer. Der er i forvejen et omfattende arbejde i gang med at nedbryde denne fragmentering. Et nyt direktiv om AI på arbejdspladsen vil gøre dette arbejde endnu vanskeligere.
Et direktiv vil i sagens natur blive implementeret forskelligt i medlemsstaterne. Det vil føre til endnu større variation i reglerne på tværs af EU og dermed undergrave arbejdet med at skabe et harmoniseret indre marked for digitale løsninger.
Konsekvenser for europæisk konkurrenceevne
- Øgede administrative byrder for virksomheder, der anvender eller udvikler AI
- Større retsusikkerhed på tværs af medlemsstaterne
- Risiko for at undergrave det indre marked for digitale løsninger
- Hæmmet innovation og investeringslyst i europæiske teknologivirksomheder
- Forringet konkurrenceevne over for USA og Kina
"Europa får ikke flere AI-virksomheder af flere regler, men af bedre rammer for innovation. Et nyt direktiv om AI vil gøre et allerede komplekst arbejde endnu vanskeligere," udtaler Henrik Dahl.
Vejen frem: Implementering frem for ny regulering
EU står over for en betydelig opgave med at implementere de eksisterende regler korrekt. Reglerne for højrisiko-AI-systemer er komplekse og stiller omfattende krav til virksomheder. Platformsdirektivet og andre initiativer bidrager yderligere til reguleringen af, hvordan teknologi anvendes i arbejdslivet.
Før man introducerer ny lovgivning, bør EU sikre, at den eksisterende fungerer efter hensigten. Det indebærer en fokuseret indsats på:
- Implementering af allerede vedtagne regler
- Effektiv håndhævelse på tværs af medlemsstater
- Klar og tilgængelig vejledning til virksomheder
- Styrkelse af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte virksomhed
En sådan tilgang vil være i tråd med EU's egne ambitioner om bedre regulering og et velfungerende indre marked. Kunstig intelligens rummer et betydeligt potentiale for at øge produktiviteten og styrke Europas konkurrenceevne, men det forudsætter klare, stabile og proportionale rammer, ikke flere lag af overlappende regulering.
(Indlæg bragt i Avisen Danmark den 29. juli 2026)
