- Medieombudsmand skal håndhæve 'god offentliggørelsesskik' over for aktører med min. 15.000 følgere.
- Lovforslaget udmønner politisk aftale fra 9. december 2025 mellem S, V, M, SF og Enhedslisten.
- Kulturministeriet stiler efter fremsættelse i Folketinget i november med ikrafttræden 1. januar 2027.
- Medieombudsmanden kan føre retssager mod alternative medieaktører, men kun indbringe sager for Pressenævnet for traditionelle medier.
- Aftalen indeholder fem tiltag på Justitsministeriets område, herunder skærpet strafansvar for ærekrænkelser.
Baggrund: Politisk aftale om medieansvar i digital tidsalder
Kulturminister Zenia Stampe har sendt et lovforslag om oprettelse af en ny medieombudsmand i offentlig høring. Forslaget udgør den centrale del af udmøntningen af den politiske aftale om opdatering af medieansvarssystemet, som den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne indgik den 9. december 2025 med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftalen bygger på Medieansvarsudvalgets anbefalinger fra januar 2025.
Regeringsgrundlaget fastslår, at regeringen vil gennemføre aftalen. Kulturministeriet stiler efter, at lovforslaget fremsættes for Folketinget i november, med et tilsigtet ikrafttrædende tidspunkt den 1. januar 2027.
Medieombudsmanden og 'god offentliggørelsesskik'
Kernen i lovforslaget er oprettelsen af en uafhængig medieombudsmand med eget sekretariat. Den centrale opgave vil være at håndhæve en ny ansvarsnorm om 'god offentliggørelsesskik' over for såkaldte 'alternative medieaktører' — altså aktører, der deler nyhedslignende indhold, men ikke er underlagt Pressenævnets kompetencer.
"Mange influencere og debattører har i dag en rækkevidde på samme niveau som etablerede medier, men de har ikke noget formelt ansvar for deres indhold. De kan bruge deres kanaler til at sprede udokumenterede påstande og falske informationer, uden at de omtalte kan komme til orde eller få oprejsning. Det skal vi have gjort noget ved." — Zenia Stampe, kulturminister
Hvem omfattes af reglerne?
Lovforslaget lægger op til, at aktører med minimum 15.000 følgere, abonnenter eller lignende falder inden for kategorien af alternative medieaktører. Derudover opsættes et skønskriterie, der giver medieombudsmanden mulighed for at behandle sager, som vurderes at have nået bredt ud samt være af principiel eller alvorlig karakter.
| Forhold | Alternative medieaktører | Traditionelle massemedier |
|---|---|---|
| Ansvarsnorm | 'God offentliggørelsesskik' via medieombudsmanden | Eksisterende regler via Pressenævnet |
| Retssager | Medieombudsmanden kan føre retssager | Medieombudsmanden kan kun indbringe sager for Pressenævnet |
| Fri proces | Ikke nævnt | Medieombudsmanden kan henstille til fri proces |
| Tærskel | Min. 15.000 følgere/abonnenter (eller skøn) | Ikke relevant |
Udnævning og kvalifikationer
Medieombudsmanden skal have juridisk kandidateksamen, og institutionen skal have kendskab til mediebranchen. Udnævningen sker af et udpegningsorgan på ni personer, der repræsenterer forskellige interesser i samfundet — herunder en influencer/blogger samt repræsentanter for traditionelle medier.
Øvrige tiltag i aftalen
Ud over medieombudsmanden indeholder aftalen fem tiltag, der falder under Justitsministeriet:
- Ens regulering af medier under samme titel — Massemedier udgivet under samme titel skal være underlagt ens regulering.
- Ensretning af sletningsregler — Større ensretning af reglerne om sletning af offentliggjort indhold for traditionelle massemedier.
- Forenkling af genoprejsning — Lettere adgang til at føre visse sager om freds- og ærekrænkelser ved domstolene.
- Skærpet strafansvar — Alternative medieaktører, der begår ærekrænkelser egnet til væsentligt at skade den forurettede, møder skærpet strafansvar.
- Afskaffelse af afgift — Afgiften for traditionelle massemediers aktindsigt i blandt andet domme og kendelser afskaffes.
Debatskabende funktion
Foruden det tvangsretlige mandat tildeles medieombudsmanden en generel debatskabende funktion om den danske medievirkelighed. Over for traditionelle medier bevares det eksisterende ansvarssystem, hvor Pressenævnet fortsat træffer afgørelser — en ordning, kulturministeren beskriver som "velfungerende" og "vigtig".
Den fulde tekst af lovforslaget kan indses på høringsportalen.
