Kulturministeren flytter 20 mio. kr. fra digitalt kulturpas til kulturforløb

Baggrund for kulturpasset

I november 2024 indgik et politisk flertal en aftale om forsøg med kulturpas, rettet mod de 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i job eller uddannelse (NEET), samt de cirka 8.000 unge i gang med en forberedende grunduddannelse (FGU). Aftalen om forsøg med kulturpas omfatter to delforsøg: et digitalt betalingskort på 1.000 kr. årligt, der giver unge mulighed for selv at vælge kulturoplevelser, og længerevarende, skræddersyede kulturpasforløb inden for kultur- og idrætslivet.

Budgetflytning på 20 mio. kr.

Nye forbrugstal har vist, at det digitale betalingskort ikke har opnået den forventede opbakning blandt målgruppen. Kun ca. 6 mio. kr. af de 30 mio. kr., der var afsat til 2026, er blevet anvendt. Samtidig har kulturpasforløbene oplevet en markant større efterspørgsel: 130 ansøgninger søgte om i alt 276 mio. kr., mens kun 15 forløb blev udvalgt og modtog 40 mio. kr. ved udvælgelsen i april 2025.

På baggrund af tallene har kulturminister Zenia Stampe og et parlamentsflertal besluttet at omdirigere ca. 20 mio. kr. i ubrugte midler fra betalingskortet til de længerevarende kulturpasforløb, så flere unge kan deltage i skræddersyede indsatser.

Forbrugstal pr. 12. august 2025

Politiske reaktioner

"Tallene taler sit tydelige sprog. Der er for få unge, der rent faktisk bruger kulturpassets betalingskort. Nu flytter vi penge fra kortet til kulturpasforløbene. Der har været stor efterspørgsel på de skræddersyede forløb. Derfor sikrer vi, at flere sårbare unge kommer ud i fællesskaber, hvor de kan få mere selvtillid og selvværd. Jeg bilder mig ikke ind, at det er nemt at få unge, der står et svært sted i livet, ind i samfundets fællesskaber. Men det er vores pligt at forsøge – alt andet er fattigt." – Kulturminister Zenia Stampe

"Kulturpasset handler i bund og grund om at åbne døren til de fællesskaber, som alt for mange unge står udenfor. Derfor er jeg glad for, at vi nu giver flere gode initiativer mulighed for at byde ind. Når kulturen, idrætten og foreningslivet kan give unge større selvtillid og i sidste ende bringe dem tættere på uddannelse eller arbejde, skal vi give de gode kræfter plads til at virke." – Kulturordfører Frida Bruun (M)

"Kultur og stærke fællesskaber skal ikke være et privilegium for unge, der både har råd og overskud til selv at finde vej ind ad dørene. Derfor flytter vi nu de ubrugte midler over til længerevarende og mere håndholdte forløb og fjerner loftet på 15 forløb. Det afgørende er ikke, hvor mange kulturpas vi deler ud, men hvor mange unge der faktisk bliver en del af et fællesskab." – Kulturordfører Leila Stockmarr (EL)

"Det digitale kulturpas har haft svært ved at nå de unge i målgruppen. Derfor vælger vi nu at bruge de resterende midler i 2026 på at udbrede de målrettede kulturforløb til flere unge i sårbare positioner. Forløbene har flere steder vist positive resultater med at give de unge adgang til nye fællesskaber og kulturoplevelser gennem mere langvarige og nære indsatser." – Kulturordfører Philip Vivet (RV)

Om kulturpasforløbene

De 15 udvalgte kulturpasforløb drives af institutioner, organisationer, foreninger og civilsamfundsaktører, der arbejder med at udvikle fællesskab i ungemiljøer gennem idræt, folkeoplysning, fritidsliv og/eller kultur. Formålet er at fremme de personlige og sociale forudsætninger for uddannelse og arbejde – herunder trivsel, fællesskab og selvtillid. Nogle forløb rekrutterer få unge i lange, individuelt tilrettelagte indsatser, mens andre inddrager større grupper i kortere forløb.

Ledelse og finansiering

Dansk Kulturliv og Danmarks Idrætsforbund (DIF) leder et nationalt partnerskab med organisationer inden for idræt, forenings- og kulturlivet. Partnerskabet står for at identificere målgruppen, tildele kulturpasset på 1.000 kr. årligt via digitalt betalingskort på mobilen samt udbrede og understøtte de unges anvendelse. Der er afsat 30 mio. kr. årligt til delforsøg 1 i perioden 2025-2026.