- 93% af borgerne i 20 landkommuner har opsøgt kultur uden for hjemmet det seneste år, men kun hver fjerde i Kalundborg er tilfreds med lokalt kulturliv.
- 120.000 kulturfrivillige står bag 38.199 kulturaktiviteter årligt; 66% er motiveret af fællesskabet blandt frivillige.
- 70% af danskerne deltager aktivt i breddekultur på tværs af livsfaser; halvdelen af 15-29-årige bruger biblioteket som mødested.
- 92% af kulturaktører er motiveret for grøn omstilling, men kun 20% fører klimaregnskab og 35% har integreret bæredygtighed i driften.
- 32% af borgere i landkommuner vil forbruge mere kultur ved bedre kendskab til tilbud; manglende information slår prisen som benspænd.
Ny insight-rapport giver blik for dansk kulturliv uden for metropolerne
Kulturens Analyseinstitut har udgivet en samling af data og indsigter baseret på analysearbejde gennemført primært i 2025 og 2026. Samlingen, der bærer titlen Datadyk & Indsigter, fungerer som en trend-rapport med tre hovedtemaer: kulturforbrug uden for de store byer, kulturelle fællesskaber og den grønne omstilling i kulturlivet. Materialet bygger på instituttets kortlægninger af danske kommuners kulturtilbud samt borgernes tilfredshed med og forbrug af disse tilbud.
Rapporten omfatter data fra 20 kommuner uden for de store byer gennemførte som såkaldte Kulturprofiler, en national undersøgelse af kulturfrivillighed samt undersøgelsen Grønne Spor fra 2025. Målet er at give en tilgængelig adgang til de mønstre og tendenser, der er fremtrædende i det danske kulturliv.
Kultur uden for byerne: Information og transport er nøglen
Hele 93 procent af borgerne i de 20 kortlagte landkommuner har opsøgt kultur uden for hjemmet det seneste år. Biografen er den mest besøgte kulturoplevelse, efterfulgt af museum, rytmiske koncerter og biblioteket.
Flyttemønstrene: Det er ikke jobbet
Modstridigt med den offentlige debat om affolkning af landkommunerne viser Kulturprofilerne, at jobmuligheder ikke er den afgørende flytningsemotor. I en undersøgelse blandt 4.609 tilflyttere i 17 kommuner (vægtet til 34.000 respondenter) rangerer følgende højest som flytteårsager:
| Flytteårsag | Total | Ung |
|---|---|---|
| Naturen | 30% | 18% |
| Fandt den rette bolig | 26% | 22% |
| Bo tættere på familie/venner | 23% | 17% |
| Familiemæssige årsager | 23% | 18% |
| Huspriser | 22% | 15% |
| Fik arbejde | 15% | 12% |
| At bo på landet | 14% | 10% |
| Uddannelse | 9% | 7% |
| Gode jobmuligheder | 5% | 4% |
Kunst og kultur er ikke en afgørende attraktion i sig selv, men spiller en rolle i, om man vælger at forblive i et område. Ifølge Applaus' Kulturarometer 2025 mener 70 procent, at kultur- og foreningsliv bidrager aktivt til fællesskabet i et lokalområde.
Kalundborg som案例
Kalundborg Kommune illustrerer udfordringen: Kommunen har haft negativ befolkningstilvækst i årevis, og borgernes kulturforbrug ligger 5-10 procent under landsgennemsnittet. Cirka halvdelen af borgernes kulturforbrug foregår uden for kommunen, og blot hver fjerde borger er tilfreds eller meget tilfreds med det lokale kulturliv. Kommunen har på baggrund af kulturprofilen fra 2024 omsat viden til en handleplan for et attraktivt lokalt kulturliv.
Biblioteket som ungdomsklub
Halvdelen af de 15-29-årige bruger biblioteket – ligeså mange som seniorerne. For de unge er biblioteket attraktivt som mødested uden forventninger: Man behøver ikke købe, låne eller læse noget, og det er gratis.
| Formål med biblioteksbesøg | Total | Ung |
|---|---|---|
| Lån/aflevering af fysiske bøger, aviser, magasiner | 63% | 49% |
| Arrangementer (foredrag, workshops, debatter) | 18% | 10% |
| Finde information eller læseinspiration | 16% | 14% |
| Læse, studere eller mødes med andre | 15% | 33% |
| Børneaktiviteter | 14% | 2% |
| Print, kopi og scanning | 12% | 19% |
| Andre ting | 13% | 18% |
Hvad øger kulturforbruget?
Modstridigt med forbruget i andre sektorer er pris ikke det primære benspænd for et øget kulturforbrug. Det er manglende information:
- 32% vil forbruge mere kultur ved bedre kendskab til kulturtilbuddene
- 21% peger på lavere priser
- 13% nævner andre ting
- 11% mangler nogen at gå til kultur sammen med
- 10% ønsker bedre parkeringsforhold eller flere kultursteder tættere på
- 7% ønsker bedre transportmuligheder eller andre tider
I yderområderne bliver logistikken særligt afgørende. Citater fra respondenterne illustrerer udfordringen:
Jeg synes bare, det er ærgerligt, at jeg fra Nordborg aldrig kan være med, fordi der ikke går busser om natten. Kvinde, 18 år, Nordborg, Sønderborg Kommune
Der mangler aktiviteter for børn og unge i yderområderne. Især hvor der ikke er meget mulighed for offentlig transport. Kvinde, 34 år, Horbelev, Guldborgsund Kommune
Kulturelle fællesskaber: 70 procent er kulturaktive
Syv ud af ti danskere deltager aktivt i kulturaktiviteter på tværs af alle demografier. Rapporten dokumenterer tre dimensioner af kulturelle fællesskaber.
Breddekulturen: Deltagelse på tværs af livsfaser
Danmark har mere end 3.000 kor med over 80.000 aktive sangere. Kortlægningerne af 25 kommuner viser, at en langt større gruppe organiserer sig uformelt – i bogklubber, keramikværksteder og hæklegrupper – fordi der mangler formelle indganger og synlige rekrutteringskanaler. Nedgangen i foreningsantal skal derfor ikke læses som faldende deltagelse, men som et skift til uformelle fællesskaber drevet af ildsjæle.
De mest udbredte kulturelle fritidsaktiviteter (uden for foreninger):
| Aktivitet | Andel |
|---|---|
| Læser/lytter til bøger | 47% |
| Håndarbejde (strik, syning) | 22% |
| Fotograferer | 11% |
| Maler/tegner | 13% |
| Spiller et instrument | 10% |
| Synger | 10% |
| Skriver (poesi, noveller, dagbog) | 7% |
| Danser | 5% |
| Laver keramik | 3% |
Breddekulturen kendetegnes ved fællesskab: Bortset fra lydbøger foregår næsten alle kulturelle aktiviteter sammen med andre. Syng (85%), dans (88%) og keramik (90%) er de mest fællesskabsprægede aktiviteter, mens skrivning (81%) og læsning (59%) primært udføres alene.
Kulturfrivillighed: 120.000 frivillige bag 38.199 aktiviteter
I april 2026 udgav instituttet rapporten Frivillighed i Kulturlivet, hvori 778 kulturaktører oplyser om tilsammen cirka 120.000 frivillige, der hvert år står bag 38.199 kulturaktiviteter. To tredjedele af respondenterne er over 55 år.
Frivillige har udviklet sig fra at være "arme og ben" til at være "hoved og hjerte" – de deltar i strategiske beslutninger, styrer økonomi og driver produktudvikling.
| Motivation for at være kulturfrivillig | Andel |
|---|---|
| Drevet af fællesskabet blandt frivillige | 66% |
| Vil hjælpe til, så der er kultur lokalt | 54% |
| Har viden, der skal sættes i spil | 25% |
| Vil udvikle sig personligt | 22% |
| Får adgang til særlige frivilliggoder | 14% |
| Interesseret i strategiske beslutninger | 13% |
| Motiveret af velgørenhed | 11% |
| Vil spare penge på en billet | 10% |
Det frivillige fællesskab rækker ud over selve opgaven: 49 procent angiver, at kulturfrivilligheden i høj eller væsentlig grad er en afgørende del af deres sociale liv.
Nørdefællesskaber: Rum for ensomme og sårbare
Kun tre procent af frivillige fællesskaber dækker de såkaldte nørdefællesskaber (rollespil, tegneserier, fantasy), men de skiller sig markant ud i demografi og social rummelighed:
| Parameter | Alle frivillige | Nørdefrivillige |
|---|---|---|
| Andel 26-45 år | 6% | 47% |
| Andel nonbinære | 1% | 14% |
| Føler sig generelt ensomme | 3% | 26% |
| Ensomme, men ikke i fællesskabet | 8% | 18% |
| Frivilligheden er afgørende for socialt liv | 49% | 58% |
Jeg har været frivillig i tegneseriemiljøet i 10 år, og jeg genkender det fuldstændig. Vi kan fx stå på en tegneseriefestival og se unge klæde sig ud i vilde kostumer og bare eje den identitet, fordi det her er trygt at stikke ud fra mængden. Gennem tegneserier kan man udforske verdner, hvor alle ens særheder pludselig er normen. Malene Hald, næstforperson i Dansk Tegneserieråd
Et litteraturreview fra instituttet viser desuden, at 19 procent af de 7-15-årige dyrker sang eller musik som fritidsaktivitet – den mest populære kreative aktivitet blandt børn og unge. Børn og unge med lav trivsel deltager i lige så høj eller højere grad i kulturelle fritidsaktiviteter end dem, der trives bedst, mens idrætsdeltagelsen er lavere blandt de mest udsatte unge.
Den grønne kultur: Motivation er høj, handling er lav
Undersøgelsen Grønne Spor fra 2025 kortlagde status for kulturaktørernes grønne omstilling. Resultaterne tegner et billede af en sektorbred motivation, der ikke fuldt ud er oversat til handling:
| Indikator | Procent |
|---|---|
| Motiveret for grøn omstilling | 92% |
| Grøn bæredygtighed integreret i daglig drift | 35% |
| Fører klimaregnskab | 20% |
| Kommunikere om grønne tiltag til omverdenen | 49% (51% gør det ikke) |
De største barrierer er manglende viden, personale og økonomiske ressourcer. Mange aktører ejer ikke deres bygninger og kan derfor ikke selv foretage klimavenlige forbedringer.
Tre aktørtyper
Rapporten differentierer tre grupper af kulturaktører i forhold til deres grønne engagement:
-
De pressede (mellemstore og store institutioner, 20+ ansatte): Oplever ydre pres fra publikum og branchen. 59 procent har sat konkrete grønne mål, 84 procent har integreret bæredygtighed i strategien. Har større kendskab til ESG-rapportering og fører oftere klimaregnskab.
-
Pragmatikerne (store museer, kommercielle aktører): Drevet af både etiske og økonomiske overvejelser. Eksempel: Aalborg Kongres & Kultur Center tilbyder gratis offentlig transport til kulturarrangementer i samarbejde med Nordjylland Trafikselskab og Ticketmaster for at reducere CO2-udledning fra kulturpublikum.
-
Aktivisterne (små uafhængige aktører): Drevet af indre værdier og ansvarsfølelse. Oplever flest benspænd (manglende kompetencer, tid, ressourcer). Kunsthal Spritten i Aalborg har bæredygtighed indskrevet i strategien og begrænser bevidst udstillinger til én om året for at sænke CO2-udslip fra transport af kunst.
Region Nordjylland skiller sig ud: Her svarer 65 procent, at muligheden for langsigtede omkostningsbesparelser driver det grønne arbejde – markant højere end i øvrige regioner (26-40 procent).
Om rapporten
Datadyk & Indsigter er udgivet af Kulturens Analyseinstitut i august 2026. Rapporten er redigeret af Nanna Bernth, og det analytiske arbejde er udført af et team på ti analytikere. Materialet bygger på datatræk fra 20 kommuners Kulturprofiler (2025-2026), rapporten Frivillighed i Kulturlivet (2026) samt undersøgelsen Grønne Spor (2025). Læs mere om kulturprofilerne, analysemetoderne og de enkelte kommuner på Kulturens Analyseinstituts videnportal.
