- 70 pct. af danskerne deltager aktivt i kultur i fritiden – fra keramik til rollespil – på tværs af alle livsfaser.
- 120.000 frivillige står bag 38.199 kulturaktiviteter årligt; fællesskabet er motivation for 66 pct.
- 92 pct. af kulturinstitutioner er motiveret til grøn omstilling, men kun 20 pct. fører klimaregnskab.
- Manglende information – ikke pris – er det primære benspænd for øget kulturforbrug i yderområderne.
- Halvdelen af de 15-29-årige bruger biblioteket som mødested; 33 pct. primært for at læse og mødes.
Breddekultur: 70 procent af danskerne er aktive kulturdyrkere
Et nyt trenddokument fra Kulturens Analyseinstitut, Datadyk & Indsigter (2. halvår 2026), sætter fokus på det, instituttets direktør Esben Danielsen kalder "breddekultur" – den kultur, vi selv deltager i, frem for den vi forbruger som publikum. Konklusionen er entydig: 70 procent af danskere deltager aktivt i kulturaktiviteter i fritiden, og det gælder på tværs af alle livsfaser.
"Breddekultur dækker over den kultur, vi selv deltager og er aktive i, og modsat idrætten, hvor breddeidrætten er et velfunderet og veldokumenteret begreb, så er breddekulturen ikke så veldokumenteret. Men det betyder langt fra, at den ikke findes", siger Esben Danielsen.
Deltagelse uden for foreningsregi
Ifølge kortlægninger af 20 kommuners kulturtilbud i de såkaldte Kulturprofiler (N=40.000) deltager danskerne i alt fra bogklubber og rollespilsforeninger til keramikundervisning og hækleforeninger. 93 procent af borgerne har opsøgt kultur uden for hjemmet inden for det seneste år.
Det karakteristiske ved breddekulturen er den løse organisering. Uden for de formelle foreningers regi – uden klubhuse, kontingenter og medlemskort – organiseres aktiviteterne af ildsjæle og kunstnere. 41 procent af danskerne læser bøger i selskab med andre, mens der også synges, danses og fotograferes i uformelle fællesskaber.
Denne uformelle struktur har både fordele og ulemper. På den ene side er det nemmere at starte aktiviteter op og deltage uforpligtende. På den anden side gør manglen på synlighed det svært for de enkelte at finde ud af, hvad der findes. Uden at have etableret en forening kan det være sværere at få lokaler eller støtte.
"Det er en hæmsko, hvis man ikke kan prøve tingene af uden først at skulle have styr på organiseringen. Der er kulturhusene særligt vigtige som kulturinstitutioner, der skaber et rum for at prøve tingene af og eksperimentere", siger Matilde Lund Larsen, sekretariatsleder i Kulturhusene i Danmark.
Biblioteket som den nye ungdomsklub
En af de mest overraskende tendenser er bibliotekets rolle som mødested for unge. Halvdelen af de 15-29-årige bruger biblioteket – på niveau med seniorerne (65 procent). For de unge handler det ikke primært om at låne bøger (49 procent), men om at læse, studere og mødes med andre (33 procent) samt print og kopi (19 procent).
| Formål med biblioteksbesøg | Total | Unge (15-29) |
|---|---|---|
| Lån/aflevering af fysiske bøger | 63 % | 49 % |
| Arrangementer (foredrag, workshops) | 18 % | 10 % |
| Finde information/inspiration | 16 % | 14 % |
| Læse, studere eller mødes | 15 % | 33 % |
| Print, kopi og scanning | 12 % | 19 % |
Fællesnævneren for de unges biblioteksbrug er, at der ingen forventninger er. Man behøver ikke købe noget, låne eller læse. Det er gratis.
Kultur som flyttefaktor – eller ej
Kulturprofilerne (17 kommuner, vægtet til 34.000 respondenter) viser, at kultur ikke er en primær attraktion, når danskerne vælger at flytte til en ny kommune. Naturen (30 procent), bolig (26 procent) og familie (23 procent) dominerer som flyttegrunde, mens kun 4 procent peger på kulturudbuddet.
Men kultur kan spille en rolle for, om man bliver eller flytter fra. 70 procent af de adspurgte i Applaus' Kulturarometer 2025 mener, at kultur- og foreningsliv bidrager aktivt til fællesskabet i et lokalområde.
Kalundborg Kommune fremhæves som et eksempel på en kommune med negativ befolkningstilvækst, hvor kun hver fjerde borger er tilfreds eller meget tilfreds med kulturlivet, og hvor ca. halvdelen af borgernes kulturforbrug foregår uden for kommunen. Kommunens Kultur og Fritidsudvalg har på baggrund af kulturprofilen udarbejdet en handleplan for et mere attraktivt lokalt kulturliv.
Transport og information er de store benspænd
Interessant nok er det ikke prisen, der er det primære hindring for øget kulturforbrug. På tværs af alle livssegmenter peger borgerne på mangel på information som det største problem.
| Hvad ville få dig til at bruge flere kulturtilbud? | Unge | Under etablering | Single/par | Familie | Livserfarne |
|---|---|---|---|---|---|
| Bedre kendskab til kulturtilbuddene | 32 % | 30 % | 28 % | 25 % | 22 % |
| Lavere priser | 21 % | 18 % | 15 % | 12 % | 10 % |
| Nogen at gå til kultur sammen med | 11 % | 10 % | 9 % | 8 % | 7 % |
| Bedre transportmuligheder | 7 % | 6 % | 5 % | 4 % | 3 % |
I yderområderne er logistik – buskøreplaner om aftenen og i weekenden, parkering og afstand – en konkret udfordring for at komme til kulturarrangementer.
120.000 kulturfrivillige bag 38.199 aktiviteter
Rapporten Frivillighed i Kulturlivet (april 2026) dokumenterer, at 778 kulturaktører tilsammen har omkring 120.000 frivillige, der hvert år står bag 38.199 kulturaktiviteter. To tredjedele af respondenterne er over 55 år.
Fællesskabet er den overvejende motivation: 66 procent af de frivillige peger på fællesskabet blandt de frivillige som primær årsag til at engagere sig. Kun 14 procent nævner frivilliggoder som motiverende faktor.
| Motivation for kulturfrivillighed | Procent |
|---|---|
| Fællesskabet blandt de frivillige | 66 % |
| Ønske om kultur i lokalområdet | 54 % |
| Vil sætte viden i spil | 25 % |
| Personlig udvikling | 22 % |
| Adgang til særlige frivilliggoder | 14 % |
49 procent angiver, at kulturfrivilligheden i høj eller væsentlig grad er en afgørende del af deres sociale liv.
Nørdefællesskaber rummer de ensomme
En mindre, men markant gruppe er de såkaldte "nørdefællesskaber" – kun tre procent af de frivillige fællesskaber, men med en dramatisk overrepræsentation af ensomhed og sårbarhed. 26 procent af nørdefrivillige føler sig generelt ensomme, men 18 procent af dem oplever, at ensomheden forsvinder i det kulturelle fællesskab. 14 procent identificerer sig som non-binære – markant over gennemsnittet.
"Vi kan fx stå på en tegneseriefestival og se unge klæde sig ud i wilde kostumer og bare eje den identitet, fordi det her er trygt at stikke ud fra mængden. Her er arrangementer, hvor der nærmest er flere deltagere med solsikkesnore end uden", siger Malene Hald, næstforperson i Dansk Tegneserieråd.
Et litteraturreview fra Kulturens Analyseinstitut viser desuden, at børn og unge med lav trivsel i lige så høj grad – eller højere – deltager i kulturelle fritidsaktiviteter som spejder, kreativ kunst eller musik, sammenlignet med dem, der trives bedst. Idrætsdeltagelsen er omvendt lavere blandt de mest udsatte unge.
Grøn kultur: 92 procent motiveret, men kun 20 procent med klimaregnskab
Den tredje del af Datadyk & Indsigter handler om den grønne omstilling i kulturlivet. Undersøgelsen Grønne Spor (2025) fra Center for Grøn Bæredygtighed i Kulturlivet viser, at 92 procent af de adspurgte kulturinstitutioner er motiveret til at arbejde med grøn omstilling. Alligevel har kun 35 procent integreret grøn bæredygtighed i det daglige arbejde, og blot 20 procent fører klimaregnskab.
| Status for grøn omstilling i kulturlivet | Procent |
|---|---|
| Motiveret til grøn omstilling | 92 % |
| Grøn bæredygtighed integreret i dagligt arbejde | 35 % |
| Fører klimaregnskab | 20 % |
| Kommunikerer ikke om tiltag (manglende tid/ressourcer/frygt) | 51 % |
Aktørerne inddelas i tre profiler: De Pressede (store institutioner med ydre pres og ESG-rapportering), Pragmatikerne (der ser økonomiske fordele og samarbejder med erhvervsliv) og Aktivisterne (små, uafhængige aktører drevet af indre værdier). Aalborg Kongres & Kultur Center eksemplificerer pragmatikerne med en forsøgsordning om gratis offentlig transport til kulturarrangementer i samarbejde med Nordjylland Trafikselskab og Ticketmaster. Kunsthal Spritten i Aalborg repræsenterer aktivisterne med bæredygtighed indskrevet i strategien – herunder kun én udstilling om året for at reducere CO2-udslip ved kunsttransport.
Udgivelsen
Datadyk & Indsigter udkom tirsdag den 1. september 2026 og bygger på Kulturens Analyseinstituts analysearbejde gennem 2025 og 2026. Udgivelsen dækker tre temaer – kulturforbruget uden for de store byer, Den Grønne Kultur og Kulturelle Fællesskaber – hvert med tre underartikler. Læs mere om kulturprofilerne og analysemetoderne på Kulturens Analyseinstituts videnbase.
