- Over 52.000 ukrainske flygtninge bor i Danmark – dobbelt så mange som i Solrød, Stevns eller Kerteminde.
- Særloven ændres, så ukrainere fra mindre krigsramte områder ikke længere kan få opholdstilladelse.
- Ny fordelingsmodel for ukrainske flygtninge er besluttet, men KL peger på fortsatte boligudfordringer.
- KL tilbyder at matche kommuner med overskud og kommuner, hvor kapaciteten er presset.
Regeringen ændrer fordelingsmodel og særlov for ukrainske flygtninge
Regeringen har besluttet en række initiativer, der skal mindske det kommunale pres fra ukrainske flygtninge. Initiativerne omfatter både en ændring af den særlige opholdstilladelseslov, så ukrainere fra mindre krigsramte områder fremover ikke kan få opholdstilladelse efter loven, og en ny fordelingsmodel for, hvordan flygtningene fordeles på tværs af kommunerne.
Ændringen af særloven forventes at reducere antallet af nye ankomster, som kommunerne skal finde bolig til. Den nye fordelingsnøgle sigter på at fordele de flygtninge, der fortsat kommer, mere ligeligt mellem kommunerne.
Mere end 52.000 flygtninge presser især bykommunerne
Siden krigen i Ukraine brød ud i 2022 har et voksende antal ukrainske flygtninge søgt til Danmark. I dag bor der mere end 52.000 ukrainske flygtninge i landet – et antal, der svarer til dobbelt så mange indbyggere som i kommuner som Solrød, Stevns eller Kerteminde. Især hovedstadsområdet og de større byer har haft vanskeligt ved at finde tilstrækkelig bolig til de ankomne.
"I kommunerne har vi taget et stort ansvar for at hjælpe de mange ukrainere, som har været nødt til at flygte til Danmark på grund af krigen. Lige nu bor der mere end 52.000 ukrainske flygtninge i Danmark. Det er dobbelt så mange mennesker, som der bor i fx Solrød, Stevns eller Kerteminde kommuner. Det presser mange kommuner, og regeringens initiativer vil alt andet lige tage noget af presset," siger Emil Blücher, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalg.
KL: Ny model fjerner ikke udfordringerne med et trylleslag
KL modtager regeringens initiativer positivt, men udvalgsformanden understreger, at den nye fordelingsnøgle ikke løser alle problemstillinger over en kam.
"Vi noterer os, at regeringen har besluttet en ny model for fordelingen af ukrainere. Der er dog fortsat behov for at fortsætte den dialog, vi har aftalt i økonomiaftalen, hvor vi er enige om at tale om boliger og indkvartering for ukrainere. I KL har vi fremlagt en række bud på løsninger, og dem ser vi stadig frem til at drøfte med regeringen."
Emil Blücher peger samtidig på, at krigen i Ukraine er i konstant forandring, hvilket gør det vanskeligt at forudse, hvordan flygtningesituationen vil se ud de kommende måneder.
"Krigen i Ukraine udvikler sig og ændrer sig hele tiden. Med den uforudsigelighed ved vi ikke, hvordan situationen med flygtninge ser ud om 3, 6 eller 12 måneder. Derfor er det også vigtigt at sige, at hvis det nuværende pres stiger yderligere, eller initiativerne ikke har den ønskede virkning, så er vi selvfølgelig nødt til at tale med regeringen om, hvordan vi løser det," siger han.
Kommuner rækker hånden frem – KL tilbyder at koordinere
De seneste uger har flere borgmestre tilkendegivet, at de er villige til at modtage ukrainske flygtninge fra kommuner, hvor kapaciteten er stærkt presset. KL tilbyder at varetage koordineringen af matchningen.
"I KL tager vi gerne ansvaret på os og hjælper med at matche kommuner med plads til flere med de kommuner, hvor kapaciteten er meget presset," siger Emil Blücher.
Baggrund
Danmark modtog fra februar 2022 ukrainske flygtninge på baggrund af en særlig lovgivning, der giver opholdstilladelse til ansøgere om international beskyttelse fra Ukraine uden den almindelige asylprocedure. Loven har givet flygtninge ret til adgang til arbejdsmarked, uddannelse og offentlig ydelse, men har samtidig skabt et stigende pres på boligmarkedet i mange kommuner – især i og omkring København.
