Partnervold: Mindst 3.200 dømte ofre i Danmark 2020-2025

Analyse kortlægger omfanget af domfældt partnervold

Institut for Menneskerettigheder har udgivet en analyse, der for første gang kortlægger omfanget og karakteren af domfældelser for partnervold i Danmark i perioden 2020-2025. Analysen bygger på det nyetablerede kriminalregister for relationer mellem ofre og gerningspersoner (KROG), som Danmarks Statistik og Rigspolitiet oprettede i 2026 som led i regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.

Den fulde analyse er tilgængelig som PDF.

Centrale tal fra analysen

I perioden 2020-2025 blev mindst 3.000 kvinder og 230 mænd udsat for vold af en nuværende eller tidligere partner, der blev dømt skyldig. De domfældte gerninger spænder fra simpel vold og trusler over grov vold, psykisk vold og stalking til seksualforbrydelser og brud på tilhold og opholdsforbud.

"Når mindst 10 kvinder hver uge hvert år udsættes for vold af en partner, som bliver dømt skyldig ved de danske domstole, skal der sættes ind. Danmark har pligt til at beskytte mod, efterforske og retsforfølge alle former for vold mod kvinder, også den vold, de udsættes for af en partner," siger Tine Birkelund Thomsen, ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.

Partnervold som del af vold mod kvinder

Blandt al den domfældte vold, som kvinder udsættes for, er mindst 19 procent begået af en nuværende eller tidligere partner. For mandlige ofre svarer tallet til mindst 1 procent. For domfældt fysisk vold med et kvindeligt offer er gerningspersonen i mindst 26 procent af tilfældene en partner.

De hyppigste gerningstyper blandt kvindelige ofre for domfældt partnervold er:

• Simpel vold – 56 procent
• Trusler – 38 procent
• Fysisk vold samlet – 65 procent
• Brud på tilhold/opholdsforbud – 15 procent
• Grov vold – 9 procent
• Psykisk vold og stalking – 5 procent
• Seksualforbrydelser – 6 procent

Mørketal og manglende data

Domfældelser udgør kun toppen af isbjerget. Befolkningsundersøgelser fra VIVE og Justitsministeriets Forskningskontor estimerer, at mellem 50.000 og 100.000 danskere årligt oplever partnervold. Undersøgelser viser, at kun 5-19 procent af partnervolden kommer i politiets søgelys, og at et endnu mindre omfang ender med en dom.

Ifølge en opgørelse fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) er Danmark ét af blot syv europæiske lande, der ikke fører politikstatistik over partnervold. Relationen mellem offer og gerningsperson registreres ikke systematisk i politiets sagssystem (POLSAS).

De nordiske nabolande går i en anden retning:

• Sverige har vedtaget en langsigtet strategi, en nulvision for dødelig vold mod kvinder og har nedsat et råd ledet af statsministeren. Sverige og Finland offentliggør årligt statistik over anmeldt partnervold.
• Norge har efter international kritik udarbejdet en rapport, der kortlægger datakilder og anbefaler styrkelse af datagrundlaget.
• Finland har i 2025 kortlagt straffesagskæden og fundet, at omkring halvdelen af anmeldte sager om vold i nære relationer fra 2019 havde ført til dom ved udgangen af 2022.

Menneskeretlige forpligtelser

Danmark tiltrådte i 2014 Europarådets Istanbulkonventionen, der forpligter staterne til at forebygge, beskytte mod, efterforske og retsforfølge vold mod kvinder. Konventionen hviler på fire søjler: forebyggelse, beskyttelse, retsforfølgning og koordinerede politikker. Den fjerde søjle forpligter staterne til at udpege et statsligt organ med ansvar for koordinering og dataindsamling.

I 2024 kritiserede Istanbulkonventionens overvågningsorgan, GREVIO, Danmark for at mangle et solidt og systematisk datagrundlag. EU's nye direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (direktiv 2024/1385) indeholder tilsvarende krav om dataindsamling og koordinering, men gælder ikke for Danmark på grund af det danske retsforbehold – hvilket øger risikoen for, at Danmark sakker bagud i forhold til de øvrige EU-medlemslande.

EU-direktivet forpligter medlemsstaterne til at indføre system til indsamling og formidling af statistik om vold mod kvinder senest artikel 38 og artikel 44 indeholder detaljerede krav til data.

Børn berørt af partnervold

Analysen viser, at mindst 3.700 børn i perioden 2020-2025 har oplevet, at en forælder er blevet udsat for domfældt partnervold. Det svarer til mindst 615 børn årligt. I 2025 var næsten halvdelen af opholdene på krisecentre med børn – cirka 2.600 børn var med deres forælder på krisecenter løbende i løbet af året.

Geografisk fordeling

Domfældelser for partnervold forekommer i hele landet. Sydjylland (17 procent) og Vest- og Sydsjælland (15 procent) er de to landsdele med flest fældende domme, mens Byen København har færrest i forhold til befolkningstorrelsen.

Anbefalinger fra Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen:

• Vedtager en evidensbaseret, langsigtet national strategi mod partnervold samt vold og drab mod kvinder med klare mål og indikatorer – som det er beskrevet i regeringsgrundlaget for den nyttiltrådte regering (juni 2026)
• Nedsætter et statsligt organ med ansvar for at koordinere, implementere og overvåge indsatsen, herunder indsamling, analyse og formidling af data, med inddragelse af civilsamfundet
• Sikrer systematisk indsamling af kønsspecifikke data om partnervold og vold mod kvinder, som analyseres og offentliggøres kontinuerligt
• Forpligter politiet til systematisk at registrere nær relation mellem offer og gerningsperson ved anmeldelser
• Tager initiativ til en kortlægning af eksisterende datakilder om vold mod kvinder for at identificere mangler i forhold til Istanbulkonventionen og EU-direktivet

I 2025 blev der i forbindelse med en ny strafreform afsat midler til en partnerdrabskommission, der skal sikre systematisk læring på tværs af myndigheder og sektorer. Kommissionen var endnu ikke nedsat pr. august 2026.

Metode og begrænsninger

Analysen bygger på KROG-registret, der identificerer partnerrelationer via administrative oplysninger om bopæl, ægteskab og fælles børn. Fire typer af partnerrelationer fanges ikke i registeret, herunder kærester af samme køn uden fælles børn og par med mere end 15 års aldersforskel. Institut for Menneskerettigheder estimerer, at 25-45 procent af de faktiske partnerrelationer ikke identificeres, hvilket betyder, at tallene er et konservativt minimum.

Analysen er forfattet af Tinne Steffensen, Maria Dissing og Nina Theodora Vester-Andersen og udgivet i august 2026.