Højesteret: 30.000 kr. for uberettiget videregivelse af helbredsoplysninger

Højesteret tilkendte 30.000 kr. for kommunalt GDPR-brud

Højesteret har i sag BS-44501/2025-HJR afsagt dom den 24. august 2026, hvor Hillerød Kommune dømt til at betale 30.000 kr. i godtgørelse til en kvinde (A), fordi kommunen i april 2019 uberettiget videregav hendes helbredsoplysninger til hendes ægtemands tidligere ægtefælle (C). Samtidig frifindes kommunen for ægtemandens (B) tilsvarende krav om godtgørelse.

Dommen afsagdes af fem dommere i Højesterets 2. afdeling: Michael Rekling, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Søren Højgaard Mørup. KL indstod som biintervenient til støtte for Hillerød Kommune.

Baggrund for sagen

I april 2019 anmodede C Hillerød Kommune om aktindsigt i kommunens oplysninger om hendes og B's fælles søn E. Ved besvarelsen af anmodningen den 22. april 2019 videregav en medarbejder ved kommunen ved en fejl to sæt oplysninger:

• En ansøgning fra B om økonomisk støtte til et efterskoleophold for E, hvori det fremgik, at B's nuværende ægtefælle A var diagnosticeret med en alvorlig psykisk lidelse og var i et jobafklaringsforløb efter mange lange sygeperioder.
• Kommunens afgørelse om afslag på støtten, hvori en beregning viste, at B havde et månedligt rådighedsbeløb på knap 10.000 kr.

A og B befandt sig i et modsætningsforhold til C, der var B's tidligere ægtefælle og mor til parrets fælles søn D. C brugte herefter oplysningerne i en sag ved Familieretshuset om D's bopæl, hvor hun i en mail af 19. juni 2019 og ved et møde den 25. juni 2019 henviste til A's psykiske helbred.

Højesterets vurdering af overtrædelsen

Højesteret fastslog, at Hillerød Kommunes videregivelse af oplysningerne om A og B til C må anses for ansvarspådragende. Videregivelsen af helbredsoplysningerne om A udgjorde en behandling i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1 om forbud mod behandling af helbredsoplysninger, mens videregivelsen af B's økonomiske oplysninger skete i strid med artikel 6 om lovlig behandling af personoplysninger.

Det var således en klar fejl, at oplysningerne blev videregivet i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9.

Hillerød Kommune havde argumenteret for ansvarsfritagelse efter artikel 82, stk. 3 i forordningen ved at pege på, at der var tale om en enkeltstående menneskelig fejl hos en ellers kompetent medarbejder. Højesteret accepterede ikke denne afvisning.

Skadesgodtgjørelse: A tilkendt, B frifundet

For A fastslog Højesteret, at skaden var godtgjort. Domstolen lagde vægt på følgende forhold:

• Oplysningerne var meget følsomme og private, vedrørende en alvorlig psykisk lidelse.
• Videregivelsen skete til en privatperson (C), som A befandt sig i et modsætningsforhold til.
• C videregav oplysningerne videre til Familieretshuset, hvor der verserede en tvist.
• Videregivelsen var efter sin karakter egnet til at påvirke A's selv- og æresfølelse.

Højesteret finder det på den baggrund godtgjort, at A har lidt en skade som følge af overtrædelsen af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

For B fandt Højesteret derimod ikke godtgjort skade. Domstolen vurderede, at videregivelsen af oplysningen om, at B er gift med en person med en psykisk lidelse, ikke var egnet til at påvirke hans selv- og æresfølelse. Også oplysningen om hans månedlige rådighedsbeløb blev vurderet som ikke tilstrækkelig til at medføre en immateriel skade i databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1 og databeskyttelseslovens § 40 forstand.

Krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8

Højesteret fastslog, at videregivelsen af oplysningerne om A's helbred og B's privatøkonomiske situation udgjorde et indgreb i deres ret til respekt for privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Da videregivelsen skete i strid med databeskyttelsesforordningen, var indgrebene ikke sket i overensstemmelse med loven, og kommunen havde derfor krænket begge parteres rettigheder efter bestemmelsen.

Dog fandt domstolen, at anerkendelsen af krænkelsen alene ikke gav A tilstrækkelig kompensation, hvorimod B ikke blev tilkendt yderligere godtgørelse for krænkelsen.

Udmåling af godtgørelse

Godtgørelsen til A fastsattes ud fra et samlet skøn med henvisning til erstatningsansvarslovens § 26 som pejlemærke, databeskyttelseslovens § 40 samt Menneskerettighedskonventionens artikel 13 i sammenhæng med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

Beløbet betydeligt overstiger landsrettens udmåling på 2.500 kr. i Østre Landsrets dom af 20. august 2025 (BS-27044/2020-OLR).

Sagsomkostninger

• Hillerød Kommune skal betale 50.000 kr. til dækning af A's advokatudgifter for Højesteret.
• Landsrettens og Højesterets sagsomkostninger i forholdet mellem B og Hillerød Kommune ophæves, så B ikke skal betale sagsomkostninger til kommunen.
• De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagens procedurale forløb

Sagen blev behandlet i Østre Landsrets 17. afdeling, der afsagde dom den 20. august 2025. Landsretten tilkendte A 2.500 kr. og frifandt kommunen for B's krav. Højesteret ændrede landsrettens dom ved markant at forhoge godtgørelsen til A og ved at ophæve B's sagsomkostningspligt.

A og B blev repræsenteret af advokat Tyge Trier, mens Hillerød Kommune og KL blev repræsenteret af advokat Jacob Schall Holberg.

Den fulde dom kan læses i Højesterets dom i sag BS-44501/2025-HJR.