- Højesteret stadfæstede 6 måneders ubetinget frakendelse af førerret trods sagsbehandlingstid på knap 3,5 år.
- Højesteret fastslog, at færdselssikkerhedsmæssige hensyn udelukker betinget føreretsfrakendelse som kompensation for lang sagsbehandlingstid.
- Sagsbehandlingstiden udgjorde krænkelse af EMK artikel 6, stk. 1, men kompensationen blev ydet ved bortfald af bøde på 3.000 kr. og statskassens betaling af omkostninger.
- Kompensation for lang sagsbehandlingstid i færdselssager uden frihedsstraf: bøde nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af restbeløbet.
- T blev sigtet i maj 2020 for hastighedsovertrædelse, og Københavns Byret afsagde dom i oktober 2023.
Baggrund
T blev den 5. maj 2020 sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved den 14. og 16. december 2019 at have kørt med mere end 30 procent af den tilladte hastighed. Anklageskriftet blev modtaget af Københavns Byret den 12. januar 2021, men dommen blev først afsagt den 10. oktober 2023 — knap 3,5 år efter sigtelsen.
Forløb gennem retssystemet
I byrettens dom blev T dømt i overensstemmelse med tiltalen og ubetinget frakendt førerretten i 6 måneder. Med henvisning til den langvarige sagsbehandlingstid fastslog byretten, at den ellers forskyldte bødestraf på 3.000 kr. bortfaldt, og at statskassen skulle betale sagens omkostninger. Retten fandt imidlertid ikke grundlag for at gøre frakendelsen betinget eller for at forkorte frakendelsestiden.
T ankede med påstand om, at frakendelsen af førerretten skulle gøres betinget. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom ved dom af 23. maj 2025 og pålagde T at betale sagens omkostninger for landsretten.
Højesterets afgørelse
For Højesteret angik sagen, om frakendelsen af Ts førerret skulle gøres betinget som følge af lang sagsbehandlingstid. Dommen afsagdes den 20. august 2026 af en afdeling bestående af dommerne Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Søren Horsbøl Jensen. T blev repræsenteret af beskikket advokat Arvid Andersen.
"De færdselssikkerhedsmæssige hensyn, der begrunder færdselslovens regler om førerretsfrakendelse, indebærer, at kompensation for lang sagsbehandlingstid ikke kan ydes ved, at førerretsfrakendelsen bortfalder, gøres betinget eller afkortes."
Højesteret fastslog, at sagsbehandlingstiden i denne ukomplicerede færdselssag i væsentligt omfang havde oversteget det rimelige, og at der var sket en krænkelse af Ts ret til rettergang inden en rimelig frist i medfør af Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.
Kompensation for lang sagsbehandlingstid
Højesteret fastlagde følgende principper for kompensation i færdselssager:
| Sagstype | Kompensationsmuligheder |
|---|---|
| Uden frihedsstraf | Bøde nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af restbeløbet; hel eller delvis fritagelse for omkostninger i byretten |
| Med frihedsstraf | Frihedsstraf bortfalder, nedsættes eller gøres betinget; kombineret med bortfald/nedsættelse af tillægsbøde og fritagelse for omkostninger |
| Førerretsfrakendelse | Kan ikke bortfalde, gøres betinget eller afkortes som kompensation |
I den konkrete sag fandt Højesteret, at den passende kompensation var bortfald af bødestraffen samt at statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten. Førerretsfrakendelsen bestod ubetinget.
Retsgrundlag og yderligere omstændigheder
Sagen berørte flere centrale retsgrundlag:
- Færdselslovens § 126, stk. 2 om betinget frakendelse af førerret
- Straffelovens § 82, nr. 13 og § 83 om formildende omstændigheder og strafmodenhed
- Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1 om ret til rettergang inden rimelig frist
T var desuden i perioden straffet for yderligere overtrædelser, herunder straffelovens § 117 a, stk. 1 ved at have ført personbil under frakendelse samt færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved at have kørt 73 km/t i et område med fartbegrænsning på 50 km/t. Førerretten blev inddraget den 23. maj 2025 og gendansked den 19. november 2025, da Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til anke — fire dage før frakendelsestiden udløb.
Konsekvenser
Dommen fastslår, at en tiltalt i færdselssager ikke kan opnå betinget eller afkortet førerretsfrakendelse som kompensation for en unødigt lang sagsbehandlingstid. Førerretsfrakendelsen fungerer som et præventivt færdselssikkerhedsredskab og kan derfor ikke fungere som et kompensationsmiddel for konventionskrænkelser. Kompensationen skal i stedet ydes gennem justering af bødestraf og sagsomkostninger.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten. Statskassen blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for Højesteret.
Den fulde afgørelse i sag 97/2025 kan læses hos Højesteret.
