- Højesteret fastslår 20. august 2026, at førerretsfrakendelse i færdselssager aldrig kan gøres betinget, bortfalde eller afkortes pga. lang sagsbehandlingstid.
- Sagsbehandlingstiden på knap 4 år i sagen udgjorde en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.
- Kompensation for lang sagsbehandlingstid ydes i stedet ved betinget fængselsstraf, bødenedsættelse med 5.000 kr. og halvdelen samt fritagelse for omkostninger.
- Højesteret stadfæster ubetinget førerretsfrakendelse på 5 år for kørsel med THC og kørsel i frakendelsestiden.
- Dommene i sager 99/2025 og 97/2025 afsagt samme dag giver samlet retningslinje for kompensation i færdselssager.
Højesteret fastslår ufravigeligt princip om ubetinget førerretsfrakendelse
Højesteret har ved dom afsagt den 20. august 2026 i sag 99/2025 opstillet et klart retsligt princip: Kompensation for urimelig lang sagsbehandlingstid i færdselssager kan aldrig ydes ved, at en førerretsfrakendelse gøres betinget, bortfalder eller afkortes. De færdselssikkerhedsmæssige hensyn, der ligger til grund for færdselslovens regler om frakendelse af førerret, vejer tyngere end den tiltaltes krav om en rimelig sagsbehandlingstid.
Sagen angik en kvinde (T), som blev sigtet den 15. april 2020 for bl.a. at have ført personbil på Dybbølsbro i København efter indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer samt at have kørt, selvom hun var frakendt førerretten. Blodprøven viste en THC-værdi på mindst 0,013 mg/kg — et niveau, der klart overstiger bagatelgrænsen for stoffer klassificeret som farlige for færdselssikkerheden.
Procesforløbet i tre instanser
Sagen through tre instanser over et tidsrum på mere end seks år:
| Mærke | Dato |
|---|---|
| Sigtelse | 15. april 2020 |
| Anklageskrift modtaget af byretten | 28. november 2021 |
| Retspsykiatrisk erklæring afgivet | 11. oktober 2022 |
| Hovedforhandling | 12. marts 2024 |
| Københavns Byrets dom | 19. marts 2024 |
| Østre Landsrets dom | 11. juli 2025 |
| Højesterets dom | 20. august 2026 |
I den konkrete sag fastslog Højesteret, at der var tale om en ukompliceret færdselssag, og at sagsbehandlingstiden frem til domfældelsen ved Københavns Byret i væsentligt omfang havde oversteget det rimelige, og at der herved var sket en krænkelse af Ts ret til rettergang inden en rimelig frist, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1.
Byrettens og landsrettens afgørelser
Københavns Byret dømte T i overensstemmelse med tiltalen og fastsatte en fængselsstraf på 20 dage, som blev gjort betinget af én års prøvetid. Med henvisning til sagsbehandlingstiden på knap fire år nedsatte byretten tillægsbøden og pålagde statskassen at betale sagens omkostninger. Byretten gjorde desuden førerretsfrakendelsen betinget og fastsatte en frakendelsestid på tre år.
Landsretten ændrede dommen til en ubetinget frakendelse af førerretten i fem år og fandt, at der ikke var grundlag for at gøre frakendelsen betinget, uanset sagsbehandlingstiden. T blev pålagt at betale omkostningerne for landsretten.
Højesterets retslige principper for kompensation
Højesterets fem dommere — Jens Peter Christensen, Lars Hjortnæs, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Søren Horsbøl Jensen — opstillede to adskilte kompensationsregler afhængigt af, om der er spørgsmål om frihedsstraf:
| Sagstype | Kompensation for lang sagsbehandlingstid |
|---|---|
| Ingen frihedsstraf | Bøden nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb. Tiltalte fritages helt eller delvist for byretssagens omkostninger. |
| Frihedsstraf er involveret | Frihedsstraffen bortfalder, nedsættes eller gøres betinget (eventuelt uden andet vilkår end prøvetid). Kombineres med nedsættelse/bortfald af tillægsbøde og hel eller delvis fritagelse for byretssagens omkostninger. |
| Førerretsfrakendelse | Kan ikke kompenseres ved bortfald, betingelse eller afkortning. |
Højesteret understregede, at disse principper bygger på den hidtidige praksis, jf. Højesterets dom af 16. april 2012 (UfR 2012.2322), men tilføjede den afgørende begrænsning, at færdselslovens regler om førerretsfrakendelse er betinget af færdselssikkerhedsmæssige hensyn, der ikke tillader fravigelse.
Konkret kompensation i sagen
Højesteret fandt, at den passende kompensation for overtrædelsen af Menneskerettighedskonventionens artikel 6, stk. 1, kunne ydes ved:
- Fængselsstraffen gøres betinget uden andet vilkår end prøvetid
- Tillægsbøden nedsættes med 5.000 kr. og halvdelen af det resterende beløb
- Statskassen betaler sagens omkostninger for byretten
Den lange sagsbehandlingstid kunne ikke medføre, at frakendelsen af førerretten gøres betinget. Højesteret stadfæste derfor landsrettens dom om ubetinget frakendelse i fem år. Frakendelsestiden regnes fra afsigelsen af Højesterets dom.
Betydning for fremtidige sager
Dommen er afgørende for alle fremtidige færdselssager, hvor sagsbehandlingstiden har været for lang. Den afdækker en tydelig grænse: Selvom en tiltaltes ret til rettergang inden rimelig frist er overtrådt, kan den strafretlige konsekvens for førerretten ikke berøres. Kompensationen skal i stedet søges i fængselsstraf, bøde og sagsomkostninger.
Højesteret afsagde dommen samme dag som en tilsvarende dom i sag 97/2025 om en hastighedsforbrydelse, hvor det samme princip blev fastslået. Begge domme sammen giver en samlet retningslinje for, hvordan retssystemet skal kompensere tiltalte for for lang sagsbehandlingstid i færdselssager.
Den tiltalte blev repræsenteret af den beskikkede advokat Erbil Kaya.
Fuldt tekstudtræk af Højesterets afgørelse i sag 99/2025 (PDF)
