Kristne under pres: Forfølgelse i Nigeria, Mellemøsten og Kaukasus

Årsmøde præsenterer tre cases om forfulgte kristne

Tænketanken for Forfulgte Kristne TFFK afholdt mandag den 24. august 2026 sit årsmøde på Hotel Nyborg Strand i Nyborg. Cirka 20 deltagere var til stede til en faglig panelpræsentation, der behandlede tre nutidige situationer, hvor kristne er udsat for alvorligt pres: Nigeria, Israel/Palæstina og Armenien.

Definition og fem globale drivkræfter

Jonas Jørgensen fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd åbnede dagen ved at rammesætte debatens definitionsmæssige grundlag. Tænketankens definition fra 2019 af forfølgelse omfatter to hovedkategorier:

• Voldelige overgreb: fysisk vold, manglende statslig beskyttelse, tyveri af land og ejendom
• Retslige overgreb: forskelsbehandling i lovgivning via blandt andet blasfemi- og apostasilovgivning

Begge kategorier kræver, at overgrebet sker på grund af kristen overbevisning og praksis.

Jørgensen identificerede fem primære globale drivkræfter, der i dag udfordrer tros- og religionsfriheden:

Nigeria: Vold, diskrimination og systematisk forfølgelse

Teologen og præsten Clement Dachet belyste den historiske og religiøse kompleksitet i Nigerias mellembælte, som historisk har ligget klemt mellem det islamiske Sokoto-kalifat i nord og de kristne områder i syd. Det britiske kolonistyre beskyttede de islamiske strukturer i nord og hindrede missionærer i at forkynde der, hvilket dirigerede det kristne missionærarbejde mod mellembæltet.

I dag har forfølgelsen flere dimensioner:

• Vold fra ekstremistiske grupper: Boko Haram og ISWAP udfører angreb, samtidig med at konflikter mellem militante Fulani-hyrder og kristne landmænd plager regionen. I et kristent område i Jos blev 58 mennesker dræbt under et angreb på en enkelt nat sidste år.
• Administrativ diskrimination: Kristne udelukkes fra universitetsoptagelse, stipendier og job via krav om administrative oprindelsescertifikater fra staterne. Tilladelser til at bygge kirker nægtes jævnligt.
• Politisk dominans: Der opstilles udelukkende muslimer til præsident- og vicepræsidentposten. Kristne i nord angribes ofte som en "forlængelse af Vesten".
• Kidnapning og tvangskonvertering: Unge kristne piger på 16-17 år kidnappes systematisk, tvinges til at konvertere til islam og giftes væk. Gerningsmændene udnytter, at den seksuelle lavalder er 18 år, så forældrene står magtesløse, når pigerne fylder 18 år i fangenskab.

Israel og Palæstina: Bosættervold og dobbeltminoritet

Formand for Mellemkirkeligt Råd Peter Lodberg redegjorde for situationen i Israel og på Vestbredden. Der bor cirka 60.000 kristne i Israel og 40.000 på Vestbredden, fordelt på 13 historiske kirker.

Den evangelisk-lutherske kirke i Jordan og det Hellige Land betragter sig som en "dobbeltminoritet" — både palæstinensere og kristne. Kirken driver fire skoler med 3.000 kristne og muslimske elever samt Dar al-Kalima-universitetet i Betlehem og Augusta Victoria-hospitalet i Jerusalem. Begge institutioners afdelinger i Gaza blev ødelagt under de israelske bombardementer, og antallet af kristne i Gaza er nu faldet til omkring 500.

Udfordringerne inkluderer:

• Eskalerende vold fra de 750.000 israelske bosættere på Vestbredden
• Kristne landsbyer som Taybeh erklæres for militære zoner
• Sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir og partiet Jødisk Magt har indført en lov, der åbner for dødsstraf for palæstinensere
• Juridisk dobbeltstandard: Palæstinensere retsforfølges under streng militærlov, mens israelere er underlagt civil lov
• Præster i Jerusalem oplever at blive spyttet på, og der males graffiti på kirker
• Kirkerne modarbejdes administrativt ved blandt andet at blive nægtet tilladelser til kloakrenoveringer i den gamle by

Luthersk præst Mitri Raheb, der er grundlægger og rektor ved Dar al-Kalima, mener, at begrebet "kristen forfølgelse" er en vestlig konstruktion. Det reelle problem er ifølge Raheb den vestlige udenrigspolitik, der får staterne i Mellemøsten til at bryde sammen, hvilket tvinger alle grupper ud i en rå kamp for overlevelse.

Armenien: Forfølgelse, fordrivelse og intern konflikt

Sognepræst og tidligere missionær i Armenien Per Damgaard Petersen belyste konflikten i Kaukasus, hvor Armenien ligger klemt mellem Tyrkiet og Aserbajdsjan. I september 2023 blev 120.000 armeniere fordrevet fra Nagorno-Karabakh, og Aserbajdsjan driver en systematisk sletning af armenske kulturminder, kirker og gravpladser i området.

Denne krise har skabt en dyb intern konflikt mellem to politiske poler:

• Premierminister Nikol Pashinyan mener, at man må acceptere det "reelle" Armenien inden for de nuværende grænser og opgive kampen for historisk retfærdighed for ikke at fastlåse landet i traumer. Han satser entydigt på EU og Vesten — en risiko, da EU har stærkt brug for gas og olie fra Aserbajdsjan.
• Katolikos Karekin II, lederen af den Armenske Ortodokse Kirke, hævder, at overgrebene mod den armenske befolkning ikke er fortid, men i høj grad fortsætter i nutiden.

Uenigheden har ført til, at den armenske stat retsforfølger kirkeledelsen under påskud af interne kirkesager og forsøger at få den udskiftet, mens Pashinyan er begyndt at gå intensivt i kirke som led i en mediemæssig profilering.

Konklusion: Kontekstuel præcision er nødvendig

I alle tre kontekster er kristne presset, og trosfriheden er begrænset. Men årsagerne er vidt forskellige: I Nigeria er det ekstremistisk vold og etnisk konflikt, i Israel/Palæstina er det bosættelsespolitik og militærlov, og i Armenien er det statsmagts konfrontation med kirken mod baggrund af en territorial krise. Tænketankens hovedopgave er at tale nuanceret og kontekstuelt om forfølgelse frem for at bruge ét fælles sprog for alle situationer. Arbejdet fortsætter det kommende år i TFFKs arbejde med trosfrihed.