- V, K og LA bakkede 2. oktober 2026 i Europaudvalget op om regeringens oplæg til EU's budget for 2028-2034.
- Regeringen vil have udgiftsniveauet reduceret markant og kræver en fair byrdefordeling; nye prioriteter skal findes ved omprioritering.
- Kommissionens forslag er ca. 46 pct. over nuværende ramme og giver ca. 16,6 mia. kr. højere årligt dansk bruttobidrag, skønner Udenrigsministeriet.
- Det cypriotiske udkast på ca. 1.872 mia. euro giver ca. 15,9 mia. kr. mere i dansk bruttobidrag om året.
- Det Europæiske Råd drøfter budgettet 15.-16. oktober; Rådet skal vedtage rammen enstemmigt.
Regeringen fik på Folketingets Europaudvalgs møde fredag opbakning fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance til sit forhandlingsoplæg om EU's næste flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-2034. Regeringen vil have udgiftsniveauet "reduceret markant" i forhold til Kommissionens forslag og en "fair byrdefordeling" mellem medlemslandene, oplyser Finansministeriet.
Regeringen anerkender, at EU's budget kan blive større end i dag, men kalder den foreslåede stigning "alt for høj". Nye prioriteter som forsvarsparathed, konkurrenceevne, støtte til Ukraine, håndtering af irregulær migration og den grønne omstilling skal ifølge regeringen finansieres ved omprioritering inden for budgettet. Et konkret beløb for, hvor langt udgiftsniveauet skal ned, nævner Finansministeriet ikke i meddelelsen.
Finansminister Peter Hummelgaard (S) siger:
Vi går nu til forhandlingerne om EU's næste flerårige budget med de stærkest mulige kort på hånden og klare danske prioriteter. [...] Derfor går vi til forhandlingerne med en klar ambition om at reducere det foreslåede udgiftsniveau og modernisere budgettet med fokus på de områder hvor EU skaber mest mulig merværdi for de europæiske og danske borgere.
Kommissionens forslag og det cypriotiske udkast
Kommissionen fremlagde sit forslag 16. juli 2025. I Udenrigsministeriets samlenotat til Folketinget opgøres forslaget til ca. 1.900 mia. euro i 2025-priser, svarende til 1,32 pct. af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Det er en stigning på ca. 46 pct. i forhold til den nuværende ramme for 2021-2027. Folketingets EU-note opgør forslaget til 1.984,9 mia. euro i løbende priser.
Det cypriotiske formandskab fremlagde 11. juni 2026 et revideret forhandlingsudkast med ca. 1.872 mia. euro, en reduktion på 2 pct. i forhold til Kommissionens forslag. Nedskæringerne ligger primært under konkurrenceevne og Globalt Europa, viser samlenotatet.
| Forpligtelser (2025-priser) | Ændring ift. 2021-2027 | Stigning i dansk bruttobidrag pr. år | |
|---|---|---|---|
| Kommissionens forslag | ca. 1.904 mia. euro | +46 pct. | ca. 16,6 mia. kr. |
| Cypriotisk forhandlingsudkast | ca. 1.872 mia. euro | +43 pct. | ca. 15,9 mia. kr. |
Udenrigsministeriet understreger, at de danske tal er skønnet med betydelig usikkerhed og opgjort i 2027-priser. Det danske bidrag skal opføres på de årlige finanslove.
Rabatter og virksomhedsbidrag
Kommissionen foreslår, at BNI-rabatterne til Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige bortfalder fra 2028. Ifølge samlenotatet vil det alt andet lige give Danmark et merbidrag på ca. 2 mia. kr. årligt, mens øvrige ændringer på indtægtssiden giver et mindrebidrag af samme størrelse. Samlet vurderer ministeriet, at indtægtssiden er omtrent neutral for Danmark.
Kommissionen foreslår også et nyt virksomhedsbidrag (CORE) for store virksomheder, som medlemslandene skal opkræve og overføre til EU. Udenrigsministeriet anslår, at danske virksomheder vil betale ca. 1-1,5 mia. kr. årligt, og at ordningen giver en administrativ opgave for staten. Regeringen er ifølge samlenotatet skeptisk over for både bortfaldet af rabatter og virksomhedsbidraget. Den vil finde ressourcer til nye prioriteter ved at omprioritere fra samhørighedsfondene og landbrugsstøtten, effektivisere EU's administration og mobilisere private midler.
Forhandlingerne
Europa-Parlamentet vedtog i april et udgiftsniveau på 1,27 pct. af BNI, ca. 175 mia. euro over Kommissionens forslag, og afviser at samle landbrugs- og samhørighedsmidlerne i nationale partnerskabsplaner. Rådet skal vedtage rammen enstemmigt efter Parlamentets godkendelse, jf. artikel 312 i TEUF. Formanden for Det Europæiske Råd har sat som mål at nå en politisk forståelse inden udgangen af 2026, men samlenotatet anfører, at det er usikkert, om der er opbakning til det. Det Europæiske Råd mødes 15.-16. oktober, og det irske formandskab ventes at præsentere en revideret forhandlingsboks forud for mødet.
