EU håndhæver AI-forordningen med nye gennemsigtighedsregler fra 2. august 2026

Fra 2. august 2026 påbegynder Europa-Kommissionens AI-kontor sammen med de nationale myndigheder håndhævelsen af AI-forordningen. Samme dato træder nye gennemsigtighedsregler i kraft, der kræver, at visse AI-systemer oplyser brugerne, når de interagerer med AI, og når indhold er genereret eller ændret af AI.

Efter de nye regler skal chatbots og andre interaktive AI-systemer oplyse brugerne om, at de har at gøre med AI og ikke et menneske. Deepfakes – billeder, videoer eller lyd, der er redigeret eller genereret med AI – skal mærkes. AI-genereret eller -ændret indhold skal desuden bære maskinlæsbare mærker, så det lettere kan identificeres.

Tiltagene skal mindske vildledning og manipulation og hjælpe borgerne med at træffe informerede valg. De giver samtidig virksomhederne klarere forpligtelser og en praktisk måde at dokumentere overholdelse på. Kommissionen offentliggjorde i dag en første liste med mere end 180 organisationer, der har underskrevet adfærdskodeksen for gennemsigtighed i AI-genereret indhold, som operationaliserer reglerne om gennemsigtighed for AI-genereret indhold.

Håndhævelse af AI-forordningen

AI-kontoret kan nu håndhæve AI-forordningens regler for udbydere af generelle AI-modeller (GPAI). Disse modeller kan udføre mange forskellige opgaver og anvendes i en bred vifte af værktøjer og tjenester, herunder AI-agenter.

Reglerne omfatter også de mest avancerede GPAI-modeller, der kan udgøre systemiske risici. Deres udbydere skal opfylde yderligere forpligtelser for at imødegå risici for skader i stor skala, herunder risici knyttet til kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser, tab af kontrol, cyberangreb, skadelig manipulation og trusler mod grundlæggende rettigheder. Reglerne adresserer også risici, der for nylig har tiltrukket sig offentlig opmærksomhed, herunder risici for europæisk cybersikkerhed og for AI, der handler uden for menneskelig kontrol.

Alle udbydere af GPAI-modeller skal dokumentere bestemte oplysninger og stille dem til rådighed for kompetente myndigheder eller downstream-udbydere. De skal desuden indføre en ophavsretspolitik og offentliggøre et tilstrækkeligt detaljeret resumé af det indhold, der er brugt til at træne deres modeller.

Håndhævelsen omfatter også gennemsigtighedsforpligtelser og forbudte AI-praksisser, der forbyder særligt skadelige systemer – herunder systemer, der manipulerer mennesker, udnytter sårbarheder på skadelig vis eller uretfærdigt scorer mennesker på måder, der truer deres rettigheder.

Ansvaret for at håndhæve gennemsigtighedsreglerne og de forbudte praksisser er delt mellem tre instanser:

• AI-kontoret håndhæver reglerne for AI-systemer, der udbydes af samme udbyder som den underliggende GPAI-model, samt systemer integreret i meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner, der er udpeget efter forordningen om digitale tjenester.
• Nationale kompetente myndigheder håndhæver reglerne for øvrige AI-systemer.
• Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse håndhæver reglerne for AI-systemer, der anvendes af EU's institutioner, organer og agenturer.

Effektiv håndhævelse afhænger også af, at medlemslandene sikrer, at nationale kompetente myndigheder er behørigt udpeget og tilstrækkeligt finansieret.

Videnskabelig støtte

AI-kontoret og de nationale kompetente myndigheder støttes i håndhævelsesarbejdet af Videnskabspanelet, et ekspertorgan bestående af 60 uafhængige AI-eksperter. Panelet holdt for nylig sit første møde.

AI-kontoret har desuden udnævnt professor Alessandro Abate fra University of Oxford's Institut for Datalogi som videnskabelig hovedrådgiver. Han skal støtte kontorets videnskabelige arbejde med generelle AI-modeller, herunder innovation og anvendelse samt test og evaluering af modeller.

Værktøjer til overvågning

For at understøtte håndhævelsen har AI-kontoret lanceret flere værktøjer for borgere og virksomheder:

• Fysiske og juridiske personer kan bruge klageværktøjet til at anmelde formodede overtrædelser af AI-forordningen begået af udbydere af AI-systemer, som AI-kontoret fører tilsyn med.
• Personer, der arbejder hos udbydere af AI-systemer eller GPAI-modeller, kan bruge whistleblower-værktøjet til sikkert at anmelde mulige overtrædelser af forordningen.
• En særskilt kanal er tilgængelig for downstream-udbydere, der bygger AI-systemer på generelle modeller og ønsker at anmelde formodede overtrædelser begået af modeludbyderne.

AI-kontoret behandler oplysninger modtaget gennem disse værktøjer fortroligt.

Baggrund

Professor Abate kommer til AI-kontoret fra University of Oxford's Institut for Datalogi. Han har tidligere forsket ved Stanford University og SRI International, et førende amerikansk forskningsinstitut, og har været adjunkt ved TU Delft. Han er internationalt anerkendt for sit arbejde med sikkerhed, verifikation og kontrol af AI-baserede systemer – områder, der ligger i kernen af AI-kontorets mandat. Professor Abate har en MS (2004) og en PhD (2007) i elektroteknik og datalogi fra University of California, Berkeley.

Tidsplan

Næste skridt

AI Omnibus udskød anvendelsen af reglerne for højrisiko-AI-systemer til 2. december 2027 og reglerne for højrisiko-AI-systemer integreret i regulerede produkter til 2. august 2028.

AI Omnibus indfører desuden nye forbud mod AI-systemer, der genererer ikke-samtykkebaseret seksuelt eksplicit indhold og materiale med seksuelt misbrug af børn. Disse regler gælder fra 2. december 2026.