- Krav til ledelsesorganet om at implementere genopretningsplanens foranstaltninger
- Indkaldelse af generalforsamling med fastlagt dagsorden
- Udarbejdelse af plan for gældsomlægning med kreditorer
- Ændring af den juridiske struktur
Ny EU-forordning styrker rammerne for bankafvikling
Europa-Parlamentet og Rådet har den 30. marts 2026 vedtaget forordning (EU) 2026/808, der ændrer forordning (EU) nr. 806/2014 om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) og Den Fælles Afviklingsfond (Fund). Reformen skal gøre EU's afviklingsramme for kreditinstitutter og investeringsselskaber mere effektiv og sammenhængende, særligt for små og mellemstore banker, som primært er finansieret af indskud.
Forordningen blev offentliggjort i EU-Tidende den 20. april 2026 og træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen. Hovedparten af bestemmelserne finder anvendelse fra 11. maj 2028, mens SRM-specifikke bestemmelser anvendes allerede fra 11. juni 2026.
Baggrund: Afviklingsrammen har ikke leveret som forventet
EU's afviklingsramme blev etableret efter finanskrisen i 2008-2009 og er baseret på Financial Stability Boards Key Attributes fra oktober 2011. Rammen består af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014.
Ifølge betragtningerne har rammen imidlertid vist sig sjældent anvendt i praksis. Fejlslagne små og mellemstore enheder håndteres typisk gennem uharmoniserede nationale foranstaltninger, hvor skatteydernes penge bruges frem for industrifinansierede sikkerhedsnet. Dette skyldes blandt andet utilstrækkelige incitamenter og det forhold, at indskydere i indskudsfinansierede enheder risikerer at bære tab for at sikre ekstern finansiering i afvikling.
Tidlig indgriben samles i SRM-forordningen
Reformen samler bestemmelserne om tidlig indgriben (early intervention) i SRM-forordningen, så de bliver direkte anvendelige for Den Europæiske Centralbank (ECB). De nye tiltag inkluderer:
- Krav til ledelsesorganet om at implementere genopretningsplanens foranstaltninger
- Indkaldelse af generalforsamling med fastlagt dagsorden
- Udarbejdelse af plan for gældsomlægning med kreditorer
- Ændring af den juridiske struktur
- Fjernelse eller udskiftning af seniorledelse og ledelsesorgan
- Udnævnelse af én eller flere midlertidige administratorer
- Krav om udarbejdelse af plan for frivillig afvikling
ECB kan udnævne en midlertidig administrator for op til ét år med mulighed for én forlængelse, og kan vælge mellem at erstatte ledelsesorganet midlertidigt eller lade administratoren arbejde sammen med det.
Nye krav til indskud som MREL-berettigede passiver
Indskud kan fremover kun medregnes i minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL), hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Afviklingsenheden har fået forhåndstilladelse fra Den Fælles Afviklingsinstans (Board)
- Indskuddene må ikke være indehavet af fysiske personer eller mikro-, små og mellemstore virksomheder
- Der skal være tale om tidsindskud med oprindelig løbetid på mindst ét år uden ret til tidlig indfrielse
- Kontraktdokumentationen skal udtrykkeligt angive, at indskuddene ikke er dækket af indskydergarantiordningen
For at undgå klippeklare effekter indfører forordningen en overgangsordning, hvor eksisterende indskud taget før 12. maj 2028 kan medregnes indtil 11. maj 2029.
Minimumsniveauer for MREL ved brug af salgs- og broinstitutværktøjer
| Afviklingsstrategi | Minimumsniveau (risikovægtede aktiver) | Minimumsniveau (leverageratio) |
|---|---|---|
| Primært salg af virksomhed eller broinstitut med markedsexit | 16 % | 4,75 % |
Disse minimumsniveauer gælder ikke for afviklingsenheder, hvor den foretrukne strategi er bail-in til rekapitalisering.
Ekstraordinær offentlig finansiel støtte
Den nye artikel 18a præciserer betingelserne for ekstraordinær offentlig finansiel støtte uden for afvikling. Støtten kan kun ydes undtagelsesvist i følgende former:
- Statsgaranti for likviditetsfaciliteter fra centralbanker
- Statsgaranti for nyudstedte passiver
- Erhvervelse af kapitalinstrumenter eller brug af foranstaltninger vedrørende værdiforringede aktiver
- Intervention fra en indskydergarantiordning
Forebyggende rekapitalisering via egentlige kernekapitalinstrumenter (CET1) er kun tilladt undtagelsesvist og må ikke overstige 2 % af den samlede risikovægtede eksponering, medmindre særlige omstændigheder tillader det.
Indskydergarantiordningernes rolle i afvikling
Reformen udvider indskydergarantiordningernes (DGS) muligheder for at bidrage til afviklingshandlinger. Bidrag kan ydes i følgende situationer:
Hvor salg af virksomhed eller broinstitut anvendes selvstændigt eller kombineret med andre afviklingsværktøjer og fører til, at instituttet forlader markedet.
Der gælder følgende begrænsninger for DGS-bidrag:
| Begrænsning | Tærskel |
|---|---|
| Samlet DGS-bidrag i en afviklingssag | Ikke over dækkede indskud |
| DGS-bidrag ved salg/broinstitut | Maks. 62,5 % af målniveau |
| DGS-bidrag for institutter med aktiver 30-80 mia. euro | Maks. 2,5 % af samlede passiver inkl. kapitalgrundlag |
| Samlet institutaktiver for adgang til Fond via DGS-bidrag | Maks. 80 mia. euro |
Tærskler for adgang til Den Fælles Afviklingsfond
Fonden kan bidrage, når ejere og kreditorer har bidraget med mindst 8 % af instituttets samlede passiver inkl. kapitalgrundlag. Fondens bidrag må højst udgøre 5 % af samlede passiver inkl. kapitalgrundlag.
Forordningen indfører desuden en ny procedure, når den akkumulerede brug af Fonden, muliggjort af DGS-bidrag, når:
- 10 % af målniveauet: Den Fælles Afviklingsinstans skal udarbejde vejledning om fremtidig brug
- 20 % af målniveauet: Instansen skal informere Rådet og Kommissionen, og Kommissionen skal gennemgå reglerne
Tidsrammen for at nå målniveauet forlænges til 10 år.
Variable aflønninger og tilbagebetaling
Ved afvikling, hvor tab overføres til Fonden, annulleres al variabel aflønning og skønsmæssige pensionsydelser til ledelse og seniorledelse, der endnu ikke er udbetalt. Variabel aflønning udbetalt inden for 24 måneder før afviklingsbeslutningen skal tilbagebetales, medmindre modtageren kan bevise manglende ansvar for det forløb, der førte til instituttets fejlslag.
Skærpet samarbejde og informationsudveksling
Reformen styrker samarbejdet mellem Den Fælles Afviklingsinstans, ECB, nationale kompetente myndigheder, nationale afviklingsmyndigheder og indskydergarantiordninger. Instansen får adgang til:
- Statistiske oplysninger indsamlet af ECB under dens centralbankfunktion
- Oplysninger fra de centraliserede automatiserede mekanismer etableret i henhold til direktiv (EU) 2015/849 om aggregerede kundetal
- Information fra medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)
Behandling af passiver af usikker tid eller størrelse
Forordningen introducerer en ny definition af "passiver af usikker tid eller størrelse" som passiver baseret på nuværende forpligtelser, der vil resultere i tab, men hvor tidspunkt eller beløb er uvist. Disse passiver er som hovedregel bail-inable og indgår i vurderingen ved afvikling.
Øget transparens og offentliggørelse
Den Fælles Afviklingsinstans får beføjelse til at offentliggøre sine politikker, retningslinjer, generelle instruktioner og arbejdspapirer om afvikling, så længe offentliggørelsen ikke involverer fortrolig information. Instansen får også beføjelse til at offentliggøre analyser og vurderinger, herunder afviklingsvurderinger, hvis den offentlige interesse tilsiger det.
Rapport om likviditet i afvikling
Kommissionen skal senest 31. december 2026 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om likviditet i afvikling. Rapporten skal gøre status over eksisterende ordninger for levering af likviditet i afvikling – både private og offentlige mekanismer – og undersøge de mest effektive måder at håndtere midlertidige likviditetsunderskud på.
Domstolsprøvelse
En ny artikel 41a fastslår, at EU-Domstolen har fuld prøvelsesret over Instansens afgørelser om bøder eller tvangsbøder, og kan annullere, nedsætte eller forhøje beløbet.
