EU-forsvarsministre: Nyt forsvarsråd og skærpet støtte til Ukraine

EU-forsvarsministre drøfter Ukraine, maritim sikkerhed og nyt forsvarsråd i Wicklow

EU's forsvarsministre afholdt onsdag et uformelt møde i Wicklow, Irland, hvor de bl.a. behandlede den eskalerende krig i Ukraine, EU's maritime sikkerhedsroller og planer for en ny EU-mission til Libanon. Højrepræsentant Kaja Kallas præsenterede efterfølgende de centrale resultater på et pressemøde, som kan ses i videooptagelsen.

Ukraine: Øget militært pres på Rusland og opkald om Patriot-raketter

"Ruslands krig bliver mere brutal og destruktiv, men er desværre ikke tættere på at ende. Ruslands hær er fast i bunden på jorden, og derfor dræber de civile fra himlen. Dette er terror efter design," sagde Kallas.

Kallas fremhævede, at Ukraine militært sætter Rusland under markant pres. Ukrainske droner forstyrrer russisk logistik og rammer raffinerier dybt inde i Rusland, hvilket har udløst den største brændstofkrise i det russiske land i årtier. Rusland mister ifølge Kallas mere end 30.000 soldater om måneden.

Airforsvar blev opstillet som den overordnede prioritet, og Kallas opfordrede medlemsstaterne til at genoverveje deres egne lagre af skudsbagere – især Patriot-raketter, der nærmer sig deres holdbarhedsdato. Under det efterfølgende pressemøde bekræftede hun, at der ikke blev truffet konkrete beslutninger om Patriot-raketter i mødet, men at drøftelserne fortsætter.

EU planlæger desuden de hidtil mest vidtgående sanktioner mod Rusland, der særligt sigter mod den russiske militærindustri, som ifølge Kallas stadig fungerer med betydelige europæiske komponenter.

Nyt højtstående forsvarsråd med deltagelse fra EU, UK og Ukraine

Kallas annoncerede, at hun næste uge vil lancere et nyt højtstående forsvarsråd, der består af senior politiske og militære ledere fra flere EU-lande samt Storbritannien og Ukraine. Gruppens formål er at levere konkrete løsninger til at lukke de konventionelle evnehuller inden for NATO på kortest mulig tid.

"Vi har ikke været hurtige nok til at dække hullerne i Europas konventionelle magt inden for NATO. Målet er at samle nogle af de skarpeste hjerne til at levere løsninger: Hvordan kan vi være hurtigere, og hvordan kan vi være mere effektive, når sikkerhedstruslen i Europa er blevet så meget mere reel?"

Under pressemødet forklarede Kallas, at anbefalingerne er rettet mod både medlemsstaterne og institutionerne – både EU og NATO. Ukraine er inkluderet pga. deres omfattende krigserfaring. Gruppen skal fremlægge en rapport med konkrete anbefalinger for Europas forsvar under Kallas' auspicer.

Rum som kritisk forsvarsinstrument

Ministrene drøftede rummets rolle som centralt forsvarsinstrument – fra navigation og kommunikation til missildetektering og underrættelse. Kallas og kommissær Kubilius vil ved udgangen af året fremlægge en fælles meddelelse med konkrete forslag om, hvordan EU, medlemsstaterne, civile og militære aktører samt den private sektor kan samarbejde tættere om rumforsvar. EU's satellitnavigationssystem Galileo og EU Satellitcenter blev fremhævet som eksempler på eksisterende kapaciteter.

Maritim sikkerhed, skyggeflåde og Mellemøsten

Ministrene adresserede den skrøbelige situation i Mellemøsten, hvor eskalationen mellem USA og Iran viser, hvor ustabil regionen er. Kallas understregede, at fri navigation skal være uforhindret og afgiftsfri – et princip, som medlemsstaterne og mange partnere er enige i.

EU opererer gennem missionerne ASPIDES og ATALANTA som en central maritim sikkerhedsaktør. EU's maritime operationer har skærpet indsatsen mod Ruslands skyggeflåde og fører nu an i inspektion af mistænkte skibe. Som følge af EU-delegationernes diplomatiske arbejde er hundredvis af skibe blevet afregistreret fra de lande, der tidligere tillod dem at sejle under deres flag.

Udover de stigende Houthi-angreb i Rødehavet diskuterede ministrene trusler mod kritisk maritim infrastruktur – underhavskabeler og energirørledninger – samt trusler fra droner, miner og sabotage. EU's årlige maritime sikkerhedsøvelse vil næste uge for første gang fokusere på beskyttelse af kritisk infrastruktur. En ny europæisk forsvarsfælles interesseproject om integreret maritim og havbundsforsvar blev nævnt som relevant initiativ.

Ny EU-mission til Libanon

Ministrene drøftede planer for en ny EU-mission til at rådgive og træne det libanesiske forsvar, herunder grænse- og maritim sikkerhed. Kallas understregede, at EU ikke søger at erstatte FN-missionen UNIFIL, men investerer i Libanons egen evne til at sikre sit territorium.

"Vi investerer i Libanons evne til at sikre sig selv. Vores mål er at styrke de libanesiske væbnede styrker og statens evne til at levere sikkerhed på tværs af hele sit territorium."

Mere end 10 medlemsstater har udtrykt willingness til at bidrage med ressourcer og personale. Rådets beslutning om at lancere missionen forventes i oktober.

Spørgsmål og svar ved pressemødet

Under det efterfølgende pressemøde besvarede Kallas spørgsmål om flere emner:

• Forsvarsrådets sammensætning: Navnene afsløres ved lanceringen næste uge. Italien har ansat den tidligere ukrainske forsvarsminister Fedorov som rådgiver.
• Irlands rolle i forsvarssamarbejdet: EU's Militære Udkommitté formodes af general Clancy fra Cork, hvilket ifølge Kallas viser, at neutrale lande tillides i europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik.
• 90 mia. euro-lån og frontloading: Frontloading handler om at opfordre medlemsstaterne til at fremskynde allerede planlagte bidrag, da Ukraine har akut behov for udstyr. De 8,37 mia. euro er allerede udbetalt.
• Hybride angreb mod Europa: Kallas udtrykte bekymring over, at Rusland kontinuerligt tester grænserne med stadig mere kinetiske angreb, og at EU skal være forberedt på at handle på sine trusler, ellers bliver de svækkende.

Kontakt

Anouar EL ANOUNI Talsperson for EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitik