EU-forsvarsministre drøfter Ukraine, luftforsvar og maritim sikkerhed

Baggrund

EU's forsvarsministre var samlet til et informelt møde, hvor en række forsvarens nøglespørgsmål blev drøftet. Mødet blev indledt med en pressekonferance, hvor den høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, præsenterede dagens dagsordenspunkter. Da mødet var informelt, handlede det ikke om formelle beslutninger, men om at give fælles europæiske forsvaret et løft.

Ukraine og luftforsvar

Det første og mest presserende emne var Ukraine. Juli og august har ifølge Kallas været de blodigste måneder for ukrainske civile, og Rusland eskalerer for at svække befolkningen.

"Hovedproblemet er luftforsvar. De mangler interceptors. Vi ved, at nogle lande har interceptors, der løber ud inden længe. Det ville være meget godt, hvis de blev givet til Ukraine, så de kan bruges til at beskytte deres befolkning."

Ud over at opfordre medlemslandene til at overdrage udløbende interceptors arbejdes der på at samle europæiske interceptors i fællesskab med Ukraine. Der føres også en udadvendt dialog med lande uden for EU om at bidrage med interceptors, men Kallas erkendte, at det er svært.

Andre dagsordenspunkter

Dagen omfattede ud over Ukraine tre yderligere emner:

• Rum – rum anerkendes som en afgørende forudsætning for forsvar med både civil og militær brug, og der skal ifølge Kallas skrues op, så EU forbliver en rummagt.
• Maritim sikkerhed – fokus på Hormuz-strædet, hvor navigationsfriheden skal respekteres. De diplomatiske bestræbelser var ikke kommet et sted hen, og man betoner, at der ikke må indføres told eller afgifter for ruter, der før var åbne. Også beskyttelsen af kritisk havbundsinfrastruktur er på dagsordenen.
• Libanon – ministrene drøftede en europæisk mission for at understøtte libanesiske væbnede styrker i lyset af situationen i landet.

Kapacitetsmæssige mangler og EPF-midler

I det efterfølgende spørgsmål-og-svar udtalte Kallas, at EU skal lukke kritiske kapacitetsmangler hurtigere, så afskrækkelsen mod angreb bliver mere troværdig. Det kræver ifølge hende et stort engagement fra alle medlemsstaterne.

"Vi arbejder rigtigt på at få European Peace Facility aflåst. Hvis det sker i de kommende dage, har mange medlemsstater allerede sagt, at alle midler, de får tilbage, giver de til Ukraine."

Den europæiske fredsfacilitet (EPF), hvis midler har været blokeret for 6,6 milliarder euro, står centralt i drøftelsen om yderligere finansiering af luftforsvar. Kallas ville ikke oplyse et konkret beløb om, hvor stort et udsnit der ender i Ukraine i forhold til de midler, der returneres til medlemsstaterne.