- Sofie Gelardi Munksgaard har i sit konserveringsspeciale ved Det Kongelige Akademi testet FTIR- og NIR-spektroskopi til kollagenmåling i knogler.
- FTIR kunne ikke anvendes til kvantitativ kollagenmåling, mens NIR gav gode resultater som ikke-ødelæggende metode.
- Kollagen i knogler er forudsætningen for DNA-analyser og carbon-14-datering i arkæologisk forskning.
- Studerende bage hjorteben for at simulere kollagennedbrydning og teste metoderne under kontrollerede forhold.
Ikke-ødelæggende kollagenmåling tester ny vej
På konserveringsuddannelsen ved Det Kongelige Akademi arbejder studerende med problemstillinger, der spænder over forskning og praktisk bevaring. Ét af de seneste kandidatspecialer fokuserer på en central udfordring inden for arkæologisk og konserveringsfaglig analyse: Hvordan undersøger man knoglernes indhold, uden at beskadige selve materialet?
Studerende Sofie Gelardi Munksgaard har i sit specialeundersøgt, om to spektroskopiske metoder — FTIR (Fourier Transform Infrared Spectroscopy) og NIR (Near-Infrared Spectroscopy) — kan anvendes til kvantitativ kollagenmåling i knogler uden destruktiv indgriben.
"Mit specialeprojekt handler om, hvordan man måler kollagenmængden i knogler," forklarer Sofie Gelardi Munksgaard.
Hvorfor kollagen i knogler er afgørende
Kollagen udgør en essentiel komponent i knoglematerialer og er forudsætningen for en række videnskabelige analyser, herunder:
- DNA-sekventering fra gamle fund
- Carbon-14-datering af organisk materiale
- Yderligere biokemiske og isotopanalyser
"Kollagen er vigtig, fordi det er det, der åbner porten for DNA, carbon-14-datering og en masse andet vigtigt data," siger Sofie Gelardi Munksgaard.
Hun understreger samtidig en praktisk problemstilling i feltet: I mange tilfælde er det umuligt at vurdere fra udseendet, om en knogle overhovedet indeholder nyttefuldt materiale. Resultatet bliver ofte, at objekter destrueres ved prøveudtagning, selvom der ikke var data at vinde.
Metode og eksperimenter
Begge analytiske metoder benytter infrarød stråling til at bestemme et materiales kemiske sammensætning. I sit speciale har Sofie Gelardi Munksgaard gennemgået eksisterende litteratur og samtidig udført egne laboratorieksemperimenter.
For at skabe kontrollerede testprøver fremskaffede hun hjorteben via private kontakter — da det ikke længere er tilladt at erhverve knogler fra zoologiske haver. Kollagennedbrydningen simuleredes ved at opvarme (bage) benene, hvorefter kollagenindholdet blev målt med begge spektroskopiske metoder.
Resultater: FTIR svigtende, NIR lovende
Eksperimenterne afslørede, at den i litteraturen udbredt opfattelse af FTIR som velegnet til kvantitativ kollagenmåling ikke kunne bekræftes i praksis:
"Der er mange artikler om FTIR-metoden, som siger, at det kan bruges, men mine undersøgelser viser, at det kan man ikke," fortæller Sofie Gelardi Munksgaard.
"Man kan sagtens måle på knogler og sige, at der er kollagen i det, men du kan ikke måle den mængde, der er i det, med FTIR."
Modsat viste NIR-spektroskopi sig at være en klar vinder:
"Her overraskede det dog, at NIR gav rigtige gode resultater og er klart den metode, man vil kunne bruge i fremtiden."
Betydning for konservering og arkæologi
Specialet bidrager med en nødvendig nuancering af eksisterende metoder og understreger vigtigheden af kritisk metodeafprøvning inden for konserveringsfaget. Selvom FTIR ikke leverede de forventede kvantitative resultater, dokumenterer projektet behovet for videre metodeudvikling — og peger i retning af NIR som den mest anvendelige ikke-destruktive vej fremad.
Behovet for sådanne metoder er ifølge studiet stort i både museumsvæsenet, arkæologisk feltarbejde og konserveringspraksis generelt, hvor bevarelsen af originalmaterialet er en grundlæggende forudsætning.
