Moderne fjernvarme reducerer CO₂-emissioner og energispild i Europa

Fjernvarmens grønne omstilling går i gang

Fjernvarmesystemer producerer varme ét centralt sted og fordeler den gennem isolerede rør til bygninger. Mange af de omkring 19.000 netværk i Europa er opført for flere årtier siden og har traditionally hvilet på fossile brændstoffer. �ldne netværk medfører varmetab, ustabil forsyning og høje omkostninger for husholdningerne. Over hele Europa moderniseres systemerne for at øge energieffektiviteten, skære emissioner og styrke energisikkerheden.

Opvarmning og afkøling udgør næsten halvdelen af EU's samlede energiforbrug. Ifølge Eurostat havde 10,6 procent af EU-borgerne i 2023 svært ved at holde varmen i deres hjem — seks millioner flere end et år tidligere. I DHC Market Outlook 2025 estimerer Aalborg University, at mere end 1,16 billioner euro skal investeres i fjernvarmeinfrastruktur frem mod 2050.

EIBs milliardinvesteringer i fjernvarme

Modernisering af fjernvarme kræver betydelig kapital. Den Europæiske Investitionsbank har de seneste to år godkendt finansiering for mere end 2 milliarder euro til fjernvarme-projekter i blandt andet Frankrig, Tyskland, Letland, Litauen, Polen og Ukraine. EIB Advisory understøtter desuden fjernvarme-projekter i mindst ti lande og har arbejdet på omstillingen siden 2007.

Gennem JASPERS og TARGET faciliteterne yder EIB Advisory gratis teknisk assistance til nationale, regionale og lokale myndigheder — fra projektdokumentation til investeringsforberedelse og teknisk ekspertise.

Slovenien: Fra kul til vedvarende varme

I de slovenske byer Velenje og Šoštanj afhænger tusindvis af beboere af varme fra et tilstødende kulkraftværk. Ældede infrastruktur betydogmen, at en betydelig del af varmen aldrig når frem til husene.

Adnan Glotić, der efter 15 år i den slovenske energisektor har tiltrådt Komunalno podjetje Velenje (KPV) — selskabet, der driver fjernvarmenettet i Šaleška-dalen — kender udfordringen fra begge sider som medarbejder og forbruger.

"Jeg er i virkeligheden afhængig af den varme, der kommer fra kulkraftværket lige nu," siger Glotić.

Glotić bor i en lejlighedsbygning fra 1959, der aldrig er energirenoveret. Tabene i netværket er markante:

"Hvis vi køber 300 enheder varme, sælger vi kun 200. Omkring en tredjedel tabes i distributionsnettet," forklarer han.

Moderniseringsprogrammet for Šaleška-dalens fjernvarmesystem — Sloveniens næststørste netværk — dækker tre områder:

• Renovering af kritiske netværkssektioner og varmekraftstationer
• Forbedret energieffektivitet i bygninger
• Udfasning af kulvarme til fordel for renere, vedvarende kilder

Rådgivningsarbejdet startede i 2022 og forventes afsluttet i 2026. Moderniseringen af netværkets kritiske sektioner og varmekraftstationer forventes at skære emissionerne med omkring 6.000 ton CO₂ om året alene fra denne foranstaltning.

Norbotten i Sverige: Varme i Arktis

I amtet Norbotten i det arktiske nord af Sverige er pålidelig fjernvarme mere end komfort. Vintertemperaturer holdes godt under frysepunktet i måneder ad gangen, og varmen er afgørende for boliger, skoler og offentlige tjenester.

Regionen decarboniserede sin varmesektor tidligere end de fleste i Europa. Fra 1980'erne og frem udskiftede kommunerne oliekedler med fjernvarmesystemer, der i hovedsakke drives af skovbioenergi.

"Vi eliminerede næsten alle fossile drivhusgasemissioner fra sektoren, hvilket hjalp Sverige med at blive leder i emissionsreduktion," siger Isabella Katsimenis, senior international project developer hos North Sweden Energy Agency.

I dag skaber stigende efterspørgsel efter bioenergi fra andre sektorer og ny europæisk regulering pres på ressourcen. Gennem TARGET-faciliteten hjælper EIB Advisory lokale myndigheder med at identificere nye kilder til ren varme, herunder søer, floder, geotermisk energi og industriel affaldsvarme.

"Der er så meget varme i Europa, der spildes. Vi skal hjælpe kommuner og beslutningstagere med at forstå, hvilken varme der er tilgængelig, og hvordan de kan genanvende den, før det er for sent," siger Katsimenis.

Markedsbilledet i Europa

DHC Market Outlook 2025, udgivet af Euroheat & Power, dokumenterer sektorens tilstand på tværs af 28 lande baseret på data fra 2023:

I Tyskland forsynte fjernvarmen 6,4 millioner husholdninger i 2023, og 31.200 nye bygninger blev tilsluttet. Frankrig fik 2.200 nye tilslutninger (6 % årlig vækst). I Tyskland er de førende opvarmningsløsninger til nye bygninger individuelle varmepumper (55,9 %), fjernvarme (26,6 %) og gaskedler (10,3 %).

Energikilder i forandring

Brændselsmixen for 2023 markerer en tydelig skiftning mod vedvarende og affaldsvarselskilder:

• Bioenergi udgør 34,7 procent af hele forsyningen. I Sverige står bioenergi for næsten to tredjedele af varmen.
• Store varmepumper oplever gennembrud: I Tyskland er mere end 50 projekter i planlægning, byggeri eller drift med en samlet termisk kapacitet på 900 MW. Et Prognos-udkast projicerer 6 GW i 2030 og 23 GW i 2045.
• Geotermisk energi levererede 2 procent af fjernvarmen i 2023, hvoraf 80 procent kom fra Island og Frankrig. I Tyskland forventes geotermisk bidrag på 18 TWh/år i 2045.
• Solvarme udgjorde 932 GWh (0,2 procent), med stigende andele i Polen, Danmark og Tyskland.
• CHP (kombineret kraft- og varme) dækker 15–86 procent af fjernvarmeproduktionen på de største markeder.

Konkrete projekter illustrerer tendensen: RheinEnergie i Köln har annonceret investering i store flodvarmepumper med 150 MW kapacitet, der skal forsyne 50.000 husholdninger fra 2027. I Helsinki lukkede Helen sin sidste kulkraftstation i maj 2025 og bygger en ny facilitet i Patola med en stor luft-vand-varmepump og to elkedler med en samlet kapacitet på 100 MW. I Szeged, Ungarn, gennemfører SZETAV Europas største geotermiske fjernvarme-renovering: 30 km nye rør, fem borezoner ved 1.700–2.000 meters dybde og 90 °C varmt vand. Projektet forventes at skære gaskonsumtionen med 68 procent og CO₂-emissionerne med 65 procent.

District cooling vokser

I 2024 var Europa's varmeste år nogensinde. Fjernkølingssalgst steg med 10 procent over de seneste fem år, og kundebasen i de to største markeder (Sverige og Frankrig) voksede med 27 procent. I 2023 udgjorde fjernkøling 3,1 TWh, og der eksisterer mere end 200 netværk med over 1.300 km rør. I Sverige forventes salget at stige med cirka 50 procent inden 2030, mens Paris' netværk (drevet af ENGIE) forventes at tredoble sin længde inden 2042.

Stockholms fjernkølingssystem fra 1994 er et af Europas største: 250 km rør, over 700 bygninger, et 50.000 m³ underjordisk lagringsanlæg og en synergieffekt, hvor varmepumper overfører energi til fjernvarmenettet på op til 140 GWh om året. Systemet reducerer elforbruget til køling med op til 66 procent.

Termisk energilagring som spilændrer

Langtidslagring af termisk energi anerkendes i stigende grad som en afgørende faktor for fuldstændig decarbonisering:

• Overjordiske ståltanke op til 50.000 m³ håndterer daglig topforskydning
• Gravet termisk lagring op til 200.000 m³ ved op til 80 °C sikrer sæsonmæssig balance
• Armerede betonbeholdere delvist under jord (op til 12.000 m³ ved 95 °C)
• Underjordiske akvifer-lagring ved ca. 30 °C (hollandsk model)
• Kompakte løsninger: Fase-skiftsmaterialer (PCM), sorptionsmaterialer og termokemiske materialer målretter mod 200 kWh/m³ frem for dagens ca. 60 kWh/m³

Politisk baggrund og fremtidsperspektiv

Europa-Kommissionen har annonceret en revideret opvarmnings- og afkølingsstrategi til foråret 2026 som opfølgning på Action Plan for Affordable Energy og Clean Industrial Deal. Transponeringen af Fit-for-55-pakken — herunder RED III, EED, EPBD og EU-ETS — skal være fuldført i 2025.

Ifølge nationale klimamål forventes over 8,5 millioner nye husholdninger at blive tilsluttet fjernvarmenettet inden 2030. I Tyskland kræves 100.000 bygninger om året for at nå klimaneutralitet i 2045, mod de nuværende 25.000–35.000. I Frankrig er målet 250.000 nye tilslutninger årligt, mens tendensen peger på omkring 100.000. De hollandske myndigheder har nedjusteret sit mål for 2030 fra 500.000 til 150.000 husholdninger pga. regulatosk usikkerhed.

De vigtigste fremtidstendenser omfatter:

• Effektivitetsopgraderinger af eksisterende netværk
• Integration af vedvarende energi og industriel affaldsvarme
• Termisk energilagring og sæsonmæssig lagring
• Power-to-heat-teknologi og integration af varme- og elsystemer
• Vækst i fjernkøling
• Nye urbane kilder: datacentre, metrostationer, spildevand (potentiale på 150 TWh/år)
• Stigning i lokal energiproduktion for at reducere ekstern afhængighed

"Vi er gået fra en mandat fokuseret på forberedelse af fuld decarbonisering i 2050 til et mandat centreret om at levere den, effektivt og effektivt. Ren opvarmning og afkøling repræsenterer en afgørende stævn i omstillingen," siger MEP Sigrid Friis i rapportens forord.

Dr. Brian Motherway, chef for kontoret for energieffektivitet og inkluderende omstilling hos Det Internationale Energibureau, understreger behovet for fortsat kraftig政策支持:

"Fortsat stærk politisk støtte er essentiel for at skala op med rene fjernvarme- og fjernkølignetsværk, da det kan skabe regulatorisk stabilitet og tiltrække investeringer."