Husholdningers inflationserventninger og betydningen for pengepolitik

Tale ved indvielsen af Humboldt-professur

ECB-vicepræsident Boris Vujčić holdt den 1. september 2026 en tale ved indvielsen af den nyoprettede Alexander von Humboldt-professur til professor Michael Weber ved European School of Management and Technology (ESMT) i Berlin. Talen fokuserede på, hvordan husholdninger danner forventninger om inflation, og hvorfor disse forventninger spiller en central rolle i pengepolitikken.

"Forventninger om fremtiden former beslutninger og adfærd i dag. Forventninger om inflation, indkomst, beskæftigelse, renter og boligpriser påvirker forbrug, sparing, investeringer, gældsoptagelse og lønningskrav. De spiller derfor en nøglerolle i at forme transmissionsmekanismen i pengepolitikken."

Vujčić pegede på, at pengepolitik af sin natur er fremadskuende, men at ingen af de data, Eurosystemet følger – inflation, lønninger, forbrug, kredit og finansielle forhold – i sig selv afslører, hvad husholdninger tror, hvor usikre de er, eller hvorfor ensartede choks fremkalder forskellige reaktioner i forskellige befolkningsgrupper og lande.

Afvigelse fra rationale forventninger

I årtier har makroøkonomisk analyse forudsat rationale forventninger. De seneste to årtiders forskning har imidlertid dokumenteret, at denne antagelse ikke holder for mange politiske spørgsmål. Centrale funn fra ECB's Consumer Expectations Survey viser, at husholdninger systematisk overskønner fremtidige inflationsrater i forhold til både reel inflation og professionelle prognoser. Forskellen er især markant under lav inflation, og fordelingen af forventninger er betydeligt bredere end blandt eksperter.

"Husholdninger danner ikke forventninger på samme måde som professionelle prognosere. De fleste mennesker behandler ikke løbende det fulde spektrum af makroøkonomiske data. Deres opmærksomhed er selektiv, deres information er ufuldstændig, og deres overbevisninger er vidt spredt."

Forskningen afdækker systematiske demografiske mønstre: Kvinder rapporterer generelt højere inflationserventninger end mænd, ældre har lavere forventninger, og personer med højere uddannelse og økonomisk litteratur har forventninger, der ligger tættere på officielle statistikker. Priser på fødevarer, brændstof og bolig viser at være de mest saliente signalsæt i forbrugernes dannels af overordnede inflationsforventninger.

BIS-verdensundersøgelse: 31 lande under lup

En global BIS-undersøgelse udført i marts-april 2025 over 31 økonomier – både avancerede og udviklingslande – med cirka 1.000 respondenter pr. land bekræfter, at inflationserventninger er en globalt højtliggende størrelse:

"Den opadgående bias i husholdningers inflationserventninger i forhold til faktiske realisationer og professionelle prognoser er et genuint globalt fænomen."

Undersøgelsen dokumenterer yderligere, at:

• Husholdninger, der opfatter post-pandemiprisstigningerne som stærkere, har inflationserventninger, der er dobbelt så høje som husholdninger med svagere opfattelse.
• Husholdninger i avancerede økonomier rapporterer en opfattet tab af realløn på ca. 6 % siden pandemien, selvom officielle data viser, at lønninger stort set har fulgt med prisen.
• Kun ca. 50 % af husholdningerne i avancerede økonomier og 60 % i udviklingslande kan genkende deres centralbanks navn, og kun omkring halvdelen identificerer prisstabilitet som et centralbankmål.
• Informerede husholdninger – dem der kender centralbankens navn og mål – har betydeligt lavere og mere ankerede inflationserventninger.
• Sociale medier er en stigende kilde til information om pengepolitik, især i udviklingslande, hvor de overgår tv, radio og aviser.
• Husholdninger har højere tillid til centralbanker end til regeringer, og en flertal støtter centralbankuafhængighed.
• De mest nævnte årsager til inflationssprunget er råvarerpriser og pandemibetingede mangler; centralbanker nævnes sjældentst.

ECB's forskning i forventningsdannelse

ECB's Discussion Paper nr. 24 af D'Acunto, Charalambakis, Georgarakos, Kenny, Meyer og Weber samler den seneste forskning i husholdningers inflationserventninger og deres implikationer for pengepolitik. Papiret dokumenterer blandt andet:

• Overreaktion og extrapolering: Forbrugere overreagerer på inflationssignaler og extrapolerer i overmåden ud fra de priser, de selv observerer, især ved indkøb. Opdateringen er asymmetrisk: Prisstigninger vejes tyngere end tilsvarende fald.
• Statistik-afhængig opmærksomhed: Når inflation er lav og stabil, reducerer husholdninger deres opmærksomhed på inflationssignaler markant. Ved høj inflation stiger opmærksomheden, og mere end 60 % af CES-respondenterne i januar 2023 angav, at de gav mere opmærksomhed til inflation end et år tidligere.
• Stagflationært narrativ: I modsætning til eksperter associerer forbrugere højere inflation typisk med dårligere økonomiske perspektiver og faldende reel indkomst – ikke med styrket efterspørgsel. Dette kan betyde, at forbruget reagerer negativt på højere inflationserventninger i visse kontekster.
• Heterogen adfærd: Den positive forbrugsrespons på højere inflationserventninger (Euler-ligningskanalen) er primært til stede blandt mere uddannede, økonomisk litterate og mindre likviditetsindstrensede forbrugere. For en betydelig del af befolkningen kan højere forventninger om inflation i stedet føre til nedsat forbrug.

"Husholdningers middelfristige og længerefristede forventninger afviger i niveau markant fra centralbankernes mål og reagerer, i modsætning til ekspertprognoser, tættere på kortfristede inflationssignaler."

Kommunikation: At nå det brede publikum

En centrale konklusion i både talen og undersøgelsesdataene er, at centralbankkommunikation ikke er et tilføjelsesstykke, men en integreret del af pengepolitisk transmission.

• Mål frem for instrumenter: Forskning viser, at kommunikation om inflationsmålet og formålet er mere effektiv end teknisk kommunikation om politiske instrumenter, når man henvender sig til et bredt publikum.
• To forskellige kommunikationsmiljøer: Ved lav inflation er udfordringen at nå et opmærksomhedsfældt publikum. Ved høj inflation er publikum let at nå, men det er sværere at formidle genuint ny information, da husholdningerne selv observerer priser dagligt.
• Budbringeren har betydning: Mere diverse politiske komitéer og kommunikationskanaler kan styrke tilliden blandt grupper, der traditionelt er underrepræsenterede eller svære at nå. I eurozonens multinationale kontekst kan dette styrke kommunikationens samlede effekt.
• Tillid og viden: Stærkere tillid til centralbanken er forbundet med mere ankerede midelfristige inflationserventninger. Faktuel viden om centralbankens rolle er begrænset: Kun ca. en fjerdedel af forbrugerne i eurozonen var opmærksom på ECB's nye pengepolitiske strategi fra 2021.

"Når folk stoler på centralbanken, tendere deres inflationserventninger til at ligge tættere på inflationsmålet. I sidste ende afhænger troværdighed af, hvad vi gør, og om det passer med, hvad vi siger."

Datakvalitet og fremtidige udfordringer

Vujčić afsluttede med at understrege, at højkvalitets meningsmålinger skal forblive en prioritet. Repræsentativt udvalgsdesign, harmonisering mellem lande, gentagen interviewning og rettidig levering af data er essentielle for at spøre samspillet mellem overbevisninger og adfærd.

"I dagens hurtige verden skal risici for surveydatakvalitet aktivt håndteres. Surveytræthed og den potentielle stigning i uægte svar, herunder AI-relaterede risici, kræver streng kvalitetskontrol."

Talen afsluttedes med en hyldest til Michael Webers bidrag til feltet og en forventning om fortsatte værdifulde indsigter i de kommende år.