Klimatilpasnings tiltag kan forskyde forureningsfaner op til 150 m

Grundvandsspejl og forureningsudbredning ændres af klimatilpasning

Klimatilpasningsmæssige tiltag i byområder kan have utilsigtede konsekvenser for udbredelsen af forurenet grundvand. Modelleringer udført af GEUS og Region Syddanmark viser, at tiltag som kloakseparering, anlæg af grundvandsdræn og fjernelse af kunstne dræn kan forskyde forureningsfaner op til 150 meter fra deres oprindelige position.

Resultaterne er offentliggjort i rapporten "Modellering af det terrænnære grundvand i Aabenraa", som dækker et kystnært byområde i Sønderjylland.

Baggrund: Stigende pres på kloaksystemer

Udsigten til øget nedbør som følge af klimaforandringer har fået kommuner og spildevandsselskaber til at iværksætte udskiftning og tætning af kloakrør samt fornyede kloaksepareringer. Målet er at forhindre, at grundvand trænger ind i rørene og overbelaster afvandingssystemet. Samtidig er der gennemført naturgenopretningstiltag, hvor gamle kunstne dræn fjernes i udvalgte områder.

Disse tiltag påvirker grundvandsstanden for det terrænnære grundvand — og dermed også spredningen af forurening fra punktkilder som eksempelvis tidligere industrigrunde eller tankanlæg.

Nøglefund fra modelleringen

Rapporten belyser flere dimensioner af problemstillingen:

• Havstigning driver de største ændringer i grundvandsstanden, med en modelbaseret stigning på op til 65 cm. Effekten rækker flere hundrede meter indland, hvor grundvandsstanden stiger op til ca. 30 cm i afstanden 250–1.000 m fra havn/kyst.
• Kloakslitage (relining) kan ændre grundvandsstanden med typisk 10–30 cm og lokalt mere end 50 cm.
• Grundvandsdræn sænker grundvandsstanden effektivt, men effekten kan sprede sig ud over det faktiske drænområde afhængigt af geologiske forhold og hydrauliske barrierer.
• Fjernelse af kunstne dræn i forbindelse med naturgenopretning kan forårsage betydelige stigninger i grundvandsstanden både inden for og uden for det genoprettede område.

"Vi ville gerne vide ikke kun hvorledes grundvandsstandet blev påvirket, men også hvad det faktisk gjorde ved forureningsfanerne, når vi simulerede nogle af disse tiltag," fortæller Jacob Kidmose, seniorforsker i hydrologi ved GEUS og medforfatter til rapporten.

Partikelsporing afslører omledte strømningsstier

Rapporten anvender partikelsporing (particle tracking) til at visualisere, hvordan grundvandsstrømme ændres, og hvordan det påvirker forureningsfanernes trajektorier. Resultatet er, at tilpasningsmål kan afvise grundvandsstrømningsstier og herved omlede forureningsfaner mod områder, der tidligere ikke var vurderet som berørte.

"Grundvandsdrænet gav en klar sænkning af grundvandsstanden, som vi kan se også spreder sig til nærliggende områder gennem sandlagene under byens lavtliggende dele," fortæller Jacob Kidmose.

Partikelsporingen viser, at kloakslitage kan have markant indflydelse på forureningsfanernes retning, selvom ændringen i grundvandsstand i sig selv er begrænset. Omvendt kan grundvandsdræn skabe store ændringer i grundvandsstanden, men forårsage forholdsvis begrænsede ændringer i de simulerede partikelspor.

Ny lov muliggør kollektive grundvandsdræn

I 2025 trådte en ny lov i kraft, der gør det muligt at etablere kollektive løsninger for håndtering af terrænnært grundvand i byområder. Rapporten anvender et grundvandsdræn placeret 2 meter under terræn som konkret eksempel på denne type løsning.

Konsekvenser for fremtidig risiko-vurdering

Resultaterne peger på, at både klimaforandringer og urbane tilpasningsmål kan ændre forureningsudbredelsen i betydelig grad. Det betyder, at fremtidige risikovurderinger af forureneede områder i kystnære byer skal inddrage grundvandsforvaltning og klimatilpasning samlet — ikke hvert enkelt tiltag isoleret.

Om rapporten