Datatilsynet: Tv-overvågning i almenboliger kræver tungtvejende grunde

Tilsyn med tv-overvågning i fem boligforeninger

Datatilsynet har som led i sin tilsynsplan for 2024 gennemført skriftlige tilsyn med fem almene boligforeningers behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Formålet var at vurdere, om kameraovervågningen overholder databeskyttelsesretlige krav.

De fem boligforeninger, der var udvalgt, var:

• Arbejdernes Andels Boligforening (AAB)
• Boligselskabet AKB-København
• Fyns Almennyttige Boligselskab
• Fsb
• Boligforeningen AAB

Tilsynene blev gennemført skriftligt. Datatilsynet indhentede oplysninger om kameraernes placering, vinkler, funktioner samt om der optoges lyd, anvendtes zoom eller der forelå adgang til livevisning. Desuden gennemgik tilsynet boligforeningernes håndtering af de registreredes rettigheder, herunder oplysningspligten og retten til indsigt.

Centrale opmærksomhedspunkter

Tilsynene frembragte en række bemærkninger, som Datatilsynet mener boligforeninger generelt bør være opmærksomme på:

• Nødvendighedskrav: Tv-overvågning bør kun iværksættes, når der er tungtvejende grunde, fx kriminalitetsbekæmpelse og -forebyggelse. Enkeltstående tilfælde af simpelt tyveri eller hærværk er som udgangspunkt ikke tilstrækkelig begrundelse.
• Mindre indgribende midler: Boligforeninger skal have overvejet mindre indgribende alternativer, før overvågning iværksættes.
• Formålsbegrænsning: Optagelser indsamlet til ét formål må ikke anvendes til et andet uforeneligt formål. Det er eksempelvis ikke lovligt at gennemse optagelser for at tjekke, om beboere affaldssorterer korrekt eller overholder interne husordener.
• Opbevaring: Det er ikke et krav, at optagelser opbevares i 30 dage. Optagelser skal slettes tidligere, hvis der ikke er reelt behov for opbevaring i hele perioden, jf. tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4 og princippet om opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e.

AAB: Kameraer i opgangene overvåger beboernes færden

I den detaljerede gennemgang af AAB's tv-overvågning oplyste foreningen, at den overvåger 33 boligafdelinger, både indendørs (opgange, kældergange, ejendomskontorer) og udendørs (gårde, porte, affaldspladser, parkeringsarealer).

Datatilsynet konstaterede, at kameraer i opgangene i boligafdelingerne 50, 60 og 61 er rettet mod beboernes indgangsdøre. Selvom der er anvendt såkaldte privacy zoner, gør placeringen det stadig muligt at følge med i beboernes færden til og fra lejemålene. Datatilsynet anbefaler, at kameraernes vinkling ændres, så alene indgangspartiet i opgangene filmes, jf. dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Formål med overvågningen

AAB oplyste, at formålene er tyverisikring, forebyggelse og opklaring af kriminelle forhold, afdækning af uvedkommende adgang samt sikring af, at arealer bruges i overensstemmelse med ordensregler.

Datatilsynet bemærkede, at tv-overvågning med det formål at undgå overtrædelser af interne ordensregler som udgangspunkt ikke kan ske inden for databeskyttelsesreglerne, medmindre adfærden samtidig er strafbar. Det er således ikke lovligt at monitorere støj eller overholde regler om husdyreje ved hjælp af tv-optagelser.

Lydoptagelse og livevisning

Tv-overvågning med lyd foregår i to af afdelingerne – i afdeling 40 på et ejendomskontor, hvor ansatte gentagne gange har modtaget trusler. I afdeling 60 er lydoptagelsen ophørt. Livevisning via skærm foregår i én enkelt afdeling med sløring, så kun personen foran døren er synlig. Datatilsynet gav ingen bemærkninger til disse forholdsregler.

Oplysningspligt og EU-Domstolens ny afgørelse

I tilsynet undersøgte Datatilsynet boligforeningernes iagttagelse af oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14. AAB opfylder pligten ved at henvise til en informationsside på sin hjemmeside, som der henvises til via skiltning, mailsignaturer og standardbreve.

Datatilsynet understregede, at dataansvarlige har pligt til aktivt at give oplysningerne – det er ikke tilstrækkeligt, at de ligger på en hjemmeside, som den registrerede selv skal finde. Oplysningerne bør gives som en skrivelse eller bilag til lejekontrakten ved indflytning og ved ansættelsesstart.

Vigtigt er, at EU-Domstolen den 18. december 2025 truffet afgørelse i sag C-422/24 om oplysningspligt ved brug af kropsbårne kameraer hos billetkontrollører i Stockholm. Domstolen fastslog, at indsamling af personoplysninger via kameraer, der observerer personer, udgør en direkte indsamling fra den registrerede. Oplysningspligten skal derfor opfyldes efter artikel 13 på tidspunktet for indsamlingen, og kan leveres lagdelt – væsentligste information på et advarselsskilt, øvrige oplysninger tilgængelig på anden hensigtsmæssig måde. Dommen forventes at føre til ændring af tv-overvågningslovens § 3 b og få betydning for Datatilsynets praksis fremover. Læs mere om dommen i Datatilsynets pressemeddelelse.

Retten til indsigt

AAB håndterer anmodninger om indsigt i tv-optagelser efter sin generelle forretningsgang for databeskyttelsesforordningens artikel 15, med særlige tilpasninger for tv-overvågningens karakter. Optagelser udleveres via krypteret USB-stik, og IT-medarbejdere indtræder ved behov for teknisk sløring. Datatilsynet anbefaler, at de særlige sagsbehandlingsskridt for tv-optagelser indbygges i forretningsgangen.

Tilsynene er afsluttet

På baggrund af tilsynene fandt Datatilsynet ikke behov for at iværksætte yderligere tilsynsmæssige aktiviteter over for de fem boligforeninger. Tilsynene er afsluttet med et særskilt brev til hver boligforening.

Datatilsynet har desuden udgivet en vejledning om tv-overvågning til boligorganisationer, der gennemgår de væsentlige regler i tv-overvågningsloven og databeskyttelsesforordningen for boligorganisationer.