EU's proteinstrategi: Bioøkonomisk innovation mod importafhængighed

Dublin-mødet sætter landbrugsinnovation på dagsordenen

EU's landbrugsministre samles 6.-8. september i Dublin til det informelle møde i Landbrugs- og fiskerirådet (AGRIFISH) under Irlands 2026-formandskab af Rådet for EU. Mødet kredser om to centrale spørgsmål: Hvordan kan forskning og innovation styrke EU's husdyr- og proteinsektorer på tværs af de tre bæredygtighedsperspektiver – økonomisk, socialt og miljømæssigt – og hvordan kan EU og medlemsstaterne bedst støtte landmænd, især mindre landbrug, i at tilføje ny teknologi og innovative praksisser?

Prioriteringerne spejler arbejdet i projekter finansieret af CBE JU (Circular Bio-based Europe Joint Undertaking), som demonstrerer, hvordan innovation kan skabe værdi ud af landbrugsressourcer og restprodukter og udvikle nye biobaserede produkter, processer og proteinkilder.

EU's proteinstrategi og alternative proteinkilder

EUs Proteinhandlingsplan, offentliggjort i juli 2025, fastlægger tiltag til at reducere EUs afhængighed af importeret protein og styrke robustheden i føde- og fodersystemer. I 2023/24 importerede EU omkring 19 millioner ton råprotein for at dække underskuddet i den indenlandske produktion – størstedelen til husdyrfoder, der årligt forbruger omkring 74 millioner ton vegetabilsk protein. Planen anerkender CBE JU og dens arbejdsgruppe for primærproducenter som en drivkraft for innovation i EU's bioøkonomi.

Flere CBE JU-finansierede projekter leverer allerede den type innovation, planen efterspørger:

Rural BioReFarmeries producerer en græsbaseret bladproteinkoncentrat (LPC), der kan erstatte sojamel i svinefoder. Ifølge forskning kan kløvergræs give tre gange så meget protein pr. hektar som sojabønner, og LPC kan reducere CO2-udledningen med op til 80 % sammenlignet med sojamel. Projektet har allerede produceret prøver med over 70 % råprotein og udvikler samtidig et RuBisCo-proteinfraction egnet til menneskeforbrug.

CleanAlgae2Value skalering af mikroalger som proteinkilde ved hjælp af patenteret teknologi. Projektet udtrækker fødevarekvalitet proteinisolater, olier, stivelse og naturlige pigmenter, der kan delvist erstatte eller supplere konventionelle planteproteiner som soja. Fem pilotanlæg er allerede under etablering.

MycoStruct fremmer gæringbaseret proteinproduktion ved hjælp af skalérbart mycelium. Projektet omformer lavværdige landbrugs- og fødevareindustrielle reststrømme til næringsrige proteinindgange og har fået tildelt et STEP Seal af Europa-Kommissionen for overensstemmelse med EU's økonomiske og klimamål. Ét patent er godkendt, og to er indgivet internationalt.

Samlet bidrager projekterne til at reducere afhængigheden af importeret foder og fossile input, mens de skaber lokale forsyningskæder og nye markeder for europæiske producenter.

Støtte til primærproducenter i omstillingen

Udvikling af ny teknologi er kun en del af udfordringen. Virkningen afhænger af, om teknologien kan tilpasses i praksis af de mennesker og virksomheder, den er beregnet til. For mindre landmænd er barrierer som investeringsomkostninger, adgang til viden og infrastruktur samt behovet for at integrere nye praksisser i eksisterende driftsystemer særligt udprægete.

Siden 2022 har CBE JU udbetalt cirka 130 millioner euro til integration af primærproducenter i bio-baserede værdikæder. 84 organisationer fra landbrugs-, skovbrugs- og akvakultursektorerne er involveret, hvoraf 61 repræsenterer landmænd. En sen analyse af CBE JU's rolle i bæredygtigt landbrug og landsbyudvikling identificerer flere barrierer for opkøb af biobaseret innovation:

• Begrænset kendskab blandt primærproducenter til mulighederne i biobaserede løsninger
• Teknisk terminologi, der gør innovation sværere at forstå
• Den tid, der kræves for at opbygge nye forsyningskæder

CBE JU adresserer barriererne på to måder:

• Fleksibelt deltagelse: Cirka 40 % af de involverede landmænd er direkte projektmodtagere, mens flertallet deltager mere uformelt – fx ved at levere biomasse eller bidrage til rådgivningsudvalg – uden den administrative byrde ved formel deltagelse.
• Kollektivt engagement: Individuelle landmænd finder ofte det lettere at engagere sig i bioøkonomien gennem kooperativer, hvilket skaber en multiplikatoreffekt og skaber værdi, som ingen enkelt producent kunne opnå alene.

CBE JU's Arbejdsgruppe for Primærproducenter (WGPP) bringer repræsentanter fra landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur sammen for at udvikle praktiske tiltag. Gruppen har fællesudviklet en handlingsplan, hvis implementering påbegyndes i efteråret 2026. Handlingsplanen fremhæver primærproducenter som centrale aktører – ikke blot biomasseleverandører – og understreger vigtigheden af tættere samarbejde med industri, forskningsinstitutioner og regionale/nationale myndigheder.

Kooperative modeller og biorefinerier transformerer landdistrikter

Flere projekter illustrerer, hvordan kooperative modeller kan hjælpe primærproducenter med at tilslutte sig bioøkonomien:

CBE JU-finansierede biorefinerier transformerer samtidig landsbyindustrier:

• I Extremadura-regionen i Spanien har projektet SUSTAINEXT omvandlet en tidligere tobaksproduktionsanlæg til et digitaliseret, solcelledrevet biorefineri, der producerer planteevtrakt og funktionelle ingredienser fra rosmarin, kamille og citronverbena samt reststrømme fra oliven, kardinæ og granatæble. Anlægget er designet som nulaffald og cirkulært og kan bruges som model i andre europæiske landdistrikter.
• I Saint-Avold, Frankrig, har AFTERBIOCHEM opbygget EUs første biorefineri, der omdanner sukkerroepulp og andre ikke-fødevarerestprodukter til biobaserede molekyler til smagsstoffer, duftstoffer, hygiejneprodukter, farmaceutika og polymerer. Projektet arbejder med en sektor, der understøtter cirka 140.000 sukkerroebønder og 27.000 direkte bearbejdningstillgange i EU, og har skabt 80 direkte og 200 indirekte lokale arbejdspladser.

Fælles agenda for europæisk bioøkonomi

CBE JU's arbejde afspejler de prioriteringer, som Irlands formandskab har fastsat for Dublin-mødet: forskning og innovation, der leverer på tværs af økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, samt modeller, der bringer landmænd – herunder mindre landbrug – ind i bioøkonomien. Når EU's landbrugsministre drøfter fremtiden for europæisk husdyrhold, proteinproduktion og teknologioptagelse, tilbyder CBE JU-projekterne praktiske eksempler på, hvordan denne overgang kan se ud i praksis – fra mark og stalder til innovative processteknologier og nye biobaserede produkter.

EU's Proteinhandlingsplan anerkender CBE JU's rolle som drivkraft for innovation, og en videnskabelig artikel dokumenterer bioøkonomiens fordele for primærproducenter i CBE JU-projekter.