- CFSA analyserer frivillighed i tre livsfaser: 35 % af unge, 41 % af midaldrende og 41 % af seniorer arbejdede frivilligt det seneste år.
- Kun 22 % af unge frivillige har lavet bestyrelsesarbejde mod 44 % af midaldrende og 46 % af seniorer.
- 75 % af unge tidligere frivillige vil gerne engagere sig igen, hvis de bliver spurgt – et stort rekrutteringspotentiale.
- 32 % af seniorfrivillige bruger 20+ timer om måneden på frivilligt arbejde, mod 26 % af unge og 22 % af midaldrende.
- 59 % af midaldrende frivillige citerer manglende tid som stopårsag, mod 25 % af seniorer der nævner sygdom eller handicap.
Analyse viser tre tydelige frivilligprofiler gennem livet
Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har udgivet analysen Frivillig gennem livet, der for første gang undersøger danskernes frivillige engagement opdelt i tre livsfaser. Rapporten bygger på data fra VIVEs Frivillighedsundersøgelse 2024 og inddeler befolkningen i unge (16-30 år), midaldrende (31-60 år) og seniorer (61+). Samlet set udfører omkring 40 procent af befolkningen frivilligt arbejde inden for mindst ét af de 14 afdækkede samfundsområder, mens yderligere 5 procent har lavet virtuelt eller tidsafgrænset frivilligt arbejde.
Det er som forening vigtigt at forstå de forskellige vilkår og drivkræfter, der præger frivilligheden i forskellige livsfaser, så man kan tilpasse sin rekruttering og ledelse af frivillige til de forskellige aldersgrupper. — Malthe Lindholm Sørensen, specialkonsulent, CFSA
Frivilligandelen fordelt på livsfaser
| Livsfase | Frivillig seneste år | Tidligere frivillig | Aldrig frivillig |
|---|---|---|---|
| Unge (16-30) | 35 % | 25 % | 33 % |
| Midaldrende (31-60) | 41 % | 24 % | 29 % |
| Seniorer (61+) | 41 % | 22 % | 34 % |
| Samlet | 40 % | 24 % | 31 % |
De unge ligger altså markant lavere i frivilligandelen end de to ældre grupper. Samtidig er andelen, der aldrig har været frivillig, lavest blandt de midaldrende (29 procent) og højest blandt seniorerne (34 procent).
Bestyrelsesarbejde: Stor kløft mellem unge og ældre
Én af de mest markante forskelle i analysen er andelen af frivillige, der udfører bestyrelsesarbejde:
| Opgavetype | Unge | Midaldrende | Seniorer | Samlet |
|---|---|---|---|---|
| Bestyrelsesarbejde | 22 % | 44 % | 46 % | 40 % |
| Undervisning | 30 % | 25 % | 14 % | 22 % |
| Omsorgsarbejde | 21 % | 16 % | 15 % | 16 % |
| Arbejde på internet | 11 % | 10 % | 6 % | 9 % |
| Praktisk arbejde | 39 % | 38 % | 34 % | 37 % |
Dobbelt så mange midaldrende som unge sidder i bestyrelser i forbindelse med deres frivillige engagement. CFSA peger på flere mulige forklaringer: unge kan have svært ved at spejle sig i bestyrelser, der allerede er domineret af ældre, og rekrutteringen sker oftest gennem eksisterende netværk, hvor de ældre er bedst repræsenteret.
Analysen viser, at unge har både lysten og potentialet til at engagere sig frivilligt. Derfor er det oplagt som forening at kigge på, hvordan man kan gøre lettere for unge at tage de første skridt ind i bestyrelsesarbejdet i foreningerne. — Marie Leth, analysekonsulent, CFSA
Typiske frivilligområder pr. livsfase
| Område | Unge | Midaldrende | Seniorer |
|---|---|---|---|
| Idræt | 13 % | 17 % | 11 % |
| Uddannelse, undervisning og forskning | 7 % | 5 % | 2 % |
| Det sociale område | 4 % | 5 % | 8 % |
| Bolig og lokalsamfund | 2 % | 7 % | 9 % |
| Kultur | 4 % | 4 % | 7 % |
| Sundhed og sygdom | 4 % | 5 % | 2 % |
| Religion og kirke | 2 % | 2 % | 4 % |
Idrætsområdet er det mest udbredte frivillige område samlet (14 procent), men skråner mod de midaldrende (17 procent). De unge er overrepræsenteret på uddannelsesområdet, mens seniorerne dominerer på det sociale område, bolig og lokalsamfund samt kultur.
Timeforbrug og tidsafgrænsning
Seniorerne bruger flest timer på frivilligt arbejde: 32 procent bruger 20 eller flere timer om måneden, mod 26 procent af unge og 22 procent af midaldrende. Omvendt er midaldrende den gruppe, hvor flest (31 procent) kun bruger 1-4 timer om måneden.
Når det gælder tidsafgrænset engagement, er næsten halvdelen af de unge frivillige (47 procent) engageret i en afgrænset periode eller på sæsonbasis, mod 28 procent af seniorerne. Til gengæld svarer 55 procent af seniorerne, at deres frivillige arbejde er jævnt fordelt over de fleste af årets måneder.
Rekrutteringspotentiale: Unge står forrest
Analysen afdækker et betydeligt rekrutteringspotentiale, især blandt unge:
| Gruppering | Tidligere frivillig (vil gerne igen) | Aldrig frivillig (vil gerne) |
|---|---|---|
| Unge (16-30) | 75 % | 51 % |
| Midaldrende (31-60) | 59 % | 45 % |
| Seniorer (61+) | 46 % | 26 % |
Tre ud af fire unge, der tidligere har været frivillige, vil gerne engagere sig igen, hvis de bliver spurgt. Hver fjerde unge frivillig bruger desuden mere end 20 timer om måneden på sit engagement, hvilket indikerer, at udfordringen ikke primært er de unges lyst, men derimod at skabe tydelige veje ind i frivilligheden.
Anledninger og barrierer
De mest udbredte anledninger til at starte frivilligt arbejde er egen interesse (60 procent samlet) og at blive opfordret eller valgt (54 procent). Seniorsgruppen er den, hvor flest (62 procent) finder vej ind via opfordring eller valg, mens unge i højere grad motiveres af egen interesse (67 procent) og opslag på sociale medier (13 procent mod 6 procent blandt seniorer).
Som årsag til at overveje at stoppe dominerer manglende tid: 59 procent af midaldrende og 54 procent af unge nævner, at de ikke har tid eller hellere vil bruge tiden på noget andet. Blandt seniorer er det derimod sygdom eller handicap, der fylder mest som stopårsag (25 procent mod 5 procent blandt unge). Hos unge er manglende interesse (30 procent) og økonomi (10 procent) yderligere barrierefaktorer.
Konsekvenser for foreninger og organisationer
CFSA konkluderer, at foreninger bør tilpasse deres rekruttering og ledelse til den konkrete aldersgruppe, de ønsker at tiltrække. For unge gælder det om at skabe fleksible indfaldsvinkler, kobling til interesser og uddannelse samt tydelige veje til bestyrelsesposter. For midaldrende handler det om at respektere den begrænsede tid, mens seniorernes engagement kræver opmærksomhed på helbred og mulige ændringer i livsvilkår.
Med denne rapport ønsker vi med andre ord at bidrage til en mere nuanceret forståelse af frivilligheden gennem livet og give et vidensgrundlag, der kan styrke både debatten og udviklingen af fremtidens frivillige fællesskaber. — CFSA, forord
Analysen er en del af Frivilligrapporten 2024/2025 og er udgivet af Forlaget CFSA i august 2026. Rapporten kan hentes via Frivillighed.dk.
