- Vold mellem elever har forekommet i 55 pct. af klasserne i 2025 og i 75 pct. af klasserne i 0.-3. klasse, viser Epinion-rapport for Undervisningsministeriet.
- Fysisk vold mod personale er opgjort i 20 pct. af klasserne: 39 pct. i indskolingen, 3 pct. i udskolingen.
- Vold hænger statistisk sammen med elever med støttebehov og lavere forældreuddannelse; ingen sammenhæng med etnicitet efter kontrol.
- Klasselærersurveyet havde 32 pct. svarprocent; Epinion kan ikke afgøre, om stigningen er faktisk eller oplevet.
- 78 pct. af klasselærerne peger på to-voksenordninger, 43 pct. på fysisk indgriben; regeringen varsler lovforslag om fysisk indgriben.
Der har været vold mellem elever i 55 pct. af landets skoleklasser i 2025, og i indskolingen gælder det 75 pct. af klasserne. Det viser en rapport, som Epinion og Als Research har udarbejdet for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen blev iværksat efter ønske fra folkeskoleforligskredsen, fordi der manglede data om omfanget af vold i skolen.
Rapporten afgrænser fysisk vold som blandt andet slag, spark, skub, bid og spyt. Trusler og chikane og materiel vold er opgjort for sig. Én enkelt episode i løbet af året er nok til, at en klasse tæller med, og rapporten understreger selv, at tallet ikke betyder, at volden er hyppig i alle de pågældende klasser.
Hovedtal fra klasselærerne
- Fysisk vold mellem elever har forekommet i 55 pct. af klasserne og mindst månedligt i 36 pct. I indskolingen (0.-3. klasse) er tallene 75 og 61 pct., i udskolingen 27 og 11 pct.
- Trusler og chikane mellem elever har forekommet i 57 pct. af klasserne.
- Fysisk vold mod personale har forekommet i 20 pct. af klasserne: 39 pct. i indskolingen og 3 pct. i udskolingen.
- I 28 pct. af klasserne har der ikke været nogen af de undersøgte former for vold. 20 pct. af klasserne står for halvdelen af den samlede forekomst.
- I 60 pct. af de klasser, hvor der har været fysisk vold, er det ifølge klasselæreren 1-2 elever, der har udøvet den. I 17 pct. er det fem eller flere.
- På en samlet skala fra 0 til 100 ligger folkeskolerne i gennemsnit på 16,0 point og de frie grundskoler på 7,8.
Af klasselærerne peger 80 pct. på elevernes vanskeligheder med at styre følelser som en årsag, der altid eller i mange tilfælde forklarer adfærden. Mere end hver fjerde lærer vurderer, at omfanget er steget over de seneste fem år; 43-48 pct. vurderer det som uændret.
Sammenhænge, ikke årsager
Rapporten finder statistiske sammenhænge mellem mere vold og tre forhold: at klasselæreren selv vurderer sine pædagogisk-relationelle kompetencer som lavere, at mindst én elev i klassen modtager støtte ud over de almindelige rammer, og at forældrene på skolen har lavere uddannelsesniveau. Epinion skriver, at analysen ikke kan afgøre årsagsretningen. Støtte kan for eksempel sættes ind i klasser, hvor der allerede er vold.
Efter kontrol for andre forhold finder undersøgelsen ingen sammenhæng mellem andelen af elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund og voldsniveauet. Skoler uden vold har dog typisk færre børn med forældre, der er indvandrere eller efterkommere.
Metoden og forbeholdene
Undersøgelsen bygger på tre spørgeskemaundersøgelser gennemført 25. februar-8. maj 2026 samt interview på to skoler, der selv har erfaring med vold, og registerdata. Klasselærersurveyet blev besvaret af 860 lærere på 190 skoler (svarprocent 32), ledersurveyet af 213 skoleledere (15 pct.) og kommunesurveyet af 77 skolechefer (79 pct.). Epinion har vægtet data og vurderer dem repræsentative; frie grundskoler er overrepræsenteret i besvarelserne før vægtning. Skolerne i ministeriets grundskolepanel deltog ikke.
Om udviklingen skriver Epinion, at det ikke kan afgøres, om der er tale om en faktisk stigning eller en oplevet. Underretninger om udadreagerende adfærd er gået fra 0,7 pct. af eleverne i udskolingen i 2015 til 2,5 pct. i 2024, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oprettede 125 sager om vold mod lærere i 2025 mod 28 i 2008. Rapporten peger samtidig på, at øget registreringsfokus og ændret sprogbrug kan påvirke tallene.
Regeringens tre initiativer
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) kalder omfanget "mildest talt bekymrende" og peger på tre tiltag:
- Regeringen vil afsætte 5 mia. kr. årligt til folkeskolen, børne- og dagtilbudsområdet og fritidsområdet, blandt andet til flere to-voksenordninger. Fordelingen mellem områderne fremgår ikke af ministeriets tekst.
- Et lovforslag om skolens omsorgsansvar og fysisk indgriben, som ministeren siger fremsættes "inden længe".
- Nye regler fra i år om tidlig og forebyggende indsats, blandt andet en ret for forældre til at bede om en plan for støtte.
Til to-voksenordninger svarer 78 pct. af klasselærerne, at flere timer vil klæde dem bedre på. Blandt skoleledere svarer 91 pct., at det i høj eller nogen grad vil hjælpe, men andelen, der svarer "i høj grad", er 74 pct. på folkeskoler mod 31 pct. på frie grundskoler.
Delte holdninger til fysisk indgriben
Om udvidede beføjelser til at gribe fysisk ind er 43 pct. af klasselærerne helt eller nærmest enige i, at de ville være bedre klædt på, 21 pct. er uenige og 36 pct. svarer hverken eller. Blandt skoleledere mener 34 pct., at det i høj eller nogen grad vil hjælpe; 30 pct. mener slet ikke. På de to caseskoler ønskede personalet primært ressourcer til forebyggelse frem for udvidede beføjelser.
Det udkast til lovforslag, ministeriet sendte i høring 3. november 2025, tillader fysisk indgriben over for elever, der skader ting, fysisk eller psykisk krænker andre, udsætter sig selv eller andre for fysisk fare eller væsentligt forstyrrer undervisningen, når mindre indgribende muligheder er udtømt. Udkastet pålægger skolerne at registrere indgreb og give forældrene besked, og folkeskoler skal indberette til kommunalbestyrelsen.
I sit høringssvar fra december 2025 anbefalede Børnerådet, at bestemmelsen om væsentlig forstyrrelse af undervisningen udgik, og at lovforslaget fik en klagemulighed, tilsyn og en pligt til forebyggelse. Børnerådet delte ikke udkastets forventning om, at forslaget ikke har økonomiske konsekvenser ud over kommunernes registrering og indberetning.
