- Andelen af elever med langvarigt bekymrende fravær er steget fra 3,2 til 5,1 pct. mellem 2018/2019 og 2024/2025.
- Nye fraværeregler træder i kraft i januar 2026 med opfølgning ved 1, 10 og 15 dages fravær.
- Videnscenter mod skolefravær etableret marts 2026 skal i dialog med alle 98 kommuner.
- VIVE indfører ny definition: mindst 20 pct. fravær i to sammenhængende kvartaler.
- Forebyggelsespakke og familiepakke planlægges for familier med børn i alvorlig mistrivsel.
Skolefravær er steget til næsten det dobbelte
Andelen af folkeskoleelever med langvarigt bekymrende fravær er steget fra 3,2 procent i skoleåret 2018/2019 til 5,1 procent i 2024/2025. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet.
Efter flere år på et niveau omkring 3 procent steg andelen brat til 5,3 procent i skoleåret 2021/2022. Niveauet er siden faldet igen, men ligger fortsat cirka to procentpoint højere end før coronapandemien.
Gennemsnitligt fravær også steget
Stigningen gælder ikke kun det langvarige bekymrende fravær. Det gennemsnitlige fravær lå under 6 procent op til skoleåret 2020/2021. Siden skoleåret 2021/2022 har det hvert år ligget over 7 procent.
| Skoleår | Langvarigt bekymrende fravær | Gennemsnitligt fravær |
|---|---|---|
| 2018/2019 | 3,2 pct. | Under 6 pct. |
| 2021/2022 | 5,3 pct. | Over 7 pct. |
| 2024/2025 | 5,1 pct. | Over 7 pct. |
Ny definition af langvarigt fravær
Undersøgelsen introducerer en fælles definition, der hidtil har manglet: Mindst 20 procent fravær i to sammenhængende kvartaler. Det svarer til cirka 10 skoledage pr. kvartal – eller samlet omkring 20 dage over to kvartaler. Definitionen skal muliggøre systematisk opsporing, monitoring og forebyggelse samt sikre et fælles sprog mellem skoler, kommuner og myndigheder.
Udfordringen er koncentreret
Undersøgelsen peger på flere mønstre:
- Stigningen er især tydelig blandt elever i udskolingen.
- Fravær i de tidligere klassetrin har afgørende betydning for den videre skolegang.
- Elever med forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller med kort uddannelse er overrepræsenterede.
- Elever med funktionsnedsættelser og psykiske vanskeligheder er overrepræsenterede.
- Fordelingen er ikke jævnt fordelt på tværs af landets 98 kommuner.
Når et barn ikke kan komme i skole i længere tid, kan det være en hård og fortvivlende situation for hele familien. Børnene kommer langt væk fra undervisningen og fra skolens fællesskab. Og forældrene står med en kæmpe afmagt og en bekymring for, om det nogensinde bliver bedre. Derfor skal vi sætte tidligere ind, inden problemerne vokser sig store.
Undervisningsminister Magnus Heunicke
Regeringens tre initiativer
Regeringen har i regeringsgrundlaget sat en klar ambition om at nedbringe langvarigt skolefravær og har udrullet tre konkrete tiltag:
1. Nye fraværeregler fra januar 2026
Gennem Aftalen om fravær og specialundervisning i folkeskolen indføres trinvis opfølgning:
- 1 dags ulovligt fravær: Skolelederen kontakter forældrene (gældende ret i dag).
- 10 dages samlet sygefravær og ulovligt fravær i et kvartal: Skolelederen skal som nyt aktivt kontakte forældrene for at bringe fraværet til ophør.
- 15 dages fravær: Skolen vurderer behov for støtte, fx fraværsundervisning. Ved udfordringer med skoletilknytningen udarbejdes en støtteplan med inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning.
2. Videnscenter mod skolefravær
Et nyt Videnscenter mod skolefravær blev etableret i marts 2026 og holder kickoff-arrangement den 1. september 2026. Centret skal:
- Vise retning for, hvordan kommuner og skoler hurtigt kan gribe ind ved første bekymrende tegn.
- Være i dialog med alle 98 kommuner om nedbringelse af skolefravær.
- Sætte særligt fokus på de skoler, hvor udfordringerne er størst.
3. Forebyggelsespakke og familiepakke
- Forebyggelsespakken skal styrke den tidlige og forebyggende indsats på tværs af skoler og kommuner, så flere børn får den rette hjælp, før fraværet vokser sig stort.
- Familiepakken retter sig mod familier med børn og unge i alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær. Familien skal have én fælles plan, ét samlet hold af fagpersoner og en fast familieambassadør.
VIVE's fire anbefalinger
Undersøgelsen afslutter med fire prioriterede anbefalinger til at mindske langvarigt bekymrende fravær:
- Etablér faste rutiner og processer på skolen for tidlig opfølgning på mindre problemer, før de udvikler sig til langvarigt fravær.
- Målrettet forebyggende støtte til skoler og kommuner med de største udfordringer.
- Styrket viden om fraværsregistrering som grundlag for nyt vejledningsmateriale til skoler og kommuner.
- Opsporingsarbejde, der tager højde for alder og fraværstype.
Ministeriet vil arbejde videre med, hvordan VIVE's anbefalinger og den nye definition kan indgå i regeringens gennemførelse af Aftalen om fravær og specialundervisning.
