- Aarhus skal spære 159,6 mio. kr. årligt på beskæftigelsesområdet, når reformen er indfaset i 2030 – det svarer til ca. 25 pct. af budgettet.
- Byrådet i Aarhus har vedtaget en samlet indgang for borgere under Job Aarhus samt afskaffelse af jobcenterpligten og kontrolregimet.
- Sigtende sygemeldte, der forventes tilbage i job inden for 26 uger, behøver ikke længere kontakte Job Aarhus.
- Den endelige hovedlov på beskæftigelsesområdet forventes at træde i kraft 1. januar 2027; de første ændringer trådte i kraft 1. februar 2026.
Byrådet godkender ny beskaeftigelsesmodel for Aarhus
Aarhus Byråd har vedtaget, hvordan kommunen skal implementere den nationale beskæftigelsesreform, der trækker et markant lavere budget efter sig. Når reformen er fuldt indfaset i 2030, skal udgifterne på beskæftigelsesområdet reduceres med 159,6 millioner kroner årligt, hvilket svarer til cirka 25 procent af områdets budget.
"Vi vil være det effektive bindeled, som sikrer aarhusianerne job og virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for. Med reformen slipper vi for mange bureaukratiske benspænd og tossede processer og kan i stedet fokusere vores indsats der, hvor behovet egentlig er, siger rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Michael Christensen.
Fra kontrolregime til fagligt skøn
Reformen afskaffer jobcenterpligten, reducerer antallet af målgrupper, fjerner en del af de tvungne samtaler og giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen lokalt. I Aarhus oversættes disse rammer til en samlet indgang for borgere – både fysisk og digitalt – under det eksisterende navn Job Aarhus.
Konkrete ændringer for ledige i Aarhus omfatter:
- Antallet af samtaler reduceres for alle målgrupper og tilpasses den enkelte lediges situation.
- Dagpenge-modtagere kan selv vælge, hvad samtalerne med Job Aarhus skal fokusere på.
- Sygemeldte ledige, der forventes tilbage i job inden for 26 uger, behøver ikke længere kontakte Job Aarhus.
- Ressourcestærke ledige, der kan selv, undgår unødvendige samtaler og dokumentationskrav.
"Vi slipper kontrolregimet og sætter i stedet medarbejdernes faglighed fri til at finde de gode løsninger i samarbejde med borgere og virksomheder, tilføjer Michael Christensen.
Økonomisk balance som overordnet prioritet
Rådmanden understreger, at kvaliteten af indsatsen og kommunens økonomi hænger uløseligt sammen:
"Hvis hver enkelt ledig blot går én uge mere uden job, risikerer hele besparelsen at blive ædt op af udgifter til ydelser. Derfor er jeg meget glad for, at byrådet vil følge udviklingen på området tæt og handle, hvis reformen får konsekvenser for beskæftigelsen i Aarhus."
Byrådet har i foråret givet politisk opbakning til den overordnede fordeling af besparelserne, og den vedtagne beslutning fastsætter nu den faglige ramme for, hvordan indsatsen og økonomien skal balanceres frem mod fuld indfasning.
Baggrund: Reformen i tal
| Parameter | Detalje |
|---|---|
| Aftale indgået | April 2025 af den daværende regering |
| Første ændringer i kraft | 1. februar 2026 |
| Hovedlov forventet i kraft | 1. januar 2027 |
| Fuld indfasning | 2030 |
| Årlig besparelse i Aarhus (2030) | 159,6 mio. kr. |
| Besparelsesgrad | Cirka 25 pct. af budgettet |
Reformens overordnede intentioner er at give kommunerne større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen lokalt, give mere plads til det faglige skøn og reducere proceskrav, så borgerne mødes af en mere værdig indsats.
Inddragelse og fremtidigt udviklingsarbejde
Bag byrådets beslutning ligger en omfattende inddragelsesproces, hvor politikere, ledige, medarbejdere, virksomheder, organisationer og samarbejdspartere har bidraget med input. Rådmanden oplyser, at der fremadrettet venter et stort udviklingsarbejde for at omsætte den politiske retning til konkrete løsninger, der gør det enklere at være ledig, virksomhed, samarbejdspartner og medarbejder.
