Kommissionen finder ikke behov for ændringer i racismeparagraffen eller indførelse af nye strafbestemmelser mod disinformation, men anbefaler øget fokus på mediekompetence og selvregulering samt opmærksomhed på fortolkningsusikkerheden ved straffelovens § 136, stk. 2.
Ytringsfrihedskommissionen blev nedsat den 13. december 2017 på grundlag af den politiske aftale fra 31. maj 2016 om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, og afleverede den 30. april 2020 betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark i to dele. Del 2 anbefalede udtrykkeligt IKKE ny strafferegulering mod disinformation og fandt ikke behov for at ændre racismeparagraffen, men pegede på mediekompetence, selvregulering og faktatjek samt på fortolkningsusikkerheden ved »udtrykkelig billigelse« i straffelovens § 136, stk. 2. Anbefalingen om ikke at kriminalisere disinformation er fulgt: der er ikke fremsat eller vedtaget lovforslag, der indfører en sådan strafbestemmelse. På mediekompetenceområdet blev der med folkeskoleforligskredsens aftale af 6. december 2021 afsat 52,5 mio. kr. til en national indsats for digital dannelse af børn og unge, mens der ikke er indført særskilte danske regler om samarbejde med faktatjekkere. Straffelovens § 136 er efterfølgende ændret flere gange – bl.a. med strafskærpelsen i lov nr. 883 af 16. juni 2020 – uden at »udtrykkelig billigelse« er blevet præciseret, og afgrænsningen beror fortsat på domstolenes praksis. Den eneste egentlige lovgivningsmæssige udmøntning af betænkningen er lov nr. 557 af 27. maj 2025 om offentligt ansattes ytringsfrihed, som udspringer af betænkningens Del 1.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Ytringsfrihedskommissionen (Betænkning nr. 1573, Del 2) analyserer de retlige grænser for ytringsfriheden i Danmark med særligt fokus på præcision og forudsigelighed i straffelovens bestemmelser om billigelse af terror (§ 136, stk. 2), racisme (§ 266 b) samt disinformation. Kommissionen konkluderer, at den generelle uklarhed i afvejningen mellem ytringsfrihed og andre hensyn er en nødvendig del af retsanvendelsen, men identificerer specifikke fortolkningsproblemer ved terrorbestemmelserne. Vedrørende disinformation fraråder kommissionen ny strafretlig regulering til fordel for styrkelse af mediekompetence, faktatjek og platformansvar.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Fraråd indførelse af ny strafretlig regulering specifikt rettet mod disinformation.
Anbefalingen blev fulgt: der er ikke siden betænkningen indført nogen strafbestemmelse, der specifikt kriminaliserer disinformation eller falske nyheder, og de senere ændringer af straffeloven på ytringsområdet vedrører andre forhold (bl.a. terrorstrafskærpelse i 2020 og § 110 e i 2023). Håndteringen af vildledende indhold på platforme sker i stedet ad regulatorisk vej gennem EU's forordning om digitale tjenester.
Styrk indsatsen for mediekompetence og kritisk tænkning hos borgerne som primært værktøj mod disinformation.
Folkeskoleforligskredsen afsatte med aftalen af 6. december 2021 52,5 mio. kr. til en national indsats for børn og unges digitale dannelse (undervisningsmaterialer, digital trafikklub og kommunikationsindsats). Indsatsen er dog rettet mod børn og unge og er hverken lovfæstet eller udformet som en samlet mediekompetencestrategi for hele befolkningen, som kommissionen lagde op til.
Åbn kildenFremme samarbejde mellem sociale medier og uvildige faktatjekker-initiativer for at reducere rækkevidden af falske nyheder.
Der er ikke etableret en særskilt dansk ordning eller lovgivning, der forpligter eller understøtter samarbejde mellem sociale medier og uvildige faktatjekkere; platformenes håndtering af desinformation reguleres i dag inden for rammerne af EU's forordning om digitale tjenester, hvis danske håndhævelse følger af lov om håndhævelse af forordningen om et indre marked for digitale tjenester fra december 2023. Det kan ikke af retskilderne afgøres, i hvilket omfang anbefalingen er efterlevet i praksis.
Vurdere behovet for større klarhed i retspraksis vedrørende begrebet 'udtrykkelig billigelse' i straffelovens § 136, stk. 2.
Straffelovens § 136 er efter betænkningen ændret tre gange – strafferammen i stk. 2 blev hævet fra 2 til 3 års fængsel ved lov nr. 883 af 16. juni 2020, listen i stk. 3 blev udvidet ved lov af 14. marts 2021, og § 110 e blev undtaget fra stk. 2 ved lov nr. 1554 af 12. december 2023 – men ingen af ændringerne præciserer gerningsindholdet »udtrykkelig billigelse«. Afgrænsningen er fortsat overladt til domstolene, jf. bl.a. Østre Landsrets dom af 1. juli 2024 om billigelse af terrorangrebet den 7. oktober 2023.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Ytringsfrihedskommissionen blev nedsat den 13. december 2017 på grundlag af den politiske aftale fra 31. maj 2016 om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, og afleverede den 30. april 2020 betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark i to dele. Del 2 anbefalede udtrykkeligt IKKE ny strafferegulering mod disinformation og fandt ikke behov for at ændre racismeparagraffen, men pegede på mediekompetence, selvregulering og faktatjek samt på fortolkningsusikkerheden ved »udtrykkelig billigelse« i straffelovens § 136, stk. 2. Anbefalingen om ikke at kriminalisere disinformation er fulgt: der er ikke fremsat eller vedtaget lovforslag, der indfører en sådan strafbestemmelse. På mediekompetenceområdet blev der med folkeskoleforligskredsens aftale af 6. december 2021 afsat 52,5 mio. kr. til en national indsats for digital dannelse af børn og unge, mens der ikke er indført særskilte danske regler om samarbejde med faktatjekkere. Straffelovens § 136 er efterfølgende ændret flere gange – bl.a. med strafskærpelsen i lov nr. 883 af 16. juni 2020 – uden at »udtrykkelig billigelse« er blevet præciseret, og afgrænsningen beror fortsat på domstolenes praksis. Den eneste egentlige lovgivningsmæssige udmøntning af betænkningen er lov nr. 557 af 27. maj 2025 om offentligt ansattes ytringsfrihed, som udspringer af betænkningens Del 1.
Et bredt flertal i Folketinget besluttede den 31. maj 2016 i forbindelse med den politiske aftale om initiativer rettet mod religiøse forkyndere at nedsætte en ytringsfrihedskommission, der skulle vurdere ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark.
Justitsministeriet offentliggjorde kommissoriet for Ytringsfrihedskommissionen og beskikkede formand (tidl. nationalbankdirektør Nils Bernstein) og de øvrige elleve medlemmer. Kommissionen skulle beskrive ytringsfrihedens retlige rammer, den historiske udvikling og de samfundsforhold, der har betydning for ytringsfrihedens vilkår.
Ytringsfrihedskommissionen afleverede betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark til justitsminister Nick Hækkerup. Kommissionen fandt, at ytringsfriheden hviler på et solidt fundament, som der ikke er grund til at ændre grundlæggende ved, men fremhævede bl.a. ytringssikkerhed som en udfordring; justitsministeren tilkendegav samtidig, at regeringen ville se på behovet for at skærpe straffen for trusler, der skal forhindre andre i at ytre sig.
Betænkningens Del 1 og Del 2 blev oversendt til Folketinget som bilag til Retsudvalgets almindelige del (REU alm. del bilag 370, folketingsåret 2019-20) og til Kulturudvalget, så anbefalingerne kunne indgå i det videre politiske arbejde.
§ 20-spørgsmål S 1061 fra Peter Skaarup (DF) – »Vil ministeren oplyse, hvilke af Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger som ministeren agter at forfølge?« – blev anmeldt den 30. april 2020 og besvaret mundtligt i spørgetiden den 6. maj 2020.
Med lov nr. 883 af 16. juni 2020 (L 130 B om skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser) blev strafferammen for offentlig udtrykkelig billigelse af terror i § 136, stk. 2, forhøjet fra 2 til 3 års fængsel. Lovforslaget var fremsat før betænkningen og ændrede ikke ved den formulering af »udtrykkelig billigelse«, som kommissionen havde peget på som fortolkningsusikker.
Folkeskoleforligskredsen indgik aftale om at afsætte 52,5 mio. kr. til en national indsats for børn og unges digitale dannelse med bl.a. undervisningsmaterialer, Den Digitale Trafikklub og en kommunikationsindsats – tiltag i tråd med kommissionens anbefaling om at styrke mediekompetence og kritisk tænkning frem for ny strafferegulering.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremsatte L 144 om lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed på grundlag af aftalen af 20. april 2024. Lovforslagets bemærkninger bygger udtrykkeligt på Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573/2020 – den del af kommissionens arbejde, der er blevet fulgt op lovgivningsmæssigt.
Folketinget vedtog L 144 enstemmigt (111 for, 0 imod) ved 3. behandling den 20. maj 2025.
Lovforslaget blev stadfæstet som lov nr. 557 af 27. maj 2025 om offentligt ansattes ytringsfrihed med ikrafttræden den 1. juli 2025.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
