Den gældende danske særlovgivning om behandling af personoplysninger er væsentligst forenelig med GDPR, men kræver administrative konsekvensrettelser for at fjerne henvisninger til den ophævede persondatalov og sikre klarhed omkring nye behandlingshjemler.
Efter EU's vedtagelse af databeskyttelsespakken den 14. april 2016 igangsatte Justitsministeriet et hurtigtarbejdende projektarbejde om tilpasning af dansk ret, og ved brev af 22. december 2016 bad ministeriet samtlige ministerier gennemgå deres særlovgivning – gennemgangen udgør Del II af betænkning nr. 1565, der blev offentliggjort den 24. maj 2017 og oversendt til Folketingets Retsudvalg. Betænkningens konklusion om, at særlovgivningen i alt væsentligt kunne opretholdes, men krævede konsekvensrettelser, blev udmøntet i lovforslag L 69 (2017-18), der efter høring 18. august – 14. september 2017 blev fremsat den 25. oktober 2017 og udtrykkeligt er baseret på betænkning nr. 1565. Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 17. maj 2018 og stadfæstet som lov nr. 503 af 23. maj 2018, der trådte i kraft den 25. maj 2018 sammen med databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018). Loven fjernede henvisningerne til persondataloven i en lang række love, ophævede bl.a. udlændingelovens § 44 a, stk. 12, og fastholdt udtrykkeligt de begrænsninger i de registreredes rettigheder, der kunne opretholdes efter forordningens artikel 23. Enkelte sektorer blev håndteret i særskilte konsekvenslove (bl.a. lov nr. 443 af 8. maj 2018 om Center for Cybersikkerhed og lov nr. 506 af 23. maj 2018 om tv-overvågning), og undtagelserne fra de registreredes rettigheder er senest justeret ved lov nr. 1784 af 28. december 2023.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1565, Del II, indeholder bilag med vurderinger af særlovgivningen på de enkelte ministerområder i forhold til EU's generelle databeskyttelsesforordning (GDPR). Ministerierne har gennemgået deres ressortområders lovgivning for at identificere bestemmelser, der regulerer behandling af personoplysninger, og vurdere disse bestemmelsers forenelighed med GDPR ved dets ikrafttræden den 25. maj 2018. Udvalget konkluderer generelt, at de eksisterende nationale regler kan opretholdes, idet behandlingshjemlene fremadrettet skal findes i GDPR, men at der er behov for konsekvensrettelser af henvisninger til den tidligere persondatalov.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Konsekvensret nationale love, der indeholder henvisninger til den tidligere lov om behandling af personoplysninger, således at hjemlen for behandling fremadrettet udledes direkte af databeskyttelsesforordningen.
L 69 blev udtrykkeligt fremsat på grundlag af betænkning nr. 1565 og gennemførte på tværs af ministerområder de konsekvensrettelser, betænkningens Del II pegede på; henvisninger til persondataloven blev erstattet af henvisninger til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, fx i CPR-lovens §§ 31, 35-38 og 52. Loven trådte i kraft den 25. maj 2018 samtidig med forordningen.
Vurder og justér eventuelle begrænsninger af den registreredes rettigheder (f.eks. indsigelsesret) i lyset af GDPR artikel 23 og 86.
Særlovgivningens begrænsninger i de registreredes rettigheder blev gennemgået i lovforslaget: udlændingelovens § 44 a, stk. 12, blev ophævet, fordi den hvilede på persondatalovens § 7, stk. 8, mens begrænsningen i indsigelsesretten ved behandling af personnumre i Digital Post-løsningen blev udtrykkeligt opretholdt inden for forordningens artikel 23. De generelle undtagelser fra oplysningspligt, indsigt og indsigelse er samlet i databeskyttelseslovens § 22 og er senere justeret ved lov nr. 1784 af 28. december 2023.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Efter EU's vedtagelse af databeskyttelsespakken den 14. april 2016 igangsatte Justitsministeriet et hurtigtarbejdende projektarbejde om tilpasning af dansk ret, og ved brev af 22. december 2016 bad ministeriet samtlige ministerier gennemgå deres særlovgivning – gennemgangen udgør Del II af betænkning nr. 1565, der blev offentliggjort den 24. maj 2017 og oversendt til Folketingets Retsudvalg. Betænkningens konklusion om, at særlovgivningen i alt væsentligt kunne opretholdes, men krævede konsekvensrettelser, blev udmøntet i lovforslag L 69 (2017-18), der efter høring 18. august – 14. september 2017 blev fremsat den 25. oktober 2017 og udtrykkeligt er baseret på betænkning nr. 1565. Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 17. maj 2018 og stadfæstet som lov nr. 503 af 23. maj 2018, der trådte i kraft den 25. maj 2018 sammen med databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018). Loven fjernede henvisningerne til persondataloven i en lang række love, ophævede bl.a. udlændingelovens § 44 a, stk. 12, og fastholdt udtrykkeligt de begrænsninger i de registreredes rettigheder, der kunne opretholdes efter forordningens artikel 23. Enkelte sektorer blev håndteret i særskilte konsekvenslove (bl.a. lov nr. 443 af 8. maj 2018 om Center for Cybersikkerhed og lov nr. 506 af 23. maj 2018 om tv-overvågning), og undtagelserne fra de registreredes rettigheder er senest justeret ved lov nr. 1784 af 28. december 2023.
EU vedtog databeskyttelsesforordningen (2016/679), der skulle anvendes fra den 25. maj 2018. På grund af den korte tidsramme igangsatte Justitsministeriet et hurtigtarbejdende projektarbejde – i stedet for et traditionelt udvalgsarbejde – der skulle danne grundlag for tilpasningen af dansk lovgivning og munde ud i betænkning nr. 1565.
Justitsministeriet skrev til samtlige ministerier med anmodning om at udarbejde notater om, hvilke bestemmelser på ressortområdet der regulerer behandling af personoplysninger, og om de kunne opretholdes under databeskyttelsesforordningen. Ministeriernes notater, dateret fra december 2016 til maj 2017, udgør betænkningens Del II.
Justitsministeriet offentliggjorde betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen og de retlige rammer for dansk lovgivning (Del I – bind 1 og 2 samt Del II med ministeriernes vurderinger af særlovgivningen). Betænkningen blev samtidig oversendt til Folketingets Retsudvalg som bilag til udvalgets alm. del.
Justitsministeriet sendte udkastet til konsekvensændringslovforslaget i høring i perioden 18. august – 14. september 2017 hos bl.a. Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, KL, Danske Regioner og samtlige ministerier. Udkastet til databeskyttelsesloven havde forinden været i høring med frist den 22. august 2017.
Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsatte L 69 om konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Lovforslaget er efter sine egne bemærkninger baseret på betænkning nr. 1565 og blev fremsat sammen med L 68 (databeskyttelsesloven).
Lovforslaget blev behandlet i Folketingssalen og henvist til Retsudvalget, der bl.a. afholdt teknisk gennemgang og stillede en lang række spørgsmål om oplysningspligt, viderebehandling og registersamkøring i sammenhæng med L 68.
Ud over hovedloven blev der gennemført særskilte konsekvenslove på afgrænsede områder, bl.a. lov nr. 443 af 8. maj 2018 om ændring af lov om Center for Cybersikkerhed (L 155) og lov nr. 506 af 23. maj 2018 om tv-overvågning m.v. (L 205), som videreførte persondatalovens regler på områder uden for forordningens anvendelsesområde.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget efter en lang udvalgsbehandling med ændringsforslag fra justitsministeren; lovforslaget blev omtrykt den 11. maj 2018.
Lovforslaget blev behandlet anden gang og henvist direkte til 3. behandling, hvorefter det blev optrykt efter 2. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget. For stemte 69 (S, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, mens 31 (DF og EL) hverken stemte for eller imod.
Konsekvensændringsloven blev stadfæstet som lov nr. 503 af 23. maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre love. Samme dag blev databeskyttelsesloven stadfæstet som lov nr. 502 af 23. maj 2018.
Lov nr. 503 af 23. maj 2018 trådte i kraft den 25. maj 2018 – samtidig med at databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse, og persondataloven blev ophævet. Enkelte bestemmelser (§ 11, nr. 2-5) blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 507 af 23. maj 2018.
Ved lov nr. 1784 af 28. december 2023 om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister blev bl.a. bestemmelserne om markedsføring ophævet og undtagelserne fra oplysningspligt og indsigtsret hos Procesbevillingsnævnet og Folketingets Ombudsmand tilpasset – en videreførelse af den løbende vurdering af nationale begrænsninger i de registreredes rettigheder efter forordningens artikel 23.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
