Den danske lovgivning skal tilpasses GDPR’s krav om uafhængige tilsynsmyndigheder og strenge vilkår for overførsel af personoplysninger til tredjelande, hvilket kræver en ny persondatalov eller ændringer i gældende love for at sikre fuld overholdelse af forordningens direktiver.
Da databeskyttelsesforordningen blev vedtaget den 27. april 2016 med anvendelse fra 25. maj 2018, igangsatte Justitsministeriet fra sommeren 2016 et hurtigtarbejdende projektarbejde med styregruppe, projekt- og arbejdsgrupper samt en ekspertreferencegruppe i stedet for et traditionelt udvalgsarbejde. Resultatet blev betænkning nr. 1565, der blev offentliggjort i maj 2017 og indeholdt både analysen af forordningens nationale råderum og ministeriernes gennemgang af særlovgivningen. Udkastet til den nye lov blev sendt i høring den 7. juli 2017, og justitsministeren fremsatte den 25. oktober 2017 L 68 om databeskyttelsesloven – udtrykkeligt baseret på betænkning nr. 1565 – sammen med følgelovforslaget L 69. Lovforslaget blev vedtaget den 17. maj 2018 og stadfæstet som lov nr. 502 af 23. maj 2018 (databeskyttelsesloven), mens konsekvensændringerne blev til lov nr. 503 af 23. maj 2018. Loven trådte i kraft den 25. maj 2018 og ophævede persondataloven; den fastsætter ved lov Datatilsynets og Datarådets uafhængighed, sammensætning og fireårige embedsperioder samt Domstolsstyrelsens tilsyn med domstolene. Loven er siden justeret, senest ved lov nr. 1784 af 28. december 2023, uden ændringer i tilsynsstrukturen.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Betænkning nr. 1565 analyserer de retlige konsekvenser af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) for den danske lovgivning med særligt fokus på overførsel af personoplysninger til tredjelande og oprettelse af uafhængige tilsynsmyndigheder. Udvalget gennemgår GDPR’s krav om, at beskyttelsesniveauet ikke må undermineres ved overførsler, herunder Artikel 29-gruppens fire essentielle garantier i lyset af Schrems-dommen. Desuden redegør betænkningen for de nationale implementeringskrav vedrørende Datatilsynets og Domstolsstyrelsens status som uafhængige myndigheder.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Vedtag en ny persondatalov eller foretag nødvendige ændringer i gældende lovgivning for at implementere GDPR's krav til nationale rammer.
Databeskyttelsesloven, der efter § 1 supplerer og gennemfører forordning (EU) 2016/679, trådte i kraft den 25. maj 2018 og ophævede samtidig persondataloven, jf. § 46, stk. 2. Konsekvensændringerne i den øvrige lovgivning blev gennemført ved lov nr. 503 af 23. maj 2018.
Sikre, at reglerne for oprettelse, sammensætning og udnævnelse af Datatilsynet og Domstolsstyrelsen fastsættes ved lov eller bekendtgørelse i henhold til lov for at opfylde kravene om fuldstændig uafhængighed efter artikel 51-54 i GDPR.
Databeskyttelseslovens § 27 fastsætter ved lov Datatilsynets oprettelse, sammensætning (råd og sekretariat), justitsministerens nedsættelse af Datarådet og kravet om, at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed, mens §§ 37-38 ved lov udpeger Domstolsstyrelsen som tilsynsmyndighed for domstolenes ikkejudicielle behandling af personoplysninger. Lovforslagets bemærkninger til § 27 henviser udtrykkeligt til betænkningens gennemgang af forordningens artikel 51-54.
Implementer klare procedurer for udnævnelse af medlemmer af tilsynsmyndighederne, der sikrer gennemsigtighed og overholdelse af embedsperioder på mindst fire år.
Efter § 27, stk. 3, udnævnes Datarådets formand, medlemmer og stedfortrædere for 4 år på baggrund af faglige kvalifikationer med adgang til genudpegning to gange, og stk. 5-8 fastlægger sikkerhedsgodkendelse, ophør, afskedigelsesbeskyttelse (kun ved alvorligt embedsmisbrug eller manglende opfyldelse af betingelserne) og begrænsning af bibeskæftigelse. Bemærkningerne til bestemmelsen fremhæver netop, at medlemmerne skal kunne agere uafhængigt i hele embedsperioden.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Da databeskyttelsesforordningen blev vedtaget den 27. april 2016 med anvendelse fra 25. maj 2018, igangsatte Justitsministeriet fra sommeren 2016 et hurtigtarbejdende projektarbejde med styregruppe, projekt- og arbejdsgrupper samt en ekspertreferencegruppe i stedet for et traditionelt udvalgsarbejde. Resultatet blev betænkning nr. 1565, der blev offentliggjort i maj 2017 og indeholdt både analysen af forordningens nationale råderum og ministeriernes gennemgang af særlovgivningen. Udkastet til den nye lov blev sendt i høring den 7. juli 2017, og justitsministeren fremsatte den 25. oktober 2017 L 68 om databeskyttelsesloven – udtrykkeligt baseret på betænkning nr. 1565 – sammen med følgelovforslaget L 69. Lovforslaget blev vedtaget den 17. maj 2018 og stadfæstet som lov nr. 502 af 23. maj 2018 (databeskyttelsesloven), mens konsekvensændringerne blev til lov nr. 503 af 23. maj 2018. Loven trådte i kraft den 25. maj 2018 og ophævede persondataloven; den fastsætter ved lov Datatilsynets og Datarådets uafhængighed, sammensætning og fireårige embedsperioder samt Domstolsstyrelsens tilsyn med domstolene. Loven er siden justeret, senest ved lov nr. 1784 af 28. december 2023, uden ændringer i tilsynsstrukturen.
På grund af den korte tidsramme valgte Justitsministeriet at gennemføre analysen som et hurtigtarbejdende projektarbejde frem for et traditionelt udvalgsarbejde. Arbejdet blev fra sommeren 2016 organiseret med en styregruppe (Justitsministeriets lovafdeling, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen), projekt- og arbejdsgrupper samt en ekspertreferencegruppe, og resultaterne blev sammenstillet i betænkning nr. 1565.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen) blev vedtaget som del af EU's databeskyttelsespakke og skulle anvendes fra den 25. maj 2018. Danmark havde dermed ca. to år til at tilpasse dansk lovgivning – anledningen til Justitsministeriets arbejde med betænkning nr. 1565.
Justitsministeriet offentliggjorde betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen og de retlige rammer for dansk lovgivning (Del I, bind 1-2, og Del II med ministeriernes gennemgang af særlovgivningen). Betænkningen blev samtidig oversendt til Folketingets Retsudvalg som bilag i alm. del.
Justitsministeriet sendte den 7. juli 2017 udkast til forslag til databeskyttelsesloven i høring med frist den 22. august 2017; udkastet til følgelovforslaget blev sendt i høring den 21. august 2017. Høringssvarene indgik i det senere fremsatte L 68 og L 69.
Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsatte L 68 – forslag til lov om supplerende bestemmelser til databeskyttelsesforordningen (databeskyttelsesloven). Lovforslaget var udtrykkeligt baseret på betænkning nr. 1565 og blev fremsat sammen med L 69 om konsekvensændringer i anden lovgivning.
Lovforslaget blev behandlet i Folketingssalen og henvist til Retsudvalget, der bl.a. afholdt tekniske gennemgange og to åbne samråd med justitsministeren om viderebehandling af personoplysninger og oplysningspligt.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget, og der blev efterfølgende afgivet tillægsbetænkning den 16. maj 2018 efter en række ændringsforslag fra justitsministeren.
Folketinget vedtog databeskyttelsesloven med 55 stemmer for (S, V, LA og KF), 0 imod og 46 hverken for eller imod. Følgelovforslaget L 69 blev vedtaget samme dag.
Databeskyttelsesloven blev stadfæstet som lov nr. 502 af 23. maj 2018. Konsekvensændringerne i den øvrige lovgivning blev samtidig stadfæstet som lov nr. 503 af 23. maj 2018.
Efter lovens § 46 trådte databeskyttelsesloven i kraft den 25. maj 2018 samtidig med, at databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse, og persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000) blev ophævet.
Med lov nr. 1784 af 28. december 2023 blev bl.a. § 13 om markedsføring ophævet og § 22 udvidet med undtagelser for Procesbevillingsnævnet og Folketingets Ombudsmand. Reglerne om Datatilsynets og Domstolsstyrelsens uafhængige tilsyn i §§ 27 og 37-38 blev videreført uændret.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
