Udvalget anbefaler at udvide straffelovens bestemmelse om strafskærpelse ved gerninger begået af indsatte, så den gælder for al kriminalitet, men afviser at lade disciplinærstraffe få selvstændig skærpende betydning ved strafudmålingen.
Strafferetsplejeudvalget fik ved kommissorium af 18. maj 2015 — som led i opfølgningen på terrorangrebene i København i februar 2015 — til opgave at overveje, hvornår forhold under tidligere afsoning eller varetægtsfængsling kan inddrages i en ny straffesag. Betænkning nr. 1560/2016 blev afgivet til justitsministeren den 12. september 2016 og sendt i offentlig høring med frist den 7. oktober 2016. Hovedanbefalingen blev udmøntet i L 73 (2016-17), fremsat 9. november 2016, vedtaget den 19. december 2016 og stadfæstet som lov nr. 1728 af 27. december 2016, der nyaffattede straffelovens § 81, nr. 12 og 13, så strafskærpelsen gælder al kriminalitet begået af frihedsberøvede — og tillige af varetægtsfængslede og personer under undvigelse. I tråd med udvalgets afvisning indeholder loven ingen bestemmelse om, at disciplinærstraffe i sig selv skal have skærpende betydning. Rigsadvokaten fulgte op ved den 21. november 2017 at revidere Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet med udtrykkelig henvisning til betænkningen, mens det ikke offentligt kan fastslås, om Kriminalforsorgens interne retningslinjer for personundersøgelser er blevet tydeliggjort som anbefalet.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Strafferetsplejeudvalget undersøger, i hvilket omfang tidligere uhensigtsmæssig adfærd i fængsler og arresthuse bør inddrages ved afgørelser om varetægtsfængsling og strafudmåling. Udvalget konkluderer, at gældende regler om varetægtsfængsling er tilstrækkelige, og afviser at indføre disciplinærstraffe som almindelig skærpende omstændighed ved strafudmålingen pga. manglende retssikkerhedsgarantier. Derimod foreslås en udvidelse af strafskærpelsesreglerne, så det for al kriminalitet – ikke kun handlinger mod institutionen eller personale – skal være en skærpende omstændighed, at gerningen er begået af en person, der udstår frihedsberøvende straf.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Udvid straffelovens § 83 (eller tilsvarende bestemmelse) om strafskærpelse, så det ved al kriminalitet i almindelighed anses for en skærpende omstændighed, at gerningen er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Straffelovens § 81, nr. 12, blev nyaffattet ved lov nr. 1728 af 27. december 2016, så det ved al kriminalitet er en skærpende omstændighed, at gerningen er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter — udvidet til også at omfatte varetægtsfængslede og gerninger begået under undvigelse. Den lovtekniske udmøntning skete i § 81 (de lovfæstede skærpende omstændigheder) frem for § 83, og lovforslagets bemærkninger gengiver udtrykkeligt Strafferetsplejeudvalgets anbefaling i betænkning nr. 1560/2016.
Tydeliggør i Kriminalforsorgens retningslinjer, at oplysninger fra tidligere afsoningsforløb bør indgå i personundersøgelser, hvis de er relevante for formålet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen tilkendegav i betænkningen at ville tydeliggøre forholdet i retningslinjerne for udarbejdelse af personundersøgelser, og Justitsministeriet oplyste ved betænkningens offentliggørelse, at myndighederne ville blive bedt om at følge op. Retningslinjerne for personundersøgelser er interne kriminalforsorgsinstrukser, som ikke er kundgjort som bekendtgørelse, cirkulære eller vejledning, og det kan derfor ikke fastslås, om og hvornår tydeliggørelsen er gennemført.
Åbn kildenAnmod Rigsadvokaten om at vejlede anklagemyndigheden i anvendelsen af proportionalitetsprincippet ved langvarig varetægtsfængsling.
Rigsadvokaten reviderede den 21. november 2017 meddelelsesafsnittet om langvarige varetægtsfængslinger, så det nu vejleder anklagemyndigheden om proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3, herunder om varetægtsfængsling ud over det normale prøveløsladelsestidspunkt — med udtrykkelig henvisning til betænkning nr. 1560/2016, kapitel 3, afsnit 2.4.2. Vejledningen videreføres i den gældende udgave af meddelelsesafsnittet.
Et mindretal i udvalget fraråder at udvide strafskærpelsesreglerne til også at omfatte varetægtsfængslede. Mindretallet argumenterer for, at varetægtsfængslede som udgangspunkt ikke er fundet skyldige, og at kriminalitet begået af disse personer derfor bør behandles ligesom kriminalitet begået af sigtede på fri fod, idet hensynet til personalet allerede er varetaget ved reglerne om vold mod offentligt ansatte.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Strafferetsplejeudvalget fik ved kommissorium af 18. maj 2015 — som led i opfølgningen på terrorangrebene i København i februar 2015 — til opgave at overveje, hvornår forhold under tidligere afsoning eller varetægtsfængsling kan inddrages i en ny straffesag. Betænkning nr. 1560/2016 blev afgivet til justitsministeren den 12. september 2016 og sendt i offentlig høring med frist den 7. oktober 2016. Hovedanbefalingen blev udmøntet i L 73 (2016-17), fremsat 9. november 2016, vedtaget den 19. december 2016 og stadfæstet som lov nr. 1728 af 27. december 2016, der nyaffattede straffelovens § 81, nr. 12 og 13, så strafskærpelsen gælder al kriminalitet begået af frihedsberøvede — og tillige af varetægtsfængslede og personer under undvigelse. I tråd med udvalgets afvisning indeholder loven ingen bestemmelse om, at disciplinærstraffe i sig selv skal have skærpende betydning. Rigsadvokaten fulgte op ved den 21. november 2017 at revidere Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet med udtrykkelig henvisning til betænkningen, mens det ikke offentligt kan fastslås, om Kriminalforsorgens interne retningslinjer for personundersøgelser er blevet tydeliggjort som anbefalet.
Justitsministeriet bad ved kommissorium af 18. maj 2015 Strafferetsplejeudvalget om at overveje, i hvilket omfang forhold under en gerningsmands tidligere varetægtsfængsling eller afsoning kan og bør inddrages ved behandlingen af en ny straffesag. Opgaven var et af initiativerne i opfølgningen på terrorangrebene i København den 14.-15. februar 2015.
Justitsministeriet sendte betænkningen — der også indeholdt et lovudkast — i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer med høringsfrist den 7. oktober 2016. Bl.a. Institut for Menneskerettigheder afgav høringssvar.
Strafferetsplejeudvalget afleverede betænkningen til justitsminister Søren Pind. Udvalget anbefalede at udvide strafskærpelsen til al kriminalitet begået af frihedsberøvede, men fandt ikke grundlag for yderligere adgang til at inddrage disciplinær/uhensigtsmæssig adfærd ved varetægtsfængsling og strafudmåling. Regeringen varslede samtidig et lovforslag på baggrund af betænkningen.
Justitsminister Søren Pind fremsatte L 73 (2016-17) om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.). Lovforslagets punkt 2.1 gengiver og tiltræder Strafferetsplejeudvalgets anbefaling fra betænkning nr. 1560/2016.
Folketinget førstebehandlede L 73 og henviste lovforslaget til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over L 73 den 8. december 2016 efter behandling af bl.a. høringssvar fra Østre Landsret og Rigsadvokaten.
Lovforslaget blev andenbehandlet og gik direkte til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget med 79 stemmer (S, DF, V, LA og KF) mod 24 (EL, ALT, RV og SF).
Loven blev stadfæstet den 27. december 2016. Ved § 1, nr. 1 og 2, nyaffattes straffelovens § 81, nr. 12 og 13, så strafskærpelsen omfatter al kriminalitet begået af personer, der udstår frihedsberøvende retsfølge, af varetægtsfængslede og af personer under undvigelse.
Efter § 6, stk. 1, trådte loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dvs. den 29. december 2016, hvorefter den udvidede strafskærpelse i straffelovens § 81, nr. 12 og 13, fandt anvendelse.
Rigsadvokaten reviderede afsnittet om langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde. Pkt. 3.3.3 om varetægtsfængsling ud over det normale prøveløsladelsestidspunkt bygger udtrykkeligt på betænkning nr. 1560/2016, som også er optaget blandt afsnittets forarbejder.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
