Sagsomkostninger i straffesager bør tilpasses den domfældtes betalingsevne for at fremme resocialisering og mindske vilkårlighed, hvilket indebærer en overgang fra faste takster til en indkomstbaseret opkrævning med automatisk bortfald af ubetalige beløb.
Betænkning nr. 1547/2014 blev afgivet i oktober 2014 af Udvalget om forebyggelse og resocialisering, der havde fået kommissorium af justitsministeren den 6. maj 2014. Udvalget anbefalede en betalingsevnebaseret model, hvor politiet kun opkræver en procentdel af den domfældtes nettoindkomst, hvor beløbet kan afdrages på 2 år, hvor SKATs betalingsevnevurdering lægges til grund, og hvor der indføres klageadgang. Anbefalingerne blev ikke fulgt op i første omgang: lov nr. 1679 af 26. december 2017 udvidede alene domstolenes adgang til at begrænse omkostningsansvaret i retsplejelovens § 1008, stk. 4, og SF's beslutningsforslag B 273 (2020-21) blev ikke vedtaget. Med "Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025" blev der i juni 2022 nedsat en arbejdsgruppe, som i juni 2024 afgav rapport om en ny opkrævningsmodel, og med "Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030" af 25. juni 2025 og lovforslag L 83 blev ordningen indført ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 med virkning fra 15. februar 2026. Den nye ordning i retsplejelovens § 997, stk. 4-9, bygger dog på en noget-for-noget-model med bortfald efter 5 kriminalitetsfrie år — ikke på betænkningens indkomstbaserede opkrævning — og afgørelserne kan udtrykkeligt ikke påklages administrativt.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om forebyggelse og resocialisering undersøger betydningen af sagsomkostninger i straffesager for domfældtes resocialisering og recidivrisiko. Udvalget konkluderer, at den nuværende ordning med faste takster og vilkårlig opkrævning skaber urimeligheder og hæmmer resocialiseringen. Hovedforslaget er en indførelse af en betalingsevnebaseret model, hvor politiet efter dommen vurderer den domfældtes økonomiske situation via SKAT og kun opkræver et beløb, der kan afdrages inden for to år.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en betalingsevnebaseret model, hvor politiet alene opkræver den del af sagsomkostningerne, som svarer til en procentdel af den domfældtes årlige nettoindkomst.
Den ordning, der blev indført ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 i retsplejelovens § 997, stk. 4-9, bygger ikke på den domfældtes indkomst, men på alder, straffens art og fravær af ny alvorlig kriminalitet i 5 år. Der er ikke fastsat regler om, at politiet skal opkræve en procentdel af nettoindkomsten.
Åbn kildenFastlæg, at det opkrævede beløb skal kunne afdrages fuldt ud inden for en periode på 2 år.
Hverken retsplejelovens § 997, stk. 4-9, som affattet ved lov nr. 263 af 11. februar 2026, eller bødebekendtgørelsen indeholder en regel om, at det opkrævede beløb skal kunne afdrages fuldt ud inden for 2 år; gælden består uændret, indtil den enten forfalder ved ny kriminalitet eller bortfalder efter 5 år.
Åbn kildenLad SKATs eksisterende betalingsevnevurdering danne grundlag for afgørelsen om, hvorvidt den domfældte har betalingsevne, og fastsæt grænserne herfor (jf. inddrivelsesbekendtgørelsen).
Afgrænsningen af, hvem der er omfattet af den nye ordning i retsplejelovens § 997, stk. 4, sker efter objektive kriterier om alder på gerningstidspunktet, dommens indhold og tidligere domme — ikke efter en betalingsevnevurdering fra skattemyndighederne efter inddrivelsesbekendtgørelsen.
Åbn kildenIndfør mulighed for klage over politiets afgørelser om opkrævning af sagsomkostninger.
Lovgiver valgte det modsatte: efter retsplejelovens § 997, stk. 8, som indsat ved lov nr. 263 af 11. februar 2026, kan afgørelser efter stk. 4, 5 og 7 ikke påklages til højere administrativ myndighed. Domfældte kan fortsat indbringe politiets opgørelse for retten efter retsplejelovens § 998.
Åbn kildenOvervej evt. at gøre eftergivelse betinget af en kriminalitetsfri periode for alvorlig kriminalitet (straffeloven, våbenloven eller lov om euforiseringende stoffer), hvis retspolitiske hensyn taler derfor.
Der er indført en ordning, hvor krav på sagsomkostninger bortfalder, hvis den domfældte ikke inden for 5 år begår ny kriminalitet, der fører til bl.a. ubetinget fængsel, forvaring eller ungdomssanktion. Perioden er dog væsentligt længere end de 1-2 år, udvalget anbefalede, hvis en sådan betingelse overhovedet blev indført, og ordningen er afgrænset efter alder og domstype frem for efter den oprindelige kriminalitets art.
Åbn kildenEt mindretal i udvalget frarådede afskaffelsen af sagsomkostninger og var kritisk over for den foreslåede betalingsevneordning. Mindretallet mente, at sagsomkostninger har en vigtig præventiv funktion og at en indkomstbaseret model ville være administrativt tung og svær at håndhæve, samt at den kunne underminere princippet om, at den skyldige bærer omkostningerne.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1547/2014 blev afgivet i oktober 2014 af Udvalget om forebyggelse og resocialisering, der havde fået kommissorium af justitsministeren den 6. maj 2014. Udvalget anbefalede en betalingsevnebaseret model, hvor politiet kun opkræver en procentdel af den domfældtes nettoindkomst, hvor beløbet kan afdrages på 2 år, hvor SKATs betalingsevnevurdering lægges til grund, og hvor der indføres klageadgang. Anbefalingerne blev ikke fulgt op i første omgang: lov nr. 1679 af 26. december 2017 udvidede alene domstolenes adgang til at begrænse omkostningsansvaret i retsplejelovens § 1008, stk. 4, og SF's beslutningsforslag B 273 (2020-21) blev ikke vedtaget. Med "Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025" blev der i juni 2022 nedsat en arbejdsgruppe, som i juni 2024 afgav rapport om en ny opkrævningsmodel, og med "Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030" af 25. juni 2025 og lovforslag L 83 blev ordningen indført ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 med virkning fra 15. februar 2026. Den nye ordning i retsplejelovens § 997, stk. 4-9, bygger dog på en noget-for-noget-model med bortfald efter 5 kriminalitetsfrie år — ikke på betænkningens indkomstbaserede opkrævning — og afgørelserne kan udtrykkeligt ikke påklages administrativt.
Justitsministeren fastlagde den 6. maj 2014 kommissoriet for Udvalget om forebyggelse og resocialisering, der bl.a. fik til opgave at vurdere reglerne om sagsomkostninger i straffesager og deres betydning for dømtes resocialisering. Udvalget påbegyndte arbejdet i juni 2014.
Udvalget om forebyggelse og resocialisering afgav i oktober 2014 betænkning nr. 1547 om sagsomkostninger i straffesager med forslag om en betalingsevnebaseret opkrævningsmodel, hvor politiet alene opkræver en andel af den domfældtes nettoindkomst, og hvor resten bortfalder. Betænkningen blev oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med lovforslag L 32 (2017-18), fremsat 4. oktober 2017 og vedtaget 15. december 2017, blev retsplejelovens § 1008, stk. 4, 2. pkt., udvidet, så domstolene udtrykkeligt kan begrænse omkostningsansvaret for personer omfattet af straffelovens §§ 16 eller 69, der idømmes foranstaltninger. Ændringen udsprang af Folketingets vedtagelse V 82 af 25. april 2017 og gennemførte ikke betænkningens betalingsevnemodel.
SF fremsatte beslutningsforslag B 273 (2020-21) om at ændre reglerne om sagsomkostninger i straffesager med vægt på resocialisering, med udtrykkelig henvisning til betænkning nr. 1547/2014. Forslaget blev 1. behandlet den 20. maj 2021 og henvist til Retsudvalget, men blev ikke vedtaget.
Aftalepartierne bag kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 besluttede, at der med afsæt i betænkningen fra Udvalget om forebyggelse og resocialisering skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger.
Justitsministeriet nedsatte i juni 2022 en arbejdsgruppe, der med inspiration fra betænkning nr. 1547/2014 skulle udarbejde et konkret forslag til en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger, herunder en model hvor opkrævningen gøres betinget for grupper uden betalingsevne.
Arbejdsgruppen afgav rapporten om en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger. Rapporten inddrog betænkning nr. 1547/2014, herunder udvalgets advarsel om, at et krav om en kriminalitetsfri periode svækker den resocialiserende effekt, men byggede efter kommissoriet på en noget-for-noget-model med en kriminalitetsfri periode på mindst 5 år.
Regeringen og en bred kreds af partier aftalte en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger, der skal motivere dømte til et kriminalitetsfrit liv. Modellen bygger på arbejdsgruppens rapport og dermed indirekte på betænkning nr. 1547/2014.
Justitsministeriet sendte udkastet til strafreformen, herunder den nye ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger i retsplejelovens § 997, i høring med frist den 11. november 2025. Flere høringsparter, bl.a. Det Kriminalpræventive Råd og Børnerådet, henviste til betænkning nr. 1547/2014's kritik af krav om en kriminalitetsfri periode.
Ved bekendtgørelse nr. 1227 af 21. oktober 2025 om ændring af bødebekendtgørelsen blev det fastsat, at politiet fra den 24. oktober 2025 ikke skal opkræve sagsomkostninger hos de målgrupper, der er omfattet af den kommende ordning — administrativ forløber for lovændringen.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremsatte L 83 (2025-26) om gennemførelse af dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030, herunder en ny ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger i retsplejelovens § 997, stk. 4-9.
Folketinget 1. behandlede L 83 og henviste forslaget til Retsudvalget, der afgav betænkning den 22. januar 2026.
Lovforslaget blev vedtaget med 102 stemmer for og 4 imod (EL). Dermed blev den nye ordning for opkrævning af straffesagsomkostninger indført som retsplejelovens § 997, stk. 4-9.
Loven om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love blev stadfæstet og indsatte i retsplejelovens § 997 en ordning, hvor krav på sagsomkostninger for nærmere afgrænsede grupper først forfalder ved ny alvorlig kriminalitet og ellers bortfalder efter 5 år.
Loven trådte i kraft den 15. februar 2026. Ordningen i retsplejelovens § 997, stk. 4-9, finder anvendelse på sagsomkostninger pålagt ved dom fra den 24. oktober 2025, og domme fra 1. februar 2010 til 23. oktober 2025 kan efter ansøgning omfattes.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
