Der bør indføres en tidssvarende universaltilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, der erstatter det eksisterende fragmenterede tilladelsessystem, kombineret med en lempelse af antals- og geografibegrænsninger samt en stærkere reguleringsrolle for bestillingskontorerne.
Regeringen nedsatte i efteråret 2012 Udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler, som i oktober 2013 afgav betænkning nr. 1542 med forslag om en universaltilladelse, ophævelse af antals- og geografibegrænsningerne og en langt stærkere regulering af kontorerne frem for den enkelte vognmand; betænkningen blev oversendt til Folketingets Transportudvalg den 13. november 2013. Anbefalingerne blev først udmøntet efter regeringsskiftet, da aftalen om modernisering af taxiloven blev indgået den 9. februar 2017 mellem regeringen (V, LA og K), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Et lovudkast var i høring fra den 30. juni 2017, og lovforslag L 24 (2017-18) blev fremsat den 4. oktober 2017 og vedtaget ved 3. behandling den 14. december 2017 med 89 stemmer mod 15. Taxiloven blev stadfæstet som lov nr. 1538 af 19. december 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018, hvorved lov om taxikørsel m.v. blev ophævet. Loven gennemfører betænkningens kerne — én tilladelse til erhvervsmæssig persontransport (§ 3, jf. § 4), fri adgang til erhvervet efter en treårig overgangsordning, landsdækkende gyldighed af tilladelserne, selskabsform og kørselskontorer (§ 5) — mens bestillingskontorerne blev afskaffet frem for styrket, og den anbefalede lokale koncessionsmodel blev til en udbudsbaseret adgang for kommuner til at købe taxiberedskab (§ 29). Moderniseringen blev evalueret første gang den 9. december 2020.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget om erhvervsmæssig befordring i personbiler (Betænkning nr. 1542) har analyseret den komplekse regulering af taxisektoren, herunder tilladelsessystemer, antalsbegrænsninger og geografiske barrierer. Udvalget konkluderer, at der er behov for en modernisering og forenkling af lovgivningen for at skabe større markedsmæssig dynamik og fleksibilitet, uden at afskaffe reguleringen fuldstændigt. Hovedforslaget er indførelsen af en universaltilladelse, der erstatter de nuværende separate tilladelser, samt en styrkelse af bestillingskontorernes rolle som centrale aktører i markedet.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en universaltilladelse, der samler tilladelser til almindelig taxikørsel, sygetransport, limousinekørsel og offentlig servicetrafik.
Taxiloven indførte én samlet tilladelse til erhvervsmæssig persontransport (§ 3), der efter § 4 kan anvendes til både kørsel for offentlige myndigheder, limousinekørsel og taxikørsel, og den hidtidige lov om taxikørsel m.v. med fire særskilte tilladelsestyper blev ophævet.
Afskaf antalsbegrænsningen for taxivognmænd.
Alle, der opfylder de objektive betingelser i § 3, stk. 2, har krav på en tilladelse, og antalsbegrænsningen blev dermed ophævet — dog med en treårig overgangsordning på 500 nye tilladelser årligt fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2018, som siden er udløbet.
Lemp de geografiske begrænsninger for vognmændenes driftsområde.
Med ophævelsen af lov om taxikørsel m.v. bortfaldt den kommunale geografiske begrænsning, og en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport kan efter taxiloven anvendes overalt i landet.
Styrk bestillingskontorernes rolle som centrale reguleringsaktører og ændr adgangen til oprettelse og drift af disse.
Reguleringens genstand blev som anbefalet flyttet fra den enkelte vognmand til kontoret: al taxikørsel må kun sælges af et kørselskontor (§ 4, stk. 2), kontorerne kræver tilladelse (§ 5) og pålægges omfattende pligter om dataindsamling, priser, klageordning og forsikring (§ 20). Bestillingskontorordningen som sådan blev dog ikke styrket, men afskaffet og erstattet af kørselskontorer.
Gør virksomhedsformen på taxiområdet fleksibel ved at åbne for selskabsform ud over personligt ejede virksomheder.
Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport udstedes til virksomheder med en godkendt ansvarlig leder, og loven regulerer udtrykkeligt virksomheder, der drives i selskabsform, jf. § 3, stk. 6; taxikørsel kan dermed drives i selskabsform på linje med andre erhverv.
Introducer kørselskontorer, der kan drives i selskabsform og selv byde på adgang til kørsel inden for bestemte geografiske rammer.
Loven indførte kørselskontorer som en selvstændig tilladelsestype (§ 5), med lempede kapitalkrav for små kontorer, der udelukkende betjener et landdistrikt (§ 6), og med adgang til at indgå kontrakt med kommuner om taxiberedskab i et geografisk område (§ 29).
Muliggør undtagelsesvist lokale koncessionsmodeller i områder med manglende markedsbetjening, godkendt af Trafikstyrelsen.
En kommune — eller flere nabokommuner i fællesskab — kan efter § 29 indgå kontrakt med et kørselskontor om at stille taxier til rådighed i kommunen eller en del af den. Ordningen forudsætter dog et almindeligt udbud efter udbudsreglerne og ikke en forudgående godkendelse fra Trafikstyrelsen, som betænkningen forudsatte.
Nedsæt en teknisk arbejdsgruppe om branchens teknologi med deltagelse af branche, myndigheder og forbrugere.
Anbefalingen indgik ikke i aftalen om modernisering af taxiloven af 9. februar 2017 og blev ikke fulgt op med et sådant fast teknisk forum. Teknologiudviklingen håndteres i stedet gennem taxilovens krav om digital dataindsamling i kørselskontorerne (§ 20) og de aftalte evalueringer af loven, hvoraf den første forelå den 9. december 2020.
Åbn kildenHarmoniser uddannelseskravene på tværs af kørselstyper i forbindelse med indførelsen af universaltilladelsen.
Alle chauffører, der udfører erhvervsmæssig persontransport — uanset om kørslen er taxikørsel, limousinekørsel eller kørsel for offentlige myndigheder — skal have chaufførkort og have gennemført samme godkendte kursus med teoretisk og praktisk prøve, mens det tidligere krav om erhvervskørekort blev afskaffet.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Regeringen nedsatte i efteråret 2012 Udvalg om erhvervsmæssig befordring i personbiler, som i oktober 2013 afgav betænkning nr. 1542 med forslag om en universaltilladelse, ophævelse af antals- og geografibegrænsningerne og en langt stærkere regulering af kontorerne frem for den enkelte vognmand; betænkningen blev oversendt til Folketingets Transportudvalg den 13. november 2013. Anbefalingerne blev først udmøntet efter regeringsskiftet, da aftalen om modernisering af taxiloven blev indgået den 9. februar 2017 mellem regeringen (V, LA og K), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Et lovudkast var i høring fra den 30. juni 2017, og lovforslag L 24 (2017-18) blev fremsat den 4. oktober 2017 og vedtaget ved 3. behandling den 14. december 2017 med 89 stemmer mod 15. Taxiloven blev stadfæstet som lov nr. 1538 af 19. december 2017 og trådte i kraft den 1. januar 2018, hvorved lov om taxikørsel m.v. blev ophævet. Loven gennemfører betænkningens kerne — én tilladelse til erhvervsmæssig persontransport (§ 3, jf. § 4), fri adgang til erhvervet efter en treårig overgangsordning, landsdækkende gyldighed af tilladelserne, selskabsform og kørselskontorer (§ 5) — mens bestillingskontorerne blev afskaffet frem for styrket, og den anbefalede lokale koncessionsmodel blev til en udbudsbaseret adgang for kommuner til at købe taxiberedskab (§ 29). Moderniseringen blev evalueret første gang den 9. december 2020.
Regeringen nedsatte i efteråret 2012 et udvalg om erhvervsmæssig personbefordring i personbiler. Efter kommissoriet skulle udvalget stille konkrete forslag til en ændring af taxiloven, der tilgodeser et rimeligt serviceniveau for forbrugerne, fleksibel forretningsdrift for erhvervet og et hensigtsmæssigt offentligt indkøb af kørsel — herunder overveje en universaltilladelse, antals- og geografibegrænsning samt bestillingskontorernes rolle.
Udvalget afgav i oktober 2013 betænkning nr. 1542, der anbefaler en universaltilladelse til erhvervsmæssig personbefordring, ophævelse af antals- og geografibegrænsningerne, kørselskontorer i selskabsform og en styrket regulering af kontorerne frem for den enkelte vognmand.
Transportministeren oversendte betænkning nr. 1542 til Folketingets Transportudvalg (TRU alm. del – bilag 56, folketingsåret 2013-14), hvorefter anbefalingerne indgik i den transportpolitiske debat om taxiområdet.
Regeringen (V, LA og K), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik aftale om modernisering af taxiloven. Aftalen følger betænkningens hovedspor: antalsbegrænsningen ophæves, kommunegrænserne for taxikørsel fjernes, taxi kan drives i selskabsform, og kommunerne kan udbyde taxibetjening i yderområder.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sendte den 30. juni 2017 udkast til forslag til taxilov i offentlig høring med henblik på fremsættelse i folketingssamlingen 2017-18.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fremsatte forslag til taxilov (L 24). Lovforslaget indfører én type tilladelse til al erhvervsmæssig persontransport i biler, ophæver antals- og geografibegrænsningerne og gør kørselskontorer til omdrejningspunkt for salg af taxikørsel.
Folketinget førstebehandlede forslaget til taxilov, der herefter blev henvist til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget afgav betænkning over lovforslaget, herunder om ændringsforslag vedrørende løn- og arbejdsvilkår samt forholdet til kollektive overenskomster.
Lovforslaget blev andenbehandlet og optrykt efter 2. behandling; udvalget afgav den 12. december 2017 tillægsbetænkning.
Folketinget vedtog forslaget til taxilov ved 3. behandling. For stemte 89 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 15 (EL og ALT).
Taxiloven blev stadfæstet som lov nr. 1538 af 19. december 2017 og ophævede den hidtidige lov om taxikørsel m.v.
Taxiloven trådte i kraft den 1. januar 2018, og lov om taxikørsel m.v. blev ophævet, jf. § 36. Eksisterende taxitilladelser kunne ombyttes til den nye tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. § 39.
Transport- og Boligministeriet offentliggjorde den aftalte evaluering af moderniseringen af taxiloven, der gør status over virkningerne af den nye tilladelsesordning, kørselskontorerne og de ophævede antals- og geografibegrænsninger.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
