Den gældende havnelov vurderes generelt hensigtsmæssig, men bør suppleres med udvidede muligheder for havnenes forretningsdrift, investeringer i tørhavne og internt samarbejde for at styrke den samlede danske havnesektors konkurrenceevne.
Havnelovudvalget blev nedsat i efteråret 2010 som opfølgning på regeringens godsredegørelse »Fremtidens godstransport« og afgav i maj 2011 i enighed betænkning nr. 1535 om havneloven med tolv anbefalinger. Anbefalingerne dannede direkte grundlag for L 62 (2011-12), som transportminister Henrik Dam Kristensen fremsatte den 21. december 2011, og som Folketinget vedtog enstemmigt den 22. marts 2012 med 110 stemmer for. Loven blev stadfæstet som lov nr. 285 af 27. marts 2012 og trådte i kraft 1. april 2012; den indsatte havnelovens § 6 a om fælles rammer for alle havne (herunder erhvervelse af arealer uden for havnen og samarbejde mellem havne) og nyaffattede §§ 9 og 10 med udvidede forretningsmuligheder for selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne samt adgang til at investere i udenlandske havne med op til 15 pct. af egenkapitalen. De ikke-lovbundne anbefalinger blev fulgt i varierende grad: Nationalt Erhvervshavneråd blev nedsat allerede i juni 2011 og indgik i regeringens vækstplan for Det Blå Danmark fra december 2012, mens der ikke blev udarbejdet en selvstændig national havnestrategi, og bekendtgørelsen om vederlag til selvstyrehavnenes bestyrelsesmedlemmer fra 2003 fortsat står uændret. Først med lov nr. 1787 af 29. december 2025 blev der indført hjemmel til at sikre statslige interesser i havnearealer af hensyn til nationale forsvars- og beredskabsformål.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Havnelovudvalget blev nedsat for at evaluere havneloven af 1999 med henblik på at sikre, at de danske havne kan opretholde deres internationale konkurrenceevne og fungere som effektive infrastrukturknudepunkter i en voksende godstransport. Udvalget konkluderer, at den nuværende lov har levet op til formålet, men foreslår en række justeringer for at give havnene større fleksibilitet i forhold til investeringer i landarealer (tørhavne), forretningsmuligheder og økonomisk samarbejde. Betænkningen indeholder endvidere anbefalinger om styrket dialog ved arealudvikling og etablering af et nationalt Erhvervshavneråd.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Udvid havnenes mulighed for at investere i landarealer ('tørhavne') udenfor de eksisterende kajnære arealer.
Havneloven § 6 a, stk. 2, giver nu havnene adgang til at erhverve arealer uden for de eksisterende havnearealer og drive aktiviteter dér i et selvstændigt skattepligtigt selskab, men adgangen er snævrere end anbefalet: den gælder kun arealer »i begrænset afstand« fra havnen og kun, hvis de eksisterende arealer ikke er tilstrækkelige til at betjene havnens brugere eller sikre havnens fortsatte drift.
Giv havnene øgede forretningsmæssige muligheder under respekt for konkurrenceretlige regler.
Kommunale selvstyrehavne og kommunalt ejede aktieselskabshavne kan nu udføre havnerelateret operatørvirksomhed, skibsrelaterede hjælpetjenester, drive bygninger og energianlæg m.v., betinget af annoncering over for private aktører, udskillelse i et selvstændigt skattepligtigt selskab på markedsvilkår og pligt til at indstille aktiviteten, hvis en privat aktør efter genannoncering vil udføre den.
Muliggør øget økonomisk samarbejde mellem danske havne.
Havneloven § 6 a, stk. 1, nr. 3, fastslår, at en havn uanset organisationsform kan indgå i samarbejde med andre havne om drift og udvikling af infrastruktur, bygninger og faciliteter og om indkøb af varer og tjenesteydelser.
Indfør regler for aflønning af bestyrelsesmedlemmer i havne.
Vederlæggelsen af bestyrelsesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne reguleres fortsat af bekendtgørelse nr. 625 af 30. juni 2003, som står uændret med sine faste beløbsgrænser, og havneloven § 9, stk. 15, opretholder ministerens vederlagsregulering; kun kravet om stedfortrædere blev ophævet i 2012, selv om det ved lovforslaget blev tilkendegivet, at bekendtgørelsen ville blive justeret.
Reguler rammerne for internationale investeringer i danske havne.
Havneloven § 10, stk. 10, tillader helt eller delvis kommunalt ejede aktieselskabshavne at investere i udenlandske havne med op til 15 pct. af selskabets egenkapital efter bestyrelsens forudgående godkendelse og med krav om udskillelse i et selvstændigt skattepligtigt selskab uden kommunal støtte — svarende til udvalgets anbefalede grænse på 10-15 pct.
Initier en branchedrøftelse af standardlejekontrakter på havne.
Anbefalingen var rettet mod en frivillig drøftelse i havnebranchen og krævede ikke lovgivning; der foreligger ikke tilgængelige kilder, der viser, om en sådan branchedrøftelse blev gennemført.
Sikring af statslige interesser i havne med særlig national betydning.
Anbefalingen blev ikke fulgt op i havnelovsændringen fra 2012; først med lov nr. 1787 af 29. december 2025 fik transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om anvendelsen af havnearealer af hensyn til væsentlige nationale forsvars- og beredskabsformål, hvilket sikrer statslige interesser i havne af national betydning, men med et snævrere sigte end udvalgets anbefaling.
Etabler lokale havneråd for at sikre tidlig dialog ved arealudvikling.
Havneloven indeholder ikke regler om lokale havneråd, og anbefalingen forudsatte etablering lokalt mellem havn, kommune og interessenter; der foreligger ikke kilder, der dokumenterer omfanget af sådanne råd.
Nedsæt et nationalt Erhvervshavneråd til udarbejdelse af strategi for effektiv godshåndtering.
Transportministeren fulgte anbefalingen og nedsatte et Nationalt Erhvervshavneråd med ministeren som formand; rådets første møde blev holdt den 24. juni 2011, og regeringens vækstplan for Det Blå Danmark fra december 2012 lagde op til at indkalde rådet til drøftelse af en strategi for godshåndtering og godsprocedurer i havnene.
Åbn kildenUdarbejd en samlet strategi for 'havne i verdensklasse'.
Ambitionen blev fulgt op i regeringens vækstplan »Danmark i arbejde – Vækstplan for Det Blå Danmark« (december 2012), der bl.a. indeholdt et initiativ om at indkalde Erhvervshavnerådet til at drøfte en strategi for godshåndtering, men der blev ikke udarbejdet en selvstændig samlet national havnestrategi som anbefalet.
Åbn kildenBetænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Havnelovudvalget blev nedsat i efteråret 2010 som opfølgning på regeringens godsredegørelse »Fremtidens godstransport« og afgav i maj 2011 i enighed betænkning nr. 1535 om havneloven med tolv anbefalinger. Anbefalingerne dannede direkte grundlag for L 62 (2011-12), som transportminister Henrik Dam Kristensen fremsatte den 21. december 2011, og som Folketinget vedtog enstemmigt den 22. marts 2012 med 110 stemmer for. Loven blev stadfæstet som lov nr. 285 af 27. marts 2012 og trådte i kraft 1. april 2012; den indsatte havnelovens § 6 a om fælles rammer for alle havne (herunder erhvervelse af arealer uden for havnen og samarbejde mellem havne) og nyaffattede §§ 9 og 10 med udvidede forretningsmuligheder for selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne samt adgang til at investere i udenlandske havne med op til 15 pct. af egenkapitalen. De ikke-lovbundne anbefalinger blev fulgt i varierende grad: Nationalt Erhvervshavneråd blev nedsat allerede i juni 2011 og indgik i regeringens vækstplan for Det Blå Danmark fra december 2012, mens der ikke blev udarbejdet en selvstændig national havnestrategi, og bekendtgørelsen om vederlag til selvstyrehavnenes bestyrelsesmedlemmer fra 2003 fortsat står uændret. Først med lov nr. 1787 af 29. december 2025 blev der indført hjemmel til at sikre statslige interesser i havnearealer af hensyn til nationale forsvars- og beredskabsformål.
Med redegørelsen »Fremtidens godstransport« igangsatte regeringen en række projekter, der skulle sikre havnene bedst mulige rammebetingelser. Som led heri blev det besluttet at nedsætte et havnelovudvalg, der skulle vurdere havnelovens virkning siden 1999.
Transportministeren nedsatte i efteråret 2010 Havnelovudvalget med repræsentanter fra transportbranchen og erhvervslivets organisationer samt seks ministerudpegede medlemmer. Udvalget skulle vurdere, om havneloven havde levet op til formålet om at styrke havnenes dynamik og konkurrencedygtighed, og foreslå ændringer.
Havnelovudvalget afgav i maj 2011 i enighed »Betænkning om havneloven« med tolv anbefalinger, herunder investeringer i landarealer (tørhavne), udvidede forretningsmuligheder, økonomisk samarbejde mellem havne, internationale investeringer, et nationalt Erhvervshavneråd og en strategi for »havne i verdensklasse«.
Transportministeren fulgte udvalgets anbefaling og nedsatte et Nationalt Erhvervshavneråd med ministeren selv som formand. Rådets første møde blev holdt den 24. juni 2011 med henblik på at forberede en national strategi for mere effektiv godshåndtering i havnene.
Transportminister Henrik Dam Kristensen fremsatte L 62 (2011-12), forslag til lov om ændring af lov om havne (Udvidelse af forretningsmuligheder m.v.). Lovforslaget byggede direkte på Havnelovudvalgets anbefalinger om investeringer i landarealer, forretningsmuligheder, anvendelse af havnearealer, samarbejde mellem havne og internationale investeringer.
Udkastet til lovforslag havde været i høring hos bl.a. Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, DI Transport, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, KL og 3F. Transportministeren oversendte de indkomne høringssvar og sit høringsnotat til Folketingets Transportudvalg.
Folketinget behandlede lovforslaget første gang og henviste det til Transportudvalget.
Transportudvalget afgav betænkning over L 62 og tiltrådte et ændringsforslag fra transportministeren om, at havnen efter genannoncering skal indstille en aktivitet, hvis en privat aktør vil udføre den på markedsvilkår.
Lovforslaget blev behandlet anden gang og gik direkte til 3. behandling efter vedtagelse af ændringsforslagene.
Folketinget vedtog lovforslaget med 110 stemmer for, 0 imod og 0 hverken for eller imod.
Lov om ændring af lov om havne (Udvidelse af forretningsmuligheder m.v.) blev stadfæstet og kundgjort den 29. marts 2012. Loven indsatte bl.a. havnelovens § 6 a og nyaffattede §§ 9 og 10.
Ændringerne af havneloven trådte i kraft den 1. april 2012, herunder de nye rammer for alle havne uanset organisationsform (§ 6 a), de udvidede forretningsmuligheder for selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne samt adgangen til at investere i udenlandske havne.
Regeringens vækstplan »Danmark i arbejde – Vækstplan for Det Blå Danmark« indeholdt et initiativ om at indkalde det nationale Erhvervshavneråd for at drøfte en strategi for godshåndtering og godsprocedurer i havnene — en videreførelse af Havnelovudvalgets anbefalinger om Erhvervshavnerådet og en samlet havnestrategi.
Med lov nr. 1787 af 29. december 2025 (L 57, 2025-26) blev der indsat et nyt § 6, stk. 3, i havneloven, hvorefter transportministeren efter forhandling med forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab kan fastsætte regler om anvendelsen af havnearealer af hensyn til væsentlige nationale forsvarsformål og civile beredskabsformål. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2026.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
