Udvalget konkluderer, at den eksisterende udgiftsbehovsopgørelse kan præciseres ved tekniske justeringer af kriterierne og anbefaler specifikke ændringer for at sikre, at udligningen bedre afspejler kommunernes reelle udgiftspres uden utilsigtede byrdefordelingsmæssige konsekvenser.
Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet fik ved kommissorium af 16. november 2009 — som opfølgning på den politiske aftale af 17. marts 2009 om kommunernes økonomi, suppleret med et tillæg til kommissoriet i december 2010 — til opgave at analysere opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål. Udvalget afgav i marts 2012 betænkning nr. 1533 »Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål«, som blev oversendt til Folketingets Finansudvalg. På grundlag af betænkningen indgik regeringen og Enhedslisten den 16. maj 2012 en aftale om justeringer i udligningssystemet, der blev udmøntet ved lovforslag L 191, fremsat 22. maj 2012, vedtaget ved 3. behandling den 13. juni 2012 og stadfæstet som lov nr. 582 af 18. juni 2012 med ikrafttræden 1. juli 2012 og virkning fra tilskudsåret 2013. Loven gennemførte betænkningens tekniske justeringer af kriterierne, indførte tre nye socioøkonomiske kriterier (i alt 14) og korrigerede for den lavere skatteværdi af produktionsjord, og paragrafbemærkningerne henviser flere steder direkte til betænkning nr. 1533. Betænkningens anbefaling om at inddrage udgiftsområdet for forsikrede ledige i det generelle system blev først delvist håndteret ved lov nr. 588 af 18. juni 2012 om justering af beskæftigelsestilskuddet og siden fuldt realiseret med udligningsreformen, lov nr. 1052 af 30. juni 2020, hvor beskæftigelsestilskuddet blev indarbejdet i den generelle udligning.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Finansieringsudvalget nedsattes for at evaluere og analysere opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i det kommunale tilskuds- og udligningssystem som opfølgning på finansieringsreformen fra 2007. Betænkningen foretager en teknisk gennemgang af de socioøkonomiske og demografiske kriteriers præcision, årsagssammenhæng og upåvirkelighed samt undersøger sammenhængen mellem sociale forhold og udgiftspres på store serviceområder. Udvalget fremsætter konkrete modeller for justeringer af udgiftsbehovsopgørelsen, herunder vedrørende produktionsjords indregning og håndtering af beskæftigelsesudgifter.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Foretag tekniske justeringer af de enkelte udgiftsbehovskriterier for at styrke deres præcision, årsagssammenhæng og upåvirkelighed.
Med lov nr. 582 af 18. juni 2012 blev afgrænsningen af fem eksisterende udgiftsbehovskriterier ændret (bl.a. familier i bestemte boligtyper, enlige på 65 år og derover og nedgang i befolkningstallet), og kriteriernes indbyrdes vægte blev tilpasset. Paragrafbemærkningerne henviser udtrykkeligt til Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533 som grundlag for justeringerne.
Indpas en korrektion for den lavere skatteværdi af produktionsjord i indregningen af ejendomsskatter i udligningssystemet.
Udligningslovens § 26, stk. 1, nr. 1, blev præciseret, så grundværdier for produktionsjord kan indregnes differentieret i forhold til øvrige ejendomme, og opgørelsen af beskatningsgrundlaget dermed afspejler den faktiske, lavere skatteværdi af produktionsjord.
Evaluer muligheden for at lade det generelle tilskuds- og udligningssystem omfatte udgiftsområdet vedrørende forsikrede ledige.
Spørgsmålet blev først håndteret ved en teknisk justering af beskæftigelsestilskuddet i 2012 (lov nr. 588 af 18. juni 2012) og siden fuldt ud med udligningsreformen, hvor beskæftigelsestilskuddet for de forsikrede ledige blev indarbejdet i den generelle udligning med virkning fra tilskudsåret 2021.
Åbn kildenOvervej inddragelse af nye eller ændrede udgiftsbehovskriterier baseret på statistiske analyser af sammenhængen mellem socioøkonomiske faktorer og udgiftspres på serviceområderne.
Der blev indsat tre nye socioøkonomiske kriterier — bl.a. lønmodtagere på grundniveau, 0-15-årige børn af enlige forsørgere og 0-17-årige børn med mindst tre flytninger over kommunegrænser — så udgiftsbehovsopgørelsen fra tilskudsåret 2013 hviler på 14 socioøkonomiske kriterier, valgt ud fra betænkningens statistiske analyser af forklaringsgrad.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet fik ved kommissorium af 16. november 2009 — som opfølgning på den politiske aftale af 17. marts 2009 om kommunernes økonomi, suppleret med et tillæg til kommissoriet i december 2010 — til opgave at analysere opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål. Udvalget afgav i marts 2012 betænkning nr. 1533 »Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål«, som blev oversendt til Folketingets Finansudvalg. På grundlag af betænkningen indgik regeringen og Enhedslisten den 16. maj 2012 en aftale om justeringer i udligningssystemet, der blev udmøntet ved lovforslag L 191, fremsat 22. maj 2012, vedtaget ved 3. behandling den 13. juni 2012 og stadfæstet som lov nr. 582 af 18. juni 2012 med ikrafttræden 1. juli 2012 og virkning fra tilskudsåret 2013. Loven gennemførte betænkningens tekniske justeringer af kriterierne, indførte tre nye socioøkonomiske kriterier (i alt 14) og korrigerede for den lavere skatteværdi af produktionsjord, og paragrafbemærkningerne henviser flere steder direkte til betænkning nr. 1533. Betænkningens anbefaling om at inddrage udgiftsområdet for forsikrede ledige i det generelle system blev først delvist håndteret ved lov nr. 588 af 18. juni 2012 om justering af beskæftigelsestilskuddet og siden fuldt realiseret med udligningsreformen, lov nr. 1052 af 30. juni 2020, hvor beskæftigelsestilskuddet blev indarbejdet i den generelle udligning.
Med den politiske aftale af 17. marts 2009 om opfølgning på finansieringsreformen blev det aftalt, at Finansieringsudvalget skulle analysere det kommunale tilskuds- og udligningssystem, herunder opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov.
Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg fik ved kommissorium af 16. november 2009 til opgave som opfølgning på aftalen af 17. marts 2009 at analysere udgiftsbehovsopgørelsen og øvrige udligningsspørgsmål.
Der blev fastsat et tillæg til kommissoriet for Finansieringsudvalgets arbejde med tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som udvidede rammen for udvalgets analyser.
Finansieringsudvalget afgav betænkning nr. 1533 »Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål« med anbefalinger om tekniske justeringer af udgiftsbehovskriterierne, korrektion for produktionsjord og analyser af nye socioøkonomiske kriterier. Betænkningen blev oversendt til Folketingets Finansudvalg som bilag i marts 2012.
Regeringen (S, RV og SF), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik aftale om at justere beskæftigelsestilskuddet vedrørende de forsikrede ledige, så der sikres fuld kompensation på landsdelsniveau. Aftalen blev udmøntet ved L 184 og lov nr. 588 af 18. juni 2012.
Regeringen (S, RV og SF) og Enhedslisten indgik den 16. maj 2012 aftale om justeringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem på grundlag af Finansieringsudvalgets betænkning. Aftalen dannede grundlag for lovforslag L 191.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager fremsatte L 191 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet), der tilføjer tre nye udgiftsbehovskriterier, ændrer afgrænsningen af fem eksisterende kriterier, tilpasser vægtene og korrigerer for skatteværdien af produktionsjord.
Økonomi- og indenrigsministeren oversendte høringssvarene over lovudkastet samt høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg som led i udvalgsbehandlingen af L 191.
Folketinget førstebehandlede L 191, som herefter blev henvist til Kommunaludvalget.
Kommunaludvalget afgav betænkning over L 191 med ændringsforslag fra økonomi- og indenrigsministeren.
Folketinget vedtog lovforslaget med 58 stemmer for (S, RV, SF, EL), 33 imod (V, LA, KF) og 13 hverken for eller imod (DF).
Lovforslaget blev stadfæstet som lov nr. 582 af 18. juni 2012 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Justeringer af udligningssystemet) og kundgjort den 19. juni 2012.
Lov nr. 582 af 18. juni 2012 trådte i kraft den 1. juli 2012 med virkning fra og med tilskudsåret 2013, hvorefter udgiftsbehovsopgørelsen bygger på 14 socioøkonomiske kriterier.
Finansieringsudvalget afleverede en ny rapport om det kommunale tilskuds- og udligningssystem, bestilt med aftalen om reform af refusionssystemet og justering i udligningssystemet, og videreførte dermed analyserne af udgiftsbehovskriterierne fra betænkning nr. 1533.
Aftalepartierne indgik aftale om en reform af udligningssystemet, herunder om at indarbejde beskæftigelsestilskuddet vedrørende de forsikrede ledige i den generelle udligning — den anbefaling betænkning nr. 1533 havde lagt op til at evaluere.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag fremsatte L 196 om reform af udligningssystemet, hvor beskæftigelsestilskuddet indarbejdes i den generelle udligning, og udgiftsbehovskriterierne på ny tilpasses.
Folketinget vedtog udligningsreformen med 67 stemmer for (S, V, RV, SF og ALT), 20 imod og 8 hverken for eller imod.
Udligningsreformen blev stadfæstet som lov nr. 1052 af 30. juni 2020 med virkning fra og med tilskudsåret 2021; beskæftigelsestilskuddet for forsikrede ledige indgår herefter i det generelle tilskuds- og udligningssystem.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
