Adhæsionsprocessen bør reformeres ved at ophæve ensretningsprincippet og give forurettede og deres bistandsadvokat udvidede processuelle rettigheder for at sikre en mere effektiv og retfærdig behandling af civile krav i straffesager.
Retsplejerådet fik ved Justitsministeriets kommissorium af 19. januar 1998 til opgave at gennemføre en generel reform af den civile retspleje, og nedsatte i februar 2008 et underudvalg om adhæsionsprocessen. Betænkning nr. 1522/2010 om reform af den civile retspleje VI blev afleveret til justitsminister Lars Barfoed den 12. januar 2011 og sendt i offentlig høring dagen efter med frist den 4. april 2011. Betænkningens forslag om at indsnævre ensretningsprincippet, udvide bistandsadvokatens beføjelser og lade udskudte krav overføre til civilt søgsmål er ikke siden udmøntet i lovgivning: retsplejelovens §§ 991, 992 og 741 c står uændret, og der er ikke fremsat noget lovforslag, der gennemfører betænkningens lovudkast. Alene forslaget om, at forurettede med bistandsadvokat skal kunne være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte, blev ført videre — ved Justitsministeriets kommissorium af 20. august 2012 til Strafferetsplejeudvalget, der afgav betænkning nr. 1549/2014, som heller ikke er blevet fulgt op af et lovforslag. Ved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 755 den 3. maj 2022 henviste justitsministeren fortsat til de uændrede regler i retsplejelovens § 991 og til betænkning nr. 1522/2010 alene som beskrivelse af gældende praksis.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Retsplejerådet har i Betænkning nr. 1522 gennemgået reglerne om adhæsionsprocessen med henblik på at modernisere behandlingen af forurettedes civile krav under straffesager. Udvalget konkluderer, at de gældende regler er for stive og ofte fører til, at forurettede opgiver deres erstatningskrav, og foreslår derfor en række ændringer for at styrke forurettedes processtilling og øge fleksibiliteten. Forslagene omfatter ophævelse af ensretningsprincippet, adgang til at afgøre erstatningsspørgsmålet uafhængigt af strafafgørelsen samt udvidelse af forurettedes advokats beføjelser.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Ophæv ensretningsprincippet, således at civile krav kan påkendes selvom strafspørgsmålet afgøres anderledes end erstatningsspørgsmålet.
Retsplejelovens § 992, stk. 1, indeholder fortsat ordret ensretningsprincippet, hvorefter et borgerligt krav ikke tages under påkendelse, når domfældelsen eller frifindelsen i strafspørgsmålet ikke vil medføre en afgørelse i samme retning. Der er ikke fremsat lovforslag, der indsnævrer eller ophæver princippet.
Indfør mulighed for, at retten kan afgøre det civile krav før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf.
Retsplejelovens kapitel 89 (§§ 991-996) er uændret på dette punkt og indeholder ingen bestemmelse om, at det civile krav kan afgøres før eller efter strafspørgsmålet; kravet skal fortsat afgøres sammen med straffesagen eller udskydes efter § 991, stk. 4.
Giv forurettedes bistandsadvokat lovbestemt adgang til at føre bevis, herunder afhøre tiltalte og vidner, samt nedlægge påstand og procedere vedrørende det civile krav.
Retsplejelovens § 741 c giver fortsat kun bistandsadvokaten adgang til at overvære afhøringer af forurettede, stille yderligere spørgsmål til forurettede og gøre indsigelse mod bevisførelse i strid med § 185, stk. 2 — ikke den foreslåede adgang til at føre bevis, afhøre tiltalte og vidner og procedere om det civile krav.
Giv forurettede i sager med beskikket bistandsadvokat (kapitel 66 a) adgang til at være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte.
Forslaget blev sendt videre til Strafferetsplejeudvalget ved kommissorium af 20. august 2012 og behandlet i betænkning nr. 1549/2014, men der er ikke fremsat lovforslag herom; retsplejelovens § 182 om, at vidner ikke må overvære andre forklaringer, og reglerne om forklaringernes rækkefølge er uændrede.
Åbn kildenSikr automatisk overførsel af ikke-afgjorte civile krav til behandling som civilt søgsmål for at undgå tab af erstatningskrav.
Retsplejelovens § 992, stk. 2, fastholder, at det i tilfælde, hvor retten ikke har påkendt kravet, står forurettede "frit for" selv at påtale det i den borgerlige retsplejes former; der er ikke indført nogen ordning om rettens overførsel af kravet til civilt søgsmål.
Udvid muligheden for at fremsætte adhæsionskrav mod forældremyndighedsindehavere i sager mod unge under 18 år.
Retsplejelovens regler om adhæsionsprocessen angår fortsat alene krav mod tiltalte, og der er ikke gennemført ændringer, der åbner for at behandle krav mod forældremyndighedsindehaveren efter lov om hæftelse for børns erstatningsansvar under straffesagen.
Et mindretal bestående af repræsentanter fra politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet fratrådte flertallets forslag om at give forurettede adgang til at være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte. Mindretallet mente sandsynligvis, at dette kunne svække garantierne for en forsvarlig behandling af strafspørgsmålet eller komplicere retsgangen.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Retsplejerådet fik ved Justitsministeriets kommissorium af 19. januar 1998 til opgave at gennemføre en generel reform af den civile retspleje, og nedsatte i februar 2008 et underudvalg om adhæsionsprocessen. Betænkning nr. 1522/2010 om reform af den civile retspleje VI blev afleveret til justitsminister Lars Barfoed den 12. januar 2011 og sendt i offentlig høring dagen efter med frist den 4. april 2011. Betænkningens forslag om at indsnævre ensretningsprincippet, udvide bistandsadvokatens beføjelser og lade udskudte krav overføre til civilt søgsmål er ikke siden udmøntet i lovgivning: retsplejelovens §§ 991, 992 og 741 c står uændret, og der er ikke fremsat noget lovforslag, der gennemfører betænkningens lovudkast. Alene forslaget om, at forurettede med bistandsadvokat skal kunne være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte, blev ført videre — ved Justitsministeriets kommissorium af 20. august 2012 til Strafferetsplejeudvalget, der afgav betænkning nr. 1549/2014, som heller ikke er blevet fulgt op af et lovforslag. Ved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 755 den 3. maj 2022 henviste justitsministeren fortsat til de uændrede regler i retsplejelovens § 991 og til betænkning nr. 1522/2010 alene som beskrivelse af gældende praksis.
Justitsministeriet anmodede ved brev af 21. januar 1998 Retsplejerådet om at behandle et kommissorium af 19. januar 1998 om en generel reform af den civile retspleje. Adhæsionsprocessen indgik som et af de emner, der skulle behandles i en senere delbetænkning.
Retsplejerådet nedsatte et underudvalg, der skulle forberede rådets overvejelser om behandlingen af forurettedes civile krav under straffesager. Underudvalget afsluttede sit arbejde med betænkningsudkastet i september 2008.
Retsplejerådets formand, landsretspræsident Bjarne Christensen, afleverede betænkning nr. 1522/2010 om reform af den civile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Adhæsionsprocessen)) til justitsminister Lars Barfoed. Betænkningen foreslår bl.a. en indsnævring af ensretningsprincippet, udvidede beføjelser for forurettedes advokat og overførsel af udskudte krav til civilt søgsmål.
Justitsministeriets Lovafdeling sendte den 13. januar 2011 betænkning nr. 1522/2010 i høring med frist den 4. april 2011. Blandt høringsparterne var Institut for Menneskerettigheder, der fandt betænkningen udtryk for en afbalanceret afvejning af hensynet til straffesagens behandling og hensynet til forurettede.
Justitsministeren sendte betænkning nr. 1522/2010 til orientering til Folketingets Retsudvalg (REU Alm.del bilag 189, folketingsåret 2010-11).
Justitsministeriet bad Strafferetsplejeudvalget om at udarbejde en model for, at offeret kan vælge at afgive forklaring før tiltalte. Kommissoriet henviser udtrykkeligt til, at Retsplejerådets flertal i betænkning nr. 1522/2010 havde foreslået, at forurettede med beskikket bistandsadvokat skulle kunne være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte, mens et mindretal mente, at spørgsmålet krævede en samlet politisk afvejning.
Strafferetsplejeudvalget afgav betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager som opfølgning på kommissoriet fra 2012 og dermed på betænkning nr. 1522/2010's forslag om forurettedes tilstedeværelse og tidlige forklaring. Betænkningen blev sendt i høring i begyndelsen af 2015, men er ikke siden udmøntet i et lovforslag.
I besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 755 redegjorde justitsministeren for, at retsplejelovens § 991, stk. 1 og 4, fortsat regulerer, hvornår erstatningskrav kan behandles under straffesagen, og at forurettede ellers må rejse et civilt søgsmål eller søge Erstatningsnævnet. Betænkning nr. 1522/2010 blev alene anvendt som beskrivelse af gældende ret og praksis, ikke som grundlag for lovændringer.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
