De gældende aftaleretlige regler er teknologineutrale og tilstrækkelige til at løse de retlige problemer ved elektronisk aftaleindgåelse, hvorfor udvalget ikke foreslår ændringer i aftaleloven.
Justitsministeriet nedsatte den 3. november 1998 Udvalget om retsvirkningerne af digital signatur mv., der efter betænkning nr. 1400/2000 om e-signatur og formkrav og betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger skulle tage stilling til de aftaleretlige spørgsmål ved digital kommunikation. Udvalget afgav den 3. marts 2010 sin afsluttende beretning nr. 1517/2010 om elektronisk aftaleindgåelse og handel, som justitsminister Lars Barfoed modtog den 29. juni 2010, hvorefter udvalget afsluttede sit arbejde. Konklusionen var, at de gældende aftaleretlige regler er teknologineutrale og giver domstolene et tilstrækkeligt grundlag for at løse spørgsmålene om tilbud og opfordring til at gøre tilbud, om fremkomst- og kundskabstidspunkt og om tastefejl — og udvalget stillede derfor ingen forslag om lovændringer. Beretningen blev oversendt til Folketingets Retsudvalg (REU alm. del – bilag 602, 2009-10), og der er i overensstemmelse med anbefalingen ikke fremsat lovforslag om ændring af aftaleloven på grundlag af beretningen. Aftalelovens kapitel I og III står uændrede på de berørte punkter; de senere ændringer af aftaleloven (§ 9 a i 2011 om afgrænsningen til den internationale købelov og §§ 38 c-38 f i 2021) følger af EU-retten og har ingen sammenhæng med beretningen. Beretningen lever videre som fortolkningsbidrag og indgår bl.a. som baggrundsmateriale i forarbejderne til lov om forbrugeraftaler (L 39, 2013-14).
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget undersøgte, om de gældende aftaleretlige regler tilstrækkeligt dækker problemstillinger vedrørende elektronisk aftaleindgåelse og handel via åbne netværk. Udvalget konkluderer, at den eksisterende retstilstand giver domstolene et tilstrækkeligt grundlag for at håndtere spørgsmål om sondring mellem tilbud og markedsføring, fremkomst- og kundskabstidspunkt samt tastefejl uden behov for specifik lovgivning.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
De gældende aftaleretlige regler giver domstolene et tilstrækkeligt grundlag for på tilfredsstillende måde at løse de spørgsmål, som elektronisk aftaleindgåelse og handel kan give anledning til, og udvalget stiller derfor ikke forslag om ændringer i aftaleloven.
Anbefalingen gik netop ud på ikke at lovgive, og den blev fulgt: der er ikke fremsat lovforslag på grundlag af beretningen, og aftalelovens regler om aftaleindgåelse er ikke ændret med henblik på elektronisk aftaleindgåelse.
Åbn kildenAftalelovens regler om tidspunkterne for fremkomst og kundskab af påbud og tilbud (bl.a. §§ 2-9, 32 og 39) kan anvendes af domstolene uden hensyn til den anvendte kommunikationsteknologi og bør derfor ikke ændres.
Aftalelovens kapitel I om afslutning af aftaler og reglerne om fremkomst- og kundskabstidspunkt står uændret; den eneste ændring i kapitlet siden beretningen er § 9 a (2011), der alene afgrænser kapitlet over for den internationale købelov (CISG del II).
Åbn kildenDer er ikke behov for at indsætte en særlig ugyldighedsregel i aftalelovens kapitel III om tilfælde, hvor en løftegiver ikke har haft mulighed for at rette tastefejl, idet retstilstanden allerede svarer til den, en sådan regel ville føre til.
Der er ikke indsat nogen bestemmelse om tastefejl i aftalelovens kapitel III om ugyldige viljeserklæringer; §§ 28-33 er uændrede, og spørgsmålet håndteres fortsat efter de almindelige ugyldigheds- og fortolkningsregler, herunder §§ 32 og 36.
Åbn kildenLovgivningen bør ikke alene i videst muligt omfang sidestille papirbaserede og digitale meddelelser og kontrakter (ækvivalensprincippet), men også være teknologineutral, så domstolene kan anvende reglerne på nye tekniske fænomener.
Princippet er afspejlet i den øvrige lovgivning — bl.a. retsplejelovens § 148 c, hvorefter krav om skriftlighed ikke er til hinder for digital kommunikation, og e-handelslovens regler — men beretningen førte ikke i sig selv til nogen ny, generel bestemmelse om ækvivalens og teknologineutralitet.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Justitsministeriet nedsatte den 3. november 1998 Udvalget om retsvirkningerne af digital signatur mv., der efter betænkning nr. 1400/2000 om e-signatur og formkrav og betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger skulle tage stilling til de aftaleretlige spørgsmål ved digital kommunikation. Udvalget afgav den 3. marts 2010 sin afsluttende beretning nr. 1517/2010 om elektronisk aftaleindgåelse og handel, som justitsminister Lars Barfoed modtog den 29. juni 2010, hvorefter udvalget afsluttede sit arbejde. Konklusionen var, at de gældende aftaleretlige regler er teknologineutrale og giver domstolene et tilstrækkeligt grundlag for at løse spørgsmålene om tilbud og opfordring til at gøre tilbud, om fremkomst- og kundskabstidspunkt og om tastefejl — og udvalget stillede derfor ingen forslag om lovændringer. Beretningen blev oversendt til Folketingets Retsudvalg (REU alm. del – bilag 602, 2009-10), og der er i overensstemmelse med anbefalingen ikke fremsat lovforslag om ændring af aftaleloven på grundlag af beretningen. Aftalelovens kapitel I og III står uændrede på de berørte punkter; de senere ændringer af aftaleloven (§ 9 a i 2011 om afgrænsningen til den internationale købelov og §§ 38 c-38 f i 2021) følger af EU-retten og har ingen sammenhæng med beretningen. Beretningen lever videre som fortolkningsbidrag og indgår bl.a. som baggrundsmateriale i forarbejderne til lov om forbrugeraftaler (L 39, 2013-14).
Justitsministeriet nedsatte den 3. november 1998 Udvalget om retsvirkningerne af digital signatur mv. Kommissoriet omfattede bl.a. digital kommunikation mellem private og spørgsmålet om, hvorvidt aftalelovens regler — herunder om virkningen af, at en meddelelse er kommet frem eller til modtagerens kundskab — giver anledning til særlige problemer ved digital kommunikation.
Udvalget havde forud for beretningen afgivet betænkning nr. 1400/2000 om e-signatur og formkrav i lovgivningen og betænkning nr. 1456/2004 om e-signaturs retsvirkninger. De kommissoriumsspørgsmål, der ikke var behandlet i disse betænkninger — navnlig de aftaleretlige — blev tilbage til den afsluttende beretning nr. 1517/2010.
Udvalget afgav og underskrev sin afsluttende beretning om elektronisk aftaleindgåelse og handel. Udvalget valgte en beretning frem for en omfattende betænkning, fordi konklusionen var, at de gældende aftaleretlige regler er tilstrækkelige, og at der derfor ikke var grundlag for at stille forslag om lovændringer.
Justitsminister Lars Barfoed modtog beretningen og oplyste, at de eksisterende aftaleretlige regler efter udvalgets opfattelse giver domstolene et godt grundlag for at løse de spørgsmål, elektronisk aftaleindgåelse og handel giver anledning til. Med afgivelsen afsluttede Udvalget om retsvirkningerne af digital signatur mv. sit arbejde, og beretningen blev sendt til interesserede parter.
Justitsministeren oversendte beretning nr. 1517/2010 til Folketingets Retsudvalg, hvor den blev journaliseret som REU alm. del – bilag 602 (folketingsåret 2009-10). Beretningen gav ikke anledning til fremsættelse af lovforslag.
Beretning nr. 1517/2010 indgår som baggrundsmateriale i lovforslaget til den nye lov om forbrugeraftaler (L 39, folketingsåret 2013-14), der gennemførte forbrugerrettighedsdirektivet (2011/83/EU) og bl.a. regulerer aftaler indgået ved fjernsalg, herunder på internettet.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
