Udvalget anbefaler en lovændring, der indfører almindelig lydoptagelse af forklaringer i straffesager til erstatning for den nuværende skriftlige protokollering, herunder afskaffelse af det generelle krav om oplæsning og vedståelse.
Strafferetsplejeudvalget fik i april 2004 til opgave at gennemgå retsplejelovens regler om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager. Undervejs blev der ved lov nr. 67 af 11. februar 2008 (L 39) skabt hjemmel til en forsøgsordning med lydoptagelse, som fra 1. oktober 2008 kørte ved syv byretter, og hvis evaluering blev grundlaget for udvalgets forslag. Betænkning nr. 1513/2010 blev afgivet til justitsministeren den 20. januar 2010 og sendt i høring med frist den 12. februar 2010. Justitsministeren fremsatte den 26. marts 2010 lovforslag L 186 (2009-10), der udtrykkeligt byggede på betænkningen; forslaget blev vedtaget enstemmigt med 109 stemmer den 27. maj 2010 og stadfæstet som lov nr. 652 af 15. juni 2010 med ikrafttræden 1. juli 2010. Loven nyaffattede retsplejelovens kapitel 64 (§§ 710-714) med obligatorisk lydoptagelse i byretten, videreførte diktatoptagelsen, afskaffede det almindelige krav om oplæsning og vedståelse (§ 36) og gav vidner adgang til at gennemse gengivelsen af deres forklaring — bestemmelser der fortsat er gældende ret, alene justeret ved en konsekvensændring af § 713 i 2013.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Strafferetsplejeudvalget gennemgik i betænkningen reglerne om protokollering af forklaringer i straffesager med henblik på modernisering og ressourceoptimering. På baggrund af en positiv evaluering af en forsøgsordning foreslår udvalget at indføre digital lydoptagelse som standard ved hovedforhandlinger i byretten samt videreføre diktatoptagelse som supplement. Forslaget indebærer, at forklaringer principielt ikke gengives skriftligt i retsbogen, medmindre der er anke eller særlig begæring.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør obligatorisk lydoptagelse (evt. video) af forklaringer ved hovedforhandling i byretten og i tilstællesessager.
Retsplejelovens § 711, stk. 1, fastslår, at forklaringer, der ved byret afgives under hovedforhandling eller i sager efter § 723 (tiltalefrafald) eller § 831 (tilståelsessager), lydoptages, og efter § 711, stk. 4, kan rettens formand bestemme, at der tillige optages billede.
Viderefør ordningen med diktatoptagelse som generelt supplement til lydoptagelsen.
Forsøgsordningens diktatoptagelse blev gjort permanent i retsplejelovens § 714, hvorefter rettens formand i de tilfælde, hvor der efter § 711 kan ske lydoptagelse, kan bestemme, at rettens gengivelse af en forklaring lydoptages.
Afskaf det almindelige krav om oplæsning og vedståelse af forklaringer; behold kun mulighed for vedståelse efter formandens bestemmelse i undtagelsessituationer.
Retsplejelovens § 36 blev nyaffattet, så der kun foretages oplæsning og efter omstændighederne vedtagelse af rettens gengivelse af en forklaring, når rettens formand finder det hensigtsmæssigt; samtidig blev § 870 og § 754, stk. 2, 2. pkt., ophævet.
Åbn kildenSamle de spredte regler om protokolleringens omfang i én fælles bestemmelse i Retsplejelovens 4. bog.
Kapitel 64 i retsplejelovens 4. bog blev nyaffattet med en fælles regel i § 710, stk. 1, om at det væsentlige indhold af forklaringer optages i retsbogen, samtidig med at de spredte regler i §§ 33 a, 754, stk. 2, 863, stk. 2, 4. pkt., og 870 blev ophævet og § 186 begrænset til borgerlige sager.
Indrøm vidner adgang til at gennemse deres forklaring i retsbogen efter retsmødet.
Efter retsplejelovens § 710, stk. 2, har vidner og skønsmænd, hvis forklaring er blevet gengivet i retsbogen, efter rettens nærmere bestemmelse adgang til at gennemse gengivelsen af forklaringen.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Strafferetsplejeudvalget fik i april 2004 til opgave at gennemgå retsplejelovens regler om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager. Undervejs blev der ved lov nr. 67 af 11. februar 2008 (L 39) skabt hjemmel til en forsøgsordning med lydoptagelse, som fra 1. oktober 2008 kørte ved syv byretter, og hvis evaluering blev grundlaget for udvalgets forslag. Betænkning nr. 1513/2010 blev afgivet til justitsministeren den 20. januar 2010 og sendt i høring med frist den 12. februar 2010. Justitsministeren fremsatte den 26. marts 2010 lovforslag L 186 (2009-10), der udtrykkeligt byggede på betænkningen; forslaget blev vedtaget enstemmigt med 109 stemmer den 27. maj 2010 og stadfæstet som lov nr. 652 af 15. juni 2010 med ikrafttræden 1. juli 2010. Loven nyaffattede retsplejelovens kapitel 64 (§§ 710-714) med obligatorisk lydoptagelse i byretten, videreførte diktatoptagelsen, afskaffede det almindelige krav om oplæsning og vedståelse (§ 36) og gav vidner adgang til at gennemse gengivelsen af deres forklaring — bestemmelser der fortsat er gældende ret, alene justeret ved en konsekvensændring af § 713 i 2013.
Justitsministeriet anmodede Strafferetsplejeudvalget om at gennemgå retsplejelovens regler om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager, herunder mulighederne for at anvende lyd- og billedoptagelse i stedet for skriftlig protokollering.
Justitsministeren fremsatte L 39 (2007-08, 2. samling) om en forsøgsordning med lydoptagelse af forklaringer i straffesager. Forsøget skulle indhøste erfaringer til brug for Strafferetsplejeudvalgets videre overvejelser om en revision af protokolleringsreglerne.
L 39 blev vedtaget enstemmigt med 113 stemmer og stadfæstet som lov nr. 67 af 11. februar 2008, der indsatte retsplejelovens § 33 a om forsøg med lydoptagelse af forklaringer og af rettens gengivelse af forklaringer (diktatoptagelse).
Forsøget med lydoptagelse af forklaringer og med diktatoptagelse blev sat i gang ved syv byretter. Evalueringen af forsøget dannede sammen med gennemgangen af de gældende regler grundlag for udvalgets forslag.
Strafferetsplejeudvalget afgav betænkning nr. 1513/2010 om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager til justitsministeren, der samme dag orienterede Folketingets Retsudvalg (REU Alm.del bilag 243). Udvalget foreslog en almindelig ordning med lydoptagelse af forklaringer i byretten.
Justitsministeriet sendte betænkningen i høring hos bl.a. domstolene, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og medieorganisationerne. Høringsfristen udløb den 12. februar 2010.
Justitsminister Lars Barfoed fremsatte L 186 (2009-10) om ændring af retsplejeloven (gengivelse af forklaringer i straffesager og justering af landsdommernormering). Lovforslagets del om protokollering byggede udtrykkeligt på betænkning nr. 1513/2010. Høringssvar og høringsnotat blev oversendt samme dag.
Lovforslaget blev behandlet i Folketinget og henvist til Retsudvalget.
Retsudvalget afgav betænkning over lovforslaget den 6. maj 2010.
Lovforslaget blev behandlet og henvist direkte til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget enstemmigt med 109 stemmer den 27. maj 2010.
Loven nyaffattede retsplejelovens kapitel 64 (§§ 710-714) om gengivelse af forklaringer, ophævede § 33 a, § 754, stk. 2, 2. pkt., § 863, stk. 2, 4. pkt., og § 870, nyaffattede § 36 om oplæsning og vedståelse og indsatte § 218 a, stk. 4.
Lov nr. 652 af 15. juni 2010 trådte i kraft den 1. juli 2010, hvorved den permanente ordning med lydoptagelse af forklaringer i straffesager afløste forsøgsordningen efter § 33 a.
Ved lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (i lyset af den nye offentlighedslov) blev henvisningen i § 713 til meroffentlighedsbestemmelsen ændret fra § 41 g til § 41 h med virkning fra 1. januar 2014. Selve ordningen med lydoptagelse og aktindsigt blev videreført uændret.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
