Kommissionen anbefalede en totalrevision af offentlighedsloven gennem et nyt lovudkast, der institutionaliserer pligtmæssig journalisering, indfører en aktiv informationspligt og skærper kravene til dokumentation og adgang til administrative processer.
Offentlighedskommissionen blev nedsat den 16. maj 2002 og afgav i november 2009 betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven med et samlet udkast til en ny lov i betænkningens kapitel 27. Efter høring blev udkastet første gang fremsat som L 90 i december 2010, men forslaget nåede kun 1. behandling og bortfaldt. Efter den politiske aftale af 3. oktober 2012 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti blev lovudkastet genfremsat som L 144 den 7. februar 2013, vedtaget den 4. juni 2013 og stadfæstet som lov nr. 606 af 12. juni 2013, der trådte i kraft den 1. januar 2014 sammen med følgelovene nr. 638 og 639. Loven gennemfører kommissionens centrale anbefalinger om pligtmæssig journalisering (§ 15), postlistehjemmel (§ 16), aktiv informationspligt (§ 17), offentlighedsportal (§ 18) samt dataudtræk og databeskrivelser (§§ 11-12). Postlisteforsøget kørte 2015-2016 og blev evalueret i 2017, men blev ikke gjort permanent, og revisionsbestemmelsen i § 44 blev ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019. Efter evalueringen af ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen i 2017 nedsatte Justitsministeriet den 11. januar 2024 et nyt sagkyndigt udvalg, der skal foreslå udvidet aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Offentlighedskommissionen (Betænkning nr. 1510/2009) foretog en grundig gennemgang af den daværende offentlighedslov fra 1985 med henblik på at modernisere rammerne for aktindsigt og øge gennemsigtigheden i det offentlige forvaltningssystem. Kommissionen fremsatte et omfattende lovudkast, der bl.a. indførte pligtmæssig journalisering, en aktiv informationspligt, etablering af en offentlig portal samt præcisering af undtagelsesbestemmelserne, herunder regler om interne faglige vurderinger. Forslagene sigtede mod at styrke meroffentlighedsprincippet og tilpasse lovgivningen til digitale tidsvilkår.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør pligtmæssig journalisering af alle sagsdokumenter hos offentlige myndigheder.
Offentlighedslovens § 15 pålægger myndighederne at journalisere ind- og udgående dokumenter samt interne dokumenter i endelig form, med krav til journalsystemets indhold. Bestemmelsen er ny og bygger direkte på kommissionens forslag i betænkningens kapitel 25, jf. lovforslagets pkt. 4.7.
Etabler en aktiv informationspligt, hvor myndighederne skal proaktivt offentliggøre centrale oplysninger via en central offentlighedsportal.
Efter § 17 skal departementer, styrelser, uafhængige nævn og råd samt den centrale kommunale og regionale forvaltning give information om deres virksomhed på hjemmesiden og fastsætte retningslinjer herom, og § 18 forpligter til at føre en internetportal med love, administrative forskrifter, lovforslag og ombudsmandens aktindsigtsudtalelser.
Præciser og begrænse adgangen til interne faglige vurderinger og rådgivningsdokumenter for at beskytte den interne dialog.
Loven undtager interne dokumenter og oplysninger, der udveksles i forbindelse med ministerbetjening (§ 24) og mellem ministre og folketingsmedlemmer i lovgivningssager (§ 27, nr. 2), mens § 29 samtidig giver ret til indsigt i interne faglige vurderinger i endelig form i sager om fremsatte lovforslag mv. — dog ikke i dokumenter udarbejdet til ministerrådgivning. Afgrænsningen svarer til kommissionens udkast som suppleret af den politiske aftale af 3. oktober 2012.
Indfør forsøgsordninger med åben postliste for at teste gradvis udvidelse af offentligheden.
Hjemlen til at pålægge myndigheder at føre offentlige postlister blev indsat som § 16, og den i forarbejderne forudsatte forsøgsordning kørte fra 1. januar 2015 til udgangen af 2016 i Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartsstyrelsen, Region Syddanmark og Slagelse Kommune og blev evalueret af et ekspertudvalg i juli 2017; en permanent postlisteordning blev derimod ikke indført, og revisionsbestemmelsen i § 44 blev ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019.
Moderniser reglerne om dataudtræk og databeskrivelser for at sikre effektiv håndtering af store datamængder.
§ 11 giver ret til at få foretaget og udleveret en sammenstilling af oplysninger i myndighedernes databaser (dataudtræk), når det kan ske ved få og enkle kommandoer, og § 12 giver ret til indsigt i databeskrivelser og pålægger myndighederne at udarbejde sådanne for nye databaser — begge nye rettigheder, som Justitsministeriet tiltrådte direkte fra kommissionens lovudkast.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Offentlighedskommissionen blev nedsat den 16. maj 2002 og afgav i november 2009 betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven med et samlet udkast til en ny lov i betænkningens kapitel 27. Efter høring blev udkastet første gang fremsat som L 90 i december 2010, men forslaget nåede kun 1. behandling og bortfaldt. Efter den politiske aftale af 3. oktober 2012 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti blev lovudkastet genfremsat som L 144 den 7. februar 2013, vedtaget den 4. juni 2013 og stadfæstet som lov nr. 606 af 12. juni 2013, der trådte i kraft den 1. januar 2014 sammen med følgelovene nr. 638 og 639. Loven gennemfører kommissionens centrale anbefalinger om pligtmæssig journalisering (§ 15), postlistehjemmel (§ 16), aktiv informationspligt (§ 17), offentlighedsportal (§ 18) samt dataudtræk og databeskrivelser (§§ 11-12). Postlisteforsøget kørte 2015-2016 og blev evalueret i 2017, men blev ikke gjort permanent, og revisionsbestemmelsen i § 44 blev ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019. Efter evalueringen af ministerbetjenings- og folketingspolitikerreglen i 2017 nedsatte Justitsministeriet den 11. januar 2024 et nyt sagkyndigt udvalg, der skal foreslå udvidet aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser.
Regeringen nedsatte den 16. maj 2002 Offentlighedskommissionen med den opgave at fremkomme med forslag til en ny samlet offentlighedslov til afløsning af loven fra 1985.
Offentlighedskommissionen afgav i november 2009 betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven i to bind med et samlet udkast til en ny offentlighedslov i betænkningens kapitel 27.
Justitsministeriet sendte betænkning nr. 1510/2009 og kommissionens lovudkast i høring hos ca. 90 myndigheder, domstole, medier og organisationer. Høringssvar og høringsnotat blev oversendt til Folketinget den 7. december 2010 i forbindelse med fremsættelsen af L 90.
Justitsminister Lars Barfoed fremsatte den 8. december 2010 forslag til lov om offentlighed i forvaltningen (L 90) bygget på betænkning nr. 1510/2009, ledsaget af følgelovforslagene L 91 og L 92. Forslaget kom ikke videre end 1. behandling den 13. januar 2011 og bortfaldt.
Regeringen (S, RV og SF), Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 3. oktober 2012 en politisk aftale om en ny offentlighedslov på grundlag af Offentlighedskommissionens lovudkast, herunder om ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen.
Justitsminister Morten Bødskov fremsatte den 7. februar 2013 forslag til lov om offentlighed i forvaltningen (L 144), der med visse, fortrinsvis lovtekniske ændringer svarede til Offentlighedskommissionens lovudkast i betænkningens kapitel 27. Samtidig fremsattes følgelovforslagene L 145 og L 146.
Lovforslaget blev 1. behandlet den 26. februar 2013 og henvist til Retsudvalget, som afholdt høring den 17. april 2013 og flere samråd med justitsministeren om forslaget.
Retsudvalget afgav betænkning den 28. maj 2013; 2. behandling fandt sted den 30. maj 2013, og udvalget afgav tillægsbetænkning den 3. juni 2013.
Folketinget vedtog lovforslaget den 4. juni 2013 med 99 stemmer for (V, S, RV, SF, KF) og 42 imod (DF, EL, LA m.fl.).
Loven blev stadfæstet som lov nr. 606 af 12. juni 2013. Samtidig blev følgelovene lov nr. 638 (ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven) og lov nr. 639 (konsekvensændringer om aktindsigt) af 12. juni 2013 stadfæstet.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2014, og offentlighedsloven fra 1985 (lov nr. 572 af 19. december 1985) blev samtidig ophævet, jf. § 42.
Den i lovens forarbejder forudsatte forsøgsordning med åbne postlister blev iværksat med virkning fra 1. januar 2015 og omfattede Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartsstyrelsen, Region Syddanmark og Slagelse Kommune. Ordningen ophørte ved udgangen af 2016.
Folketingets Ombudsmand afgav den 7. marts 2017 en redegørelse om myndighedernes anvendelse af § 24 (ministerbetjeningsreglen) og § 27, nr. 2 (folketingspolitikerreglen), og Justitsministeriet offentliggjorde den 1. juni 2017 en samlet redegørelse om erfaringerne med loven. Et uafhængigt ekspertudvalg evaluerede i juli 2017 postlisteforsøget.
Efter to udskydelser (lov nr. 148 af 7. februar 2017 og lov nr. 556 af 29. maj 2018) blev revisionsbestemmelsen i offentlighedslovens § 44 om postlister ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019, fordi der ikke kunne opnås enighed i forligskredsen om at gøre postlisteordningen permanent.
Justitsministeriet nedsatte den 11. januar 2024 et sagkyndigt udvalg, der skal foreslå ændringer af navnlig offentlighedslovens § 24 og § 27, nr. 2, så der bliver adgang til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser i videre omfang end i dag.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
