Kommissionen fremsætter et konkret lovudkast til en ny offentlighedslov, der moderniserer rammerne for aktindsigt ved at indføre digitale adgangsformer, aktiv offentliggørelsespligt og skærpede krav til myndighedernes sagsbehandling.
Offentlighedskommissionen blev nedsat den 16. maj 2002 og afgav den 11. november 2009 betænkning nr. 1510/2009 med et komplet udkast til en ny offentlighedslov. Betænkningen og lovudkastet blev sendt i bred høring, og justitsministeren fremsatte den 8. december 2010 L 90 sammen med følgelovforslagene L 91 og L 92; forslagene nåede dog ikke at blive færdigbehandlet i samlingen 2010-11 og bortfaldt. Efter den politiske aftale om en ny offentlighedslov af 3. oktober 2012 mellem regeringen (S, RV og SF), Venstre og Det Konservative Folkeparti blev L 144 fremsat den 7. februar 2013, vedtaget ved 3. behandling den 4. juni 2013 og stadfæstet som lov nr. 606 af 12. juni 2013, der trådte i kraft 1. januar 2014 sammen med følgelovene nr. 638 og 639 af samme dato. Loven gennemfører i alt væsentligt kommissionens lovudkast: formålsbestemmelse, udvidet anvendelsesområde, nyt identifikationskrav med ressourcegrænse, ret til dataudtræk og databeskrivelse, journaliseringspligt, aktiv informationspligt, offentlighedsportal, hjemmel til postlister samt en omstruktureret undtagelses- og sagsbehandlingsdel. Postlisteordningen forblev et forsøg i 2015-2016, og revisionsbestemmelsen herom blev ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019, mens loven senest er justeret ved lov nr. 655 af 11. juni 2024 og aktuelt er genstand for et udvalgsarbejde nedsat i januar 2024.
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Offentlighedskommissionen blev nedsat for at foretage en samlet revision af Offentlighedsloven (lov nr. 572 af 1985) med henblik på at tilpasse lovgivningen til den digitale tidsalder og løse opståede tvivlsspørgsmål i praksis. Kommissionen foreslår et omfattende lovudkast, der bl.a. indfører aktiv informationspligt, pligtmæssig journalisering, regler om dataudtræk og en forsøgsordning med åbne postlister. Forslaget sigter mod at styrke offentlighedens adgang til information gennem digitalisering og præcisering af undtagelsesbestemmelserne.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indfør en formålsbestemmelse og udvid lovens anvendelsesområde.
Offentlighedslovens § 1 angiver nu udtrykkeligt lovens formål (informations- og ytringsfrihed, demokratisk deltagelse, kontrol med forvaltningen, mediernes formidling og tilliden til forvaltningen) og pligten til at varetage åbenhed ved nye it-løsninger, mens §§ 3-5 udvider anvendelsesområdet til bl.a. KL, Danske Regioner og selskaber med mere end 75 pct. offentligt ejerskab.
Reguler identifikationskravet og fastlæg grænser for uforholdsmæssigt ressourceforbrug ved massebegæringer.
Det subjektive identifikationskrav blev afløst af et krav om identifikationsoplysninger og angivelse af sagens tema (§ 9, stk. 1), og myndighederne kan afslå at behandle anmodninger, der vil kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller tjener et retsstridigt formål (§ 9, stk. 2) — sidstnævnte udvidet med chikanøse anmodninger ved lov nr. 655 af 11. juni 2024.
Indfør ret til dataudtræk og databeskrivering.
§ 11 giver enhver ret til at få foretaget og udleveret en sammenstilling af oplysninger i myndighedens databaser, når det kan ske ved få og enkle kommandoer, og § 12 giver ret til indsigt i databeskrivelser med pligt til at udarbejde sådanne for nye databaser.
Etabler en forsøgsordning med åben postliste.
§ 16 giver hjemmel til at pålægge myndigheder at føre og offentliggøre postlister, og en forsøgsordning blev gennemført hos en række myndigheder fra januar 2015 til udgangen af 2016; en permanent postlisteordning blev dog ikke indført, og revisionsbestemmelsen herom blev ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019.
Indfør pligtmæssig journalisering af sagsdokumenter.
§ 15 pålægger statslige myndigheder og den kommunale og regionale centralforvaltning at journalisere ind- og udgående dokumenter samt interne dokumenter i endelig form snarest muligt og med angivelse af dato og tematisk indhold.
Indfør en aktiv informationspligt for myndighederne.
§ 17 pålægger ministerielle departementer, styrelser, direktorater, uafhængige nævn og råd samt den centrale kommunale og regionale forvaltning at informere om deres virksomhed på hjemmesiden og at fastsætte retningslinjer for informationspligten.
Opret en central offentlighedsportal.
§ 18 forpligter til at føre en internetportal med love, administrative forskrifter, lovforslag og Folketingets Ombudsmands udtalelser om aktindsigt; portalen drives som offentlighedsportalen.dk.
Indfør meroffentlighedsprincippet for interne faglige vurderinger og rådgivningsdokumenter.
Myndighederne har efter § 14 pligt til af egen drift at overveje meroffentlighed, og § 29 giver ret til indsigt i interne faglige vurderinger i endelig form, der indgår i fremsatte lovforslag, redegørelser m.v. Retten gælder dog ikke faglige vurderinger i dokumenter udarbejdet til brug for ministerrådgivning, ligesom ministerbetjeningsdokumenter er undtaget efter § 24 — i overensstemmelse med kommissionsflertallets udkast, men snævrere end en ubetinget adgang til rådgivningsdokumenter.
Præciser og strukturerer undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven.
Undtagelserne blev omstruktureret i en samlet blok (§§ 19-35) med selvstændige bestemmelser om undtagne sagstyper, interne dokumenter, ministerbetjening (§ 24), korrespondance med folketingsmedlemmer og ekstraheringspligt (§§ 28-29), sådan som kommissionens lovudkast lagde op til.
Fastlæg klare procedurer for behandling og afgørelse af anmodninger om aktindsigt.
§ 36 indfører en frist på 7 arbejdsdage for færdigbehandling af aktindsigtsanmodninger med underretningspligt ved overskridelse, mens §§ 37 og 39 giver særskilt og direkte klageadgang over afgørelser og over sagsbehandlingstiden med 20 arbejdsdages frist for klageinstansen.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Offentlighedskommissionen blev nedsat den 16. maj 2002 og afgav den 11. november 2009 betænkning nr. 1510/2009 med et komplet udkast til en ny offentlighedslov. Betænkningen og lovudkastet blev sendt i bred høring, og justitsministeren fremsatte den 8. december 2010 L 90 sammen med følgelovforslagene L 91 og L 92; forslagene nåede dog ikke at blive færdigbehandlet i samlingen 2010-11 og bortfaldt. Efter den politiske aftale om en ny offentlighedslov af 3. oktober 2012 mellem regeringen (S, RV og SF), Venstre og Det Konservative Folkeparti blev L 144 fremsat den 7. februar 2013, vedtaget ved 3. behandling den 4. juni 2013 og stadfæstet som lov nr. 606 af 12. juni 2013, der trådte i kraft 1. januar 2014 sammen med følgelovene nr. 638 og 639 af samme dato. Loven gennemfører i alt væsentligt kommissionens lovudkast: formålsbestemmelse, udvidet anvendelsesområde, nyt identifikationskrav med ressourcegrænse, ret til dataudtræk og databeskrivelse, journaliseringspligt, aktiv informationspligt, offentlighedsportal, hjemmel til postlister samt en omstruktureret undtagelses- og sagsbehandlingsdel. Postlisteordningen forblev et forsøg i 2015-2016, og revisionsbestemmelsen herom blev ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019, mens loven senest er justeret ved lov nr. 655 af 11. juni 2024 og aktuelt er genstand for et udvalgsarbejde nedsat i januar 2024.
Regeringen nedsatte den 16. maj 2002 en Offentlighedskommission med den opgave at fremkomme med forslag til en ny samlet offentlighedslov. Det overordnede sigte var at udbygge lovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og tilpasse loven til nutidens forhold, herunder digitaliseringen.
Offentlighedskommissionen afleverede i november 2009 betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven til justitsministeren. Betænkningen indeholder i kapitel 27 et komplet udkast til en ny lov om offentlighed i forvaltningen med bl.a. formålsbestemmelse, dataudtræk, journaliseringspligt og en ny undtagelsesstruktur.
Justitsministeriet sendte betænkning nr. 1510/2009 og det heri indeholdte lovudkast i høring hos ca. 90 myndigheder og organisationer. Høringssvarene blev afgivet i foråret 2010, og ministeriets kommenterede høringsoversigt er dateret 6. december 2010.
Justitsminister Lars Barfoed fremsatte L 90, forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, bygget på Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009. Samtidig fremsattes følgelovforslagene L 91 (forvaltningsloven og retsplejeloven) og L 92 (konsekvensændringer).
Retsudvalgets betænkning over L 90 blev udskudt flere gange, og lovforslaget nåede ikke at blive vedtaget i folketingssamlingen 2010-11. Forslaget bortfaldt dermed sammen med følgelovforslagene L 91 og L 92.
L 90 blev 1. behandlet den 13. januar 2011 og henvist til Retsudvalget, som holdt høring om forslaget den 26. januar 2011 og bl.a. modtog en henvendelse fra mindretallet i Offentlighedskommissionen.
Regeringen (S, RV og SF), Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 3. oktober 2012 en politisk aftale om en ny offentlighedslov på grundlag af Offentlighedskommissionens betænkning, herunder om forsøg med en postlisteordning og om en senere evaluering af loven.
Justitsminister Morten Bødskov fremsatte L 144, forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, der er baseret på Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 og udmønter den politiske aftale af 3. oktober 2012. Samtidig fremsattes L 145 (forvaltningsloven og retsplejeloven) og L 146 (konsekvensændringer).
L 144 blev 1. behandlet den 26. februar 2013 og henvist til Retsudvalget, der afholdt høring den 17. april 2013 og fire åbne samråd med justitsministeren om lovforslaget.
Retsudvalget afgav betænkning den 28. maj 2013. Flertallet henviste til den politiske aftale af 3. oktober 2012 om en ny offentlighedslov. 2. behandling fandt sted den 30. maj 2013, og tillægsbetænkning blev afgivet den 3. juni 2013.
Folketinget vedtog den 4. juni 2013 lovforslaget med 99 stemmer for (V, S, RV, SF, KF) og 42 imod (DF, EL, LA m.fl.).
Loven blev stadfæstet som lov nr. 606 af 12. juni 2013. Samtidig blev følgelovene lov nr. 638 af 12. juni 2013 (ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven) og lov nr. 639 af 12. juni 2013 (konsekvensændringer om aktindsigt) stadfæstet.
Lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen trådte i kraft den 1. januar 2014 og afløste offentlighedsloven af 1985. Justitsministeriet udsendte samtidig en vejledning om loven baseret på betænkning nr. 1510/2009 og lovforslagene.
Med hjemmel i offentlighedslovens § 16 blev der fra januar 2015 gennemført et forsøg med offentliggørelse af postlister hos en række myndigheder. Forsøget ophørte ved udgangen af 2016 og skulle evalueres som grundlag for en revision af § 16.
Som led i den evaluering af loven, der var forudsat i den politiske aftale, offentliggjorde Justitsministeriet i maj 2017 en redegørelse om offentlighedsloven med en beskrivelse af, hvordan reglerne om aktindsigt anvendes i praksis.
Efter at revisionen af offentlighedslovens § 16 om postlister var udskudt to gange (lov nr. 148 af 7. februar 2017 og lov nr. 556 af 29. maj 2018), blev revisionsbestemmelsen i § 44 ophævet ved lov nr. 1565 af 27. december 2019, fordi der ikke kunne opnås enighed i forligskredsen om en permanent postlisteordning.
Justitsministeriet offentliggjorde kommissorium for et udvalg om ændring af offentlighedsloven, der skal se på den lov, som bygger på betænkning nr. 1510/2009, og på behovet for justeringer af aktindsigtsreglerne.
Offentlighedsloven blev ændret ved lov nr. 655 af 11. juni 2024, der bl.a. udvider § 9, stk. 2, nr. 2, så anmodninger om aktindsigt med chikanøst formål kan afslås.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
