De faglige voldgiftsretters virke skal lovfæstes i et nyt kapitel i arbejdsretsloven med fokus på domstolslignende karakter, offentlighed og en centraliseret udpegningsmodel for opmænd under hensyn til retsplejelovens regler om dommeres bibeskæftigelse.
Betænkning nr. 1489/2007 blev til på baggrund af en fælles henvendelse fra DA og LO af 27. oktober 2006 og et regeringsnedsat lovforberedende udvalg med kommissorium af 5. december 2006. Udvalget afgav den 22. maj 2007 sin betænkning med et færdigt lovudkast, der samlede reglerne om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter i én lov. Beskæftigelsesministeriet sendte lovudkastet i høring i sensommeren 2007 og fremsatte det som L 28 den 24. oktober 2007; forslaget bortfaldt ved folketingsvalget og blev genfremsat som L 5 den 28. november 2007. Folketinget vedtog forslaget enstemmigt med 123 stemmer den 21. februar 2008, og det blev stadfæstet som lov nr. 106 af 26. februar 2008 med ikrafttræden den 1. marts 2008, hvorved lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten blev ophævet. Loven gennemfører betænkningens kerneanbefalinger: nyt kapitel 2 om de faglige voldgiftsretter, mødeoffentlighed (§§ 17 og 29), centraliseret opmandsudpegning efter institutmodellen (§ 27), kodificeret kompetence (§§ 21 og 24) og individets søgsmålsret (§ 11, jf. § 22). Alene offentliggørelsen af voldgiftskendelser blev udformet som en adgang, ikke en pligt (§ 28, stk. 7).
Hvad kommissionen har afgivet: resumé, hovedkonklusion og kapitlerne. Sidetallene åbner originalen på den pågældende side.
Udvalget blev nedsat på initiativ af DA og LO for at modernisere den lovmæssige forankring af de faglige voldgiftsretter i arbejdsretsloven, herunder tilpasning til nye regler om dommeres bibeskæftigelse og sikring af overholdelse af EMRK artikel 6. Udvalget foreslår et nyt kapitel i loven, der kodificerer voldgiftsrettens kompetence, indfører mødeoffentlighed og offentliggørelse af afgørelser samt ændrer udpegningen af opmanden til at ske centralt gennem Arbejdsrettens formand.
Hver anbefaling holdt op mod hvad der faktisk skete: anbefalingen til venstre, gennemførelsen - med den konkrete retsakt - til højre.
Indsæt et nyt kapitel om de faglige voldgiftsretter i lov om Arbejdsretten.
De faglige voldgiftsretters kompetence, sammensætning, sagsbehandling og afgørelser blev lovfæstet i et selvstændigt kapitel 2 (§§ 21-33) i den nye lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, der samtidig ophævede lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten.
Indfør princip om mødeoffentlighed ved faglige voldgiftsretter og Arbejdsretten samt pligt til anonymiseret offentliggørelse af voldgiftsafgørelser.
Mødeoffentligheden blev gennemført fuldt ud: hovedforhandling i Arbejdsretten (§ 17, stk. 2) og voldgiftsforhandling ved faglig voldgift (§ 29, stk. 2) foregår for åbne døre med snævre undtagelser. Derimod blev offentliggørelsen af voldgiftskendelser udformet som en adgang og ikke en pligt — § 28, stk. 7, bestemmer, at kendelser "kan" offentliggøres efter anonymisering i henhold til gældende regler.
Lad Arbejdsrettens formand udpege opmanden i alle tilfælde (inkl. tjenstgørende dommere) efter godkendelse fra retspræsidenten.
Efter § 27 udpeges opmanden i alle tilfælde af Arbejdsrettens formand — fra en afgrænset dommerliste (stk. 1), for dommere uden for listen (stk. 2) og for opmænd, der ikke er dommere (stk. 3). Lovbemærkningerne fastslår, at ordningen er tilrettelagt som den institutmodel, der blev foreslået i betænkning nr. 1465/2005 om dommeres bibeskæftigelse, og at Arbejdsretten sikrer, at retsplejelovens krav om vedkommende retspræsidents godkendelse, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3, opfyldes.
Kodificer de faglige voldgiftsretters kompetenceområde og muligheden for aftale om behandling af lovbaserede krav.
§ 21 opregner de faglige voldgiftsretters kompetence, herunder i nr. 3 udtrykkeligt "sager, herunder sager om lovgivning", som parterne ved kollektiv overenskomst, i henhold til praksis eller i det enkelte tilfælde har aftalt at lade afgøre ved faglig voldgift, og § 24, stk. 1, fastslår, at voldgiftsretten kan behandle en sag, selv om stillingtagen til lovgivning er af betydning for afgørelsen.
Lovfæst individets søgsmålsret ved almindelige domstole, hvis organisationen ikke vil forfølge kravet.
§ 11, stk. 2 og 3, giver lønmodtageren henholdsvis arbejdsgiveren adgang til at anlægge sag ved de almindelige domstole om påståede tilgodehavender, når det godtgøres, at den faglige organisation eller arbejdsgiverorganisationen ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, og § 22 udstrækker samme adgang til sager, der hører under faglig voldgift.
Betænkningens vej gennem systemet - fra kommissorium over høring og lovforslag til vedtagelse og ikrafttrædelse. Hver hændelse med dato og kilde.
Betænkning nr. 1489/2007 blev til på baggrund af en fælles henvendelse fra DA og LO af 27. oktober 2006 og et regeringsnedsat lovforberedende udvalg med kommissorium af 5. december 2006. Udvalget afgav den 22. maj 2007 sin betænkning med et færdigt lovudkast, der samlede reglerne om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter i én lov. Beskæftigelsesministeriet sendte lovudkastet i høring i sensommeren 2007 og fremsatte det som L 28 den 24. oktober 2007; forslaget bortfaldt ved folketingsvalget og blev genfremsat som L 5 den 28. november 2007. Folketinget vedtog forslaget enstemmigt med 123 stemmer den 21. februar 2008, og det blev stadfæstet som lov nr. 106 af 26. februar 2008 med ikrafttræden den 1. marts 2008, hvorved lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten blev ophævet. Loven gennemfører betænkningens kerneanbefalinger: nyt kapitel 2 om de faglige voldgiftsretter, mødeoffentlighed (§§ 17 og 29), centraliseret opmandsudpegning efter institutmodellen (§ 27), kodificeret kompetence (§§ 21 og 24) og individets søgsmålsret (§ 11, jf. § 22). Alene offentliggørelsen af voldgiftskendelser blev udformet som en adgang, ikke en pligt (§ 28, stk. 7).
Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark rettede i fællesskab henvendelse til beskæftigelsesministeren med forslag om at igangsætte et lovforberedende arbejde om ændring af lov om Arbejdsretten. Henvendelsen blev den direkte anledning til, at der blev nedsat et lovforberedende udvalg.
Regeringen nedsatte et lovforberedende udvalg med kommissorium af 5. december 2006 om revision af arbejdsretsloven og regulering af de faglige voldgiftsretter. Udvalget bestod af repræsentanter for DA, SALA, FA, LO, FTF, AC, LH, KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet og skulle efter kommissoriet aflevere sit arbejde senest 1. maj 2007.
Udvalget om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter afgav sin betænkning med et færdigt udkast til en ny samlet lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, herunder et nyt kapitel om de faglige voldgiftsretter, mødeoffentlighed og en centraliseret opmandsudpegning (institutmodellen). Der var enstemmig tilslutning i udvalget til lovudkastet.
Beskæftigelsesministeriet sendte udkast til lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter i høring hos arbejdsmarkedets parter m.fl. KTO afgav høringssvar den 13. september 2007 og bemærkede, at lovudkastet nøje fulgte det lovudkast, som udvalget havde fremlagt i betænkning nr. 1489/2007.
Beskæftigelsesministeren fremsatte forslag til lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, bygget på betænkning nr. 1489/2007. Lovforslaget nåede 1. behandling den 13. november 2007, men bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalget.
Efter folketingsvalget genfremsatte beskæftigelsesministeren lovforslaget som L 5 i 2. samling 2007-08. Lovforslaget samlede reglerne for Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter i én lov og byggede efter bemærkningerne direkte på betænkning nr. 1489/2007.
Lovforslaget blev 1. behandlet i Folketinget og henvist til Arbejdsmarkedsudvalget.
Arbejdsmarkedsudvalget afgav betænkning over lovforslaget. Beskæftigelsesministeren havde forinden stillet ændringsforslag den 22. januar 2008.
Lovforslaget blev 2. behandlet efter ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren stillet den 18. februar 2008 og gik direkte til 3. behandling.
Folketinget vedtog lovforslaget enstemmigt med 123 stemmer ved 3. behandling.
Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter blev stadfæstet og kundgjort den 28. februar 2008. Loven indeholder bl.a. kapitel 2 om de faglige voldgiftsretter (§§ 21-33) og ophæver lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten.
Efter § 35 trådte loven i kraft den 1. marts 2008, hvorved lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten blev ophævet. Loven finder anvendelse på faglige voldgifter, der indledes efter ikrafttrædelsen.
Ved lov nr. 502 af 20. maj 2025 blev der indsat et nyt stk. 10 i arbejdsretslovens § 12 om forrentning af bod fra fuldbyrdelsesfristens udløb med virkning fra 1. juli 2025. Den lovstruktur, betænkning nr. 1489/2007 lagde, består fortsat.
De bestemmelser betænkningen behandler - loven til venstre, betænkningens behandling i midten og dens holdning til højre. Hold musen over §-referencen for at læse paragraffen.
Grundlaget: de love betænkningen citerer, de dokumenter den henviser til, og de begreber den definerer.
